Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222
Offentligt
2050684_0001.png
Skatteudvalget 2018-19
L 222 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
21. april 2019
J.nr. 2018 - 6375
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-
loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 15. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 222 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om uklarhed hos Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen skal foretage en vurdering, til skatteministeren
2050684_0002.png
Spørgsmål
Vil den digitale udgave af et ugemagasin som f.eks.
”Børsen
Atelier”, der udelukkende
omhandler livsstil- eller kulturstof, men som er udgivet i regi af et eksisterende dagblad,
også være omfattet af nulmoms?
Svar
Hvis et dagblad udgiver andre publikationer sammen med selve avisen, fx tillæg om livs-
stil, rejser eller kultur i enten trykt eller digital form, skal der foretages en konkret vurde-
ring af købets indhold for at fastslå den momsmæssige behandling.
Købet kan bestå af levering af flere særskilte ydelser. Dvs. en avis og et tillæg om fx rejser.
Det resulterer i, at de enkelte varer og/eller ydelser momsmæssigt bedømmes særskilt.
Dermed vil alene avisen blive pålagt nulmoms, mens tillægget om rejser skal pålægges 25
pct. moms.
Købet kan også bestå af en hovedydelse og en eller flere biydelser. I det tilfælde behand-
les biydelserne momsmæssigt på samme måde som hovedydelsen. Hvis avisen efter en
konkret vurdering anses for at udgøre hovedydelsen, som er omfattet af nulmomsen, vil
et tillæg om rejser eksempelvis ligeledes blive omfattet af nulmomsen. Hvis avisen der-
imod er en biydelse til tillægget, vil avisen blive pålagt 25 pct. moms, ligesom tillægget.
Endelig kan avisen og tillægget være så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt
leverance, som det vil være kunstigt at opdele. Denne leverance skal momsmæssigt be-
dømmes i sin helhed, dvs. alle elementer og handlinger set under et, idet ingen af dem i
sig selv udgør en hovedydelse.
Side 2 af 2