Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 209
Offentligt
2046913_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 209
bilag
), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn (S).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren redegøre for baggrunden for, at der i lovforslagets bemærkninger
pkt. 2.8.2.1 side 74, står følgende: ”Forslaget medfører, at egentlige afgørelser,
som
kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post
til personen. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kan bruge ”Min Plan” som en
afgørelse”, herunder hvordan dette forslag er kommet ind i lovforslaget? I svaret
bedes ministeren ligeledes besvare følgende spørgsmål:
Betyder forslaget, at borgere fremadrettet både skal orientere sig i ”Min Plan”
og e-Boks,
hvor de tidligere udelukkende har skullet orientere sig i ”Min Plan”,
der har indeholdt alle væsentlige vejledninger og afgørelser?
Vurderer ministeren, at forslaget lever op til lovforslagets formål om at skabe en
forenklet og gennemskuelig beskæftigelsesindsats?
Hvilke administrative og økonomiske konsekvenser har forslaget, herunder om-
fanget af udgifterne for kommuner, der fremover skal udarbejde og afsende
breve til e-Boks m.v.?
I hvilken politisk aftale (med eksplicit henvisning til tekst) er der fundet politisk
flertal for at gennemføre den pågældende ændring?
Svar:
Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats indeholder som bekendt et initiativ
om, at alle, der modtager en indsats i jobcentret, skal modtage Min Plan digitalt på
Jobnet. Af samme initiativ fremgår det også, at Min Plan skal fornyes, så den un-
derstøtter borgerens aktive deltagelse i egen sag.
I udmøntningen af aftalen er der
i samråd med aftalepartierne
truffet nogle
konkrete beslutninger i tråd med aftalens intentioner. Det er blandt andet besluttet,
at Min Plan ikke skal bruges som en afgørelse.
Udformningen har den klare fordel, at information om mål, aftaler angående ind-
sats og opfølgningen herpå, som vil fremgå af Min Plan, ikke bliver forstyrret af
tunge juridiske tekster med fokus på eventuelle sanktioner som følge af, at borge-
ren ikke deltager i forløbet som aftalt. Således vil beskæftigelsessystemet
i lighed
med andre forvaltningsmyndigheder
bruge e-Boks til at kommunikere vigtig juri-
disk information til borgerne.
15. april 2019
J.nr.
2018-5657
L 209 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, at a-kassen fremover ikke kan sanktionere et ledigt medlem, hvis kommunen ikke har sendt et brev til medlemmet om, hvad medlemmet er forpligtet til, til beskæftigelsesministeren
For de målgrupper, der som noget nyt får pligt til at modtage Min Plan digitalt på
Jobnet, er der allerede i dag pligt til at sende en afgørelse særskilt ved siden af Min
Plan. En lang række kommuner anvender derfor allerede i vid udstrækning e-Boks
til at sende afgørelser, og kommunernes sagsbehandlingssystemer kan i dag sende
afgørelser til e-Boks.
Det er alene dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der efter gældende regler ikke har
krav på at få en afgørelse særskilt ved siden af Min Plan.
Jeg vil også gerne understrege at det er kommuner og a-kasser, der har ansvaret for
at vejlede borgere i forbindelse med afgivelse af tilbud. De bør derfor også have
ansvaret for de it-systemer, der skal understøtte den konkrete sagsbehandling.
Ændringen harmonerer desuden med Aftale
om mere enkle og skærpede sanktio-
ner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger,
som ligeledes forventes at
træde i kraft 1. januar 2020. Aftalen forenkler kommunernes vejledningsforpligtel-
se i forhold til modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Jeg har naturligvis en forståelse for, at ændringer i statslige it-systemer kan have
betydning for administrationen i landets jobcentre og a-kasser. Derfor vil vi, som
det også fremgår af høringsnotatet, bruge den udskudte ikrafttrædelse af lovforsla-
get til grundigt at drøfte den konkrete udmøntning med KL og DAK.
Som det fremgår af bemærkningerne, skal de samlede økonomiske konsekvenser af
lovforslaget efter sædvanlig praksis forhandles med de kommunale parter.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2