L 191 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-19 fra Dansk Persontransport om negativ miljøvirkning af miljøzoner, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 191
Offentligt

________________________________

— —

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaitningen

Byens Udvikling

NOTAT

6. marts 2019

Sagsnr.

2019-003 1171

Dokuientiir.

2019-0031171-3

Københavns Kommunes horingssvar i forbindelse med horing om

Nationalt program for reduktion af luftforurening

Københavns Kommune har med stor interesse læst Miljø- og Fødeva

reministeriets høringsudkast til nationalt program for reduktion af luft

forurening fremsendt den 24. januar2019. Programmet vedrører for

slag til indsatser, som skal bidrage til, at Danmark opfylder sine inter

nationale forpligtelser på klima- og luftområdet. og når de nationale

mål om reduktion af luftforurenende stoffer i perioden 2020 til 2030.1

Luftforurening er en stor udfordring i København. Hovedparen af for

ureningen med fine partikler stammer fra udefrakommende kilder og

transporteres med vinden over store afstande. Alene i København er

luftforurening med fine partikler hvert år årsag til Ca. 550 for tidlige

dødsfald og en række alvorlige sygdomme hos børn og voksne.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har vedtaget en ambi

tiøs plan om at være verdens første C02-neutrale hovedstad i 2025

samt en Ren Luftplan med en vision om, at luften i København skal

være så ren, at borgernes sundhed ikke belastes.

Københavns Kommune finder det derfor positivt, at der fremlægges et

program med forslag til indsatser, som skal bidrage til at reducere luft

forureningen i Danmark og i resten af Europa. I forhold til at nå målet

om C02-neutralitet og ren luft i København er forslagene til indsatser

dog for uambitiøse og har mangler i forhold til den overordnede om

stilling for mobilitet i byområder, hvor cykel, gang og kollektiv trafik

i højere grad kan bidrage til mindre forurening og C02-udledning.

Programmet forholder sig heller ikke til hvordan fremtidens mobilitet

vil se ud, og hvilke behov der vil være på lang sigt.

Københavns Kommune har følgende konkrete bemærkninger:

1. Dieselbiler:

tidspunktet for salg af nye dieselbiler bør fremrykkes

2. Miliozonen:

personbiler bør indgå med særskilte emissionskrav i niiljøzonen

krav tit lastbiler, busser og varebiler bør skærpes

der bør stilles krav om effektive lukkede partikelfiltre pa ældre køre

tøjer, og om at opgraderede køretøjer skal have SCR-katalysator.

Mobilitet

Njalsgade I)

Postboks 348

2300 København S

Direkte telefon

20126573

grnede©kk.dk

EAN nummer

5798009809452

wwwxmf.kk.dk

Det drejer sig om: Kvælstofoxid, (NOx), svovldioxid, ammoniak, NMVOC og fine

partikler

L 191 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-19 fra Dansk Persontransport om negativ miljøvirkning af miljøzoner, til miljø- og fødevareministeren

der bor være mulighed for at etablere zoner med særlige krav inden

for miljozonen.

3. Krj’dstogtsskihe:

der bor opstilles konkrete mål for etablering af Iandstromanlæg til

kryclstogtskihe og færger.

4. Taxier:

der bor være en mere ambitiøs og klar plan for stramningen af

miljokrav til

taxier

i 2025

5. Regional cykelinfra.struktur

cykler skal indtage en central rolle som virkemiddel til at løse

Københavns Kommunes og regionens udfordringer i forhold til luft

forurening, trængsel og klima

6. Kollekd’ trafik

busser, metro og tog uden lokal luftforurening samt overflytning af

bilture til kollektiv trafik

7. Mobility

(IS (I

service

Københavns Kommune ønsker at Mohility as a Service udbredes

yderligere.

—

8. Bygge— og anlægsmaskiner:

Københavns Kommune anbe f ler, at der udarbej des indsatser og lov—

krav,

som gor

det muligt at stille eniissionskrav til arbejdsmaskiner. Det

kan feks. være krav i form af EU’s stagenorm krav.

9. Roadpricing:

der bor åbnes for muligheden for storskalaforsog med intelligent

roadpric ing

10.

Brændeovne:

der bor være mulighed for at indføre forbud mod brug af brænde-

ovne i større byer. hvor der er tjernvarme

11. Landbruget:

der bor indføres afgifter på ammoniakproduktion i landbruget

—

De enkelte punkter uddyhes nedenfor.

ild I

Dieselbiler

Københavns kommune vurderer, at et stop for salg afdieselbiler i

2030 kan understøtte omlægningen til elbiler. Men da en ny bil har en

levetid på min. 14 år. vil forslaget betyde. at Københavns Kommune

ikke kan nå målet om C02-neutralitet i 2025. da der fortsat vil være

fossile køretøjer på danske veje frem mod 2045-2050. Københavns

Kommune anbefaler derfor, at tidspunktet for salg af nye dieselhiler

fremrykkes.

—

Ad 2 Miljozonen

Københavns Kommune anbefaler, at kommunerne får mulighed for at

etablere miljozoner. som omfatter skærpede krav til både lastbiler,

busser, varebiler og personbiler. Disse krav skal implementeres hur

tigst muligt, så reduktionseffekten øges til gavn for borgernes sund

hed.

Side 2 af 6

Ifølge forslaget skærpes kravene til køretøjer kun frem mod 2025.

Herefter sker der ingen skærpelse. Erfaringerne fra den eksisterende

niiljøzone viser, at der er behov for en mere dynamisk tilgang, hvor

kravene til køretøjer skærpes med en vis forsinkelse i forhold til nye

euronorrner. Noget tilsvarende bør indføres i forhold til en kommende

miljøzone.

Københavns Kommune anbefaler derudover, at der stilles krav om ef

fektive, lukkede partikelfiltre på ældre køretøjer, og at opgraderede

køretøjer skal have påmonteret velfungerende SCR-filtre. Desuden bør

der indføres krav om effektiv partikeltest ved periodiske syn, således

at kun funktionelle filtre kan slippe igennem synet.

Københavns Kommune anbefaler desuden, at der skabes mulighed for

at etablere zoner med særligt ambitiøse krav som nulemissionszoner,

der kan understøtte mål om fossilfri biler i byerne.

Ad 3 Krydstogtskibe

Luftforurening fra krydstogtskibe og færger er en væsentlig lokal

kilde til luftforurening med sundhedsskadelige partikler og gasser.

Den stigende krydstogtsturisme betyder, at flere og flere skibe anløber

Københavns Havn, hvor mange boliger beliggende i havneområder er

meget generet af luftforurening fra skibe, der ligger ved kaj.

Københavns Kommune finder det positivt, at der lægges op til et inter

nationalt samarbejdsprojekt med fokus på udvikling affælles initiati

ver til fremme af miljøvenlig krydstogtturisme. Skal forureningen fra

skibe, som ligger ved kaj, begrænses, er det nødvendigt at stille krav

om eldrift,

som

feks, brug af landstrømanlæg. og at denne mulighed

findes i de havne, hvor skibene anløber.

Københavns Kommune anbefaler, at denne indsats gøres mere konkret

og målbar. Det kan feks, ske gennem en politisk aftale om at havne i

Nordeuropa med anløb afkrydstogtskibe og udenrigs færgetrafik skal

anvende landstrøm. når de ligger ved kaj.

Ad 4 Taxier

Københavns Kommune mener ikke, at en stramning af ni i Ijokravet til ta—

xier til euro 6 normen i 2022 er tilstrækkelig ambitiost ifl. ambitionen

om, at ingen nye taxier udleder CO2 eller luftforurening fra 2025, som

blev fremsat i regeringens klimaudspil “Sammen om en gronnere frem

tid”. De løbende stramninger af miljø- og energikrav frem mod nule

mission i 2025 bør desuden fremgå klart, hvis branchen skal have mu

lighed for at lægge langsigtede planer for omstilling af flåden, og øn

sket om en fuld omlægning til nulemission inden 2030 skal indfries.

Side 3 af 6

Ad 5.

Regional

cvkelinfrastruknn’

Erfaringer fra etablering af de første ruter i den regionale

eykelinfra

struktur.

Supercykelstier, i Region Hovedstaden viser stor effekt. både

forhold til et øget antal ture, sundhed, trængsel og ni lj

ø.

Indtil nu er

9 kommuner koblet sammen via otte etablerede su percy—

kelstier og 7 ruter er på vej. Visionen er at binde kommuner og hoved

stadsområdet sammen med i alt 45 ruter svarende til 750 km supercy

kelsti.

Evalueringer afde etablerede ruter viser stigninger i eykeltraflkken

optil 61% på de ruterne. 25% afde adspurgie eklister. som siger. de

er nye cyklister, har tidligere taget bilen. Samtidig er brugerne illige

ul at cykle langt.

‘.

En potentialeanalvse afdet samlede net på 15 ruter i Region Ho ed

staden viser, at nettet kan føre til 6 mio, flere evlselture.

Københavns Kommune finder derfor at cykling bor indgå som et vig

tigt virkemiddel til at løse trængsels—. sundheds— og miljoudfordringer

og anbefaler, at cykler skal spille en fremtrædende rolle i et nationalt

program for reduktion af luftforurening. Det betyder blandt andet. al

der bor etableres en strategisk. lanusigtet national stotte til regionale

cvkelindsatser såsom de tværkommunale stipercykelstier. da det ikke

alene hør “ære et kommunalt ansvar.

6. ko//chi trafik

Københavns Kommune arbejder pa at gøre den kollektive trafik CO2-

neutral. hvilket bla. indebærer krav om rene busser. Hertil kommer

metro og togdrift på el. og herved vil overflytning af bilture til kollek

ti trafik ære et effektivt middel til mindre luftforurening.

Kommunen anbefaler, at staten arbejder på at omstihe al togdrift til el

samt støtter udskiftning af dieseldrevne busser til renere køretøjer.

Desuden anbeFaler Københavns Kommune al udbygning at’ den kol

lektive trafik indgår som et middel til at reducere luftforurening. da

mere attraktiv kollektiv trafik kan få færre til at vælge egen bil.

Ad 7. Mobil/i3’ as a Sei’vice

Regeringen præsenterede i september 2018 et nyt udspil om at samle

Rejsekortet og Rejseplanen i en digital mobilitetstjeneste for at give

passagererne i den kollektive trafik flere mobilitetsvalgmuligheder. I

september 2018 blev der umiddelbart efter regeringens udspil i forbin

delse med ITS Verdenskongressen i København gennemført et forsøg

med en udvidet Rejseplan kaldet MinRejseplan. MinRejseplan inklu

derede blandt andet Byeyklen og elektriske bybiler.

Side 4 af 6¡

Københavns Kommune foreslår derfor en udvidelse af forsøget med

MaaS,

inkl.

f.eks. implementering af C02. cykel og gang i PvlinRejse

plan. Forslaget vil gøre det muligt for den enkelte borger at få nem og

overskuelig adgang til et mere fleksibelt og grønt mobilitetsudbud

som alternativ til egen bil samt mulighed for at vælge transpoitmiddel

efter C02-udledning og udledning af luftforurening.

Ad 8

Bi’gge-

og asi/cegsn;ask/ne,

Arbejdsmaskiner samt

inderhavnens erhvervsirafik i

Kohenhavn bidrager

med betydelige udledninger afNOx. partikler samt

CO. Kobenha ns

Kommune anbefaler derfor. at der udarbeides indsatser og lovkrax. som

gor

det muligt

stille

emissionskrav til arhejdsmaskiner. Det

kan feks.

være krav i form af FU’s stagenorm krav.

Ad 9 Roudpricing

Københavns Kommune anbefaler. at staten indgår i et samarbejde

vedrørende et storskalaforsog med intelligent roadpricing i hoved

stadsområdet/hele landet. Formålet med et storskalaforsog er at skabe

et solidt grundlag for at træffe beslutning om ændret lovgivning og

politiske beslutninger omkring roadpricing. Det skal således validere

de tekniske løsninger, analysere trafikanternes adfærd for at få indblik

i de trafikale effekter samt analysere omkostninger. sainfundsøkonomi

og fordelingseffekter. Desuden skal det bidrage til at forstå brugernes

behov og præfereneer.

—

Intelligent roadpricing kan bidrage til at reducere trafikkens luftforure

ning gennem en generel regulering af bilkørsel. så trafikken i byer

mindskes, og gennem en målrettet prissætning. der afspejler koretojers

mi Ijobelastn ing.

Københavns Kommunes bemærkninger i forhold til miljøzonen samt

krav til arbejdsmaskiner indgik også i Københavns Kommunes hø

ringssvar til lovforslag om skærpelse af niiljozonekrav til tunge køre

tøjer og varebiler fremsendt den 28. januar 2019.

Ad 10- Brændeovne

Brændeovne bidrager med 2/3 (66%) af den samlede danske udled

ning af fine partikler og er derved den største danske kilde til sund

hedsskadelig partikelforurening. I København er den

lokale emission

fra brændeovne årsag til ca. 10 for tidlige dødsfald om året.

Københavns Kommune har forståelse for, at regeringen ønsker at

etablere skrotningsordninger baseret på udskiftning af ældre brænde-

ovne, I byer som København, hvor alle husstande er forsynet med

tjernvarme, er der dog ikke samme behov for brændeovne til opvarm

ning af boliger som andre steder

Danmark.

Københavns Kommune anbefaler derfor, at der i programmet indar

bejdes tiltag.

som

giver kommunerne mulighed for helt eller delvist at

Side 5

forbyde brug af brændeovne i områder, hvor der er andre om mere

niiljøvenlige opvarmningskilder, eksempelvis fjernvarme.

Ad 11 Landbruget:

I Danmark er landbruget den største kilde til

ammoniakemission, som

omdannes til line partikler i atmosfæren, og som med vinden transpor

teres videre og bidrager til partikelforurening i blandt andet byerne.

—

Københavns Kommune finder, at der i forslaget til indsatser er taget

mere hensyn til erhvervets konkurrenceevne end til de forureningsska

der, som landbrugets ammoniakproduktion påfører samfundet. Am

moniakredueerende tiltag er fortrinsvist henlagt til et udvalg, der skal

komme med forslag til indsatser, eller til frivillige tiltag, hvilket Kø

benhavns Kommune mener er for uambitiøst set i lyset af den skade

lige vi rkn ing den

uværende aminon iakem Ss ion har på føl kesundhe—

den.

Side 6 af 6

Dato II. marts 2019

Side I al

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

cc. Heidi Ravnborg

lheirarnfvm.dk

Ax&borg. Aeltorv 3

DKl6O9KobenhavnV

•4533394000

.453339414)

infolf.dk

tW.M,.lf.dk

CVR

DK25 52 95 29

Landbrug & Fødevarer

Vedr. journalnummer 201 9-1 203 bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer til udkast

til nationalt program for reduktion at luftforurening med tilhørende udkast til

mi Ijøvu rderi n g

I forbindelse med revisionen 2012 af Gøteborgorotokollen under UNECE Konventionen

om angtrækkende grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) forpligteoe den

daværende regering Danmark på et reduktionsmål for ammoniak på 24 pct. i 2020

sammenignet med 2005. Da NEC-direktivet er EUs irnplementering at

Goteoorgprotokollen. er også NEC-direktivets 24 pcL reduktionskrav i 2020 en direkte

følge af den danske regerings beslutning i 2012.

Landbrug & Fødevarer har helt tilbage fra forhandlingerne om revisionen af

Gøteborgprotokollen været helt uforstående overfor det danske ønske om at reducere

med 24 pct. set i lyset al, at Danmark i forvejen er et af de lande, der har reduceret

mest og at EU’s gennemsnitlige reduktionsmål for 2020 kun er 6 pct,

Vi noterer os, at der i regeringens klima- og uftudspil skrives, at “Danmark har i dag et

af de mest miljøvenlige og effektive landbrug i Europa” og at landbruget”...siden 1990

(har) formået at sænke udledningen at drivhusgasser og ammoniak til luften, samtidig

med at produktionen er steget”.

Vi har under implernentering at NEC-direktivet klart gjort opmærksom på, at når g4 pct.

Sf ammoniakernissionen i Danmark er andbrugsrelateret, så kan et 24 pct.

reduktionsmål

2020 ikke nås uden alvorlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for

landbruget i Danmark. Det sky!des, at en lang række liltag til redukfion a ammoniak

allerede var vedtaget og gennemført i Danmark inden 2005, som er referenceåret for

reduktionskravet pä 24 pct. Danmark har således i hele perioden fra 1990 til 2016

reduceret ammoniakemissioner med 40 pct., hvor det tilsvarende tal for EU er 23 pct.

Vi undrer os lorovrigt over, at tiltag i forhold til ikke-landbrugsrelaterede kilder

overhovedet ikke adresseres i det nationale program for reduktion at luftforurening. Det

er vores opfattelse, at en indsats i forhold til ammoniakkilder uden for landbruget også

kunne bidrage til en vigtig reduktion i de samlede danske udledninger af ammoniak.

Den danske regering oplyste tilbage i 2012, at reduktionsmål på 24 pct. var baseret på

en fastholdelse af allerede besluttede tiltag i eksisterende EU eller national lovgivning,

Det fremgår bla. at orienteringsnotat af 16. april 2012 til Folketinget fra Miljoministeriet.

Landbrug & F.devarer repræsenterer

landbruget og fednva,en,hve,vet i

Danmark. Organisationen er mus l,atel

afen funion mellem Landbrugnraadnt.

Danske Slagterier, Dansk Svine

produktion, Dansk Landbrug sted

Dansk Landbrugs Madie, og Dana1

Landbrrsgvrådgivntng, samt væ,rrtlige

dels af Mejerifareningens aktiviteter.

Landbrug & Fødevarer repræsenterer

Danmarks Stemte kompetenceklynge

med 150000 beskæftigede ogensam let

eksport på mere end

tot

mia. kt, årligt.

Side2af4

Landbrug & Fødevarer har derfor en klar forventning om, at hvis det for at nå de danske

reduktionsmål er nødvendigt at pålægge landbrugserhvervet reduktionskrav udover et

niveau svarende til bedste tilgængelige teknik, mâ erhvervet sikres fuld økonomisk

kompensation.

cc:

Specifikke bemærkninger

Kapitel 2, ammoniak

“For ammoniak er Danmark blandt de lande, der har opnået de højeste reduktioner i

udledningen med næsten en halvering siden 1990’erne”

Der kan tilføjes til ovenstående, at Danmark både har reduceret ammoniakemissionen

og øget produktionen siden 1 990’erne.

if. vores indledende bemærkninger betyder det, at det er dyrere for samfundet,

erhvervet og den enkelte producent at reducere de næste tons ammoniak i Danmark

end i EU generelt, fordi de mest omkostningselfektive løsninger allerede er

implementeret før 2005, som er basisåret for beregning af reduktionsforpligtelserne i

NEC direktivet.

—

Kapitel 2. afsnit 2.1.3.1 s. 19 faktaboks ‘Fakta om ammoniak”

I faktaboksen om partikler s. 13 er der redegjorl for udenlandske kilders bidrag til

partikelforurening i Danmark. En lignende oplysning bør fremgå for ammoniak i

faktaboksen om ammoniak. Vi foreslår følgende formulering af 3. dot og tilføjelse af en

4. dot til faktaboksen:

Dot

Ammoniak skader miljøet ved at bidrage til forsuring og ved at tilføre kvælstof

I4Jg&&le#e’-via luften til f.eks. nærings fattige naturområder .‘h Iu!tpn. hvop,’e4hvor det kan

bidrage til, at artsrigdommen reduceres

Dot 4:

Ammoniak er sammen med NOx de væsentligste kilder til forurening med luftbåren

kvælstof. 66 pct. af den samlede deposition af luftbårent kvælstof på det danske landareal stammer

fra udenlandske kilder.

Kapitel 3, tabel 4

De viste emissioner for ammoniak i 2005 samt fremskrivning at emissioner til 2020,

2025 og 2030 må være de korrigerede emissioner (korrigeret for emission fra voksende

afgrøder mm) bør være de ukorrigerede (svarende til de værdier, der kan aflæses i

DOE rapport 298 (2018), s.6, tabel Sl)

Kapitel 3, afsnit 3.1,2s.30-31 “Særligt om usikkerhed

pà

ammoniakfremskrivningen”

Afsnittet giver en god beskrivelse af den betydelige usikkerhed, der knytter sig til

ammoniakfremkrivningerne. Denne usikkerhed understreger behovet for at have

maksimalt fokus på at minimere usikkerhederne på emissionsopgørelserne for at sikre

et solidt fagligt grundlag for evaluering og prioritering af luftkvalitetsindsatsen i

Danmark.

Side 3 af 4

Kapitel 4, afsnit 4.3.1 s. 44 “Fortsatte ammoniakkrav ved mii jogodkendelse af

husdyrbrug”

Det løbende arbejde med at definere SAT-niveau for ammoniakemission fra husdyrbrug

kan yde et vigtigt bidrag til reduktion af emissionen. Det forudsætter dog, at der

investeres i nye stalde, da implementering af ny teknologi oftest vil ske i forbindelse

med nybyggeri. Derfor skal indsatsen for at mindske ammoniakemissionen også ses i

sammenhæng med de generelle erhvervsøkonomiske vilkår for husdyrproduktionen i

Danmark.

Del skal dog også understreges, at arbejdet ren at fastlægge BAT-nveauel for

ammoniakemission fra husdyrbrug må ske helt ualhænggt af Danmarks nationale

forpligtelser i forhold til NEC-direkt,vet. Fastlæggelsen al SAT-niveau skal ske ud Ira,

hvad der er bedste tilgængelge teknik. hv;iket bla. indbærer, al teknikken kan

anvendes i prakss på økonomiske og tekniske levedygtige v:lkår. Det danske niveau tor

BAT for svine- og fjerkræproduktioner skal desjden fastægges i overensstemmelse

men EU SAT niveauet, som det er beskrevet i SAT referercedokumentet tor svine- og

fjerkræproduktioner. Hvad Danmark nar forpligtet sig til som nationalt mål for

ammoniak, er helt uvedkommende i forhold til SAT-processen.

Dette er en væsentlig pointe i forhold til arbejdet med SAT, og vi vil derfor foreslä, at der

efter sidste punktum i afsnit 4.3.1 tilføjes:

Det er forventningen, at opdateringen af vidensgrund/aget for BAT kan bidrage ti/at

mindske emissionen af ammoniak, men fastlægge/sen af BA T niveauerne vil ske efter

principperne for vurdering af en tekniks tekniske og økonomisk ti/gængelighed og i

overensstemmelse med EU niveauer for BAT.

Kapi:el 4. afsnit 4.3.2 “Udvalg om ammoniakreduce-ende tiltag”

Fors aget om et udvalg om ammoniakreducerende t Itag blev første gang præsenteret i

regeringens klima- og luftudspil “Sammen om en gronnwe fremtid’ i oktober 2018.

Dengang blev udvalgets opgave beskrevet som at”... vurdere mulige tiltag, der kan

bidrage til opfyldelsen af må/ene om reduktion af ammoniak i NEC-direktivet. Blandt

andet skal udvalget undersøge, hvordan ammoniakreducerende teknologier kan

fremmes via støttemodeller, pilotordninger el/er /ignende’

I udkastet til nationalt program for reduktion af luftforurening beskrives udvalgets

opgave indledningsvis som at

undersøge mulighederne og komme med forslag tH en balanoeret løsning, der

kan bidrage til at nedbringe ammoniakemissionen uden at sætte erhvervets

konkurrenceevne over styr’

Det kan vi tilslutte os uden forbehold, og det er i tråd med beskrivelsen af udvalgets

opgaver i klima- og luftudspillet. Men med sidste punktum i 2. afsnit “Initiativerne, som

udvalget skal præsentere, [ska] bringe Danmark i mål med dets reduktions forpligtelser”

og sidste punktum i 3. afsnit “Initiativerne skal som nævnt dog sikre, at reduktionsmålet

for ammoniak nås” siges det klart, at udvalget får en bunden opgave med at bringe

Danmark i mål med reduktionsforpligtelserne for ammoniak i NEC direktivet.

Side4af4

Med teksttorslaget i programudkastet går man væsentligt videre i beskrivelsen af

udvalgets mål, idet udvalgets forslag nu ikke sk

“bidrage til opfylde/sen af må/ene.”

men

sikre, at reduktionsmålet for ammoniak nås’

Det er en meget væsentlig

stramning af udvalgets mål, som går langt videre end det, der er foreslået i regeringens

luft- og klimaudspil.

“..

Landbrug & Fødevarer mener som tidligere nævnt ikke, det er muligt at nå de nationale

reduktionsmål for ammoniak, uden at det får store erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det bør derfor fremgå, at en vigtig opgave for udvalget vil være at fastlægge behovet for

økonomisk kompensation til erhvervet, hvis det (som forventet) vil vise sig nødvendigt at

stille reduktionskrav, der går videre end hvad der svarer til BAT-niveau, for at nå

Danmarks nationale reduktionsmål. Det, mener vi også, ligger i forlængelse at

regeringens luft- og klimaudspil, hvor en af udvalgets opgaver er at undersøge, hvordan

ammoniakreducerende teknologier kan fremmes via støttemodeller, pilotordninger eller

lignende.

Desuden mener vi også, det er nødvendigt i udvalget eller i et parallelt udvalg at

vurdere reduktionskrav for andre kilder and landbrug. Med de seneste fremskrivninger

vil Danmark have en manko på oa. 5.000 tons ammoniak i 2020 i forhold til

reduktionsmålet. Det svarer i størrelsesorden til ammoniakemissionen fra kilder uden for

landbruget. En reduktion i emissionen fra de øvrige kilder vil derfor kunne yde et vigtigt

bidrag til den danske reduktionsmanko. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at

de 5 største punktkilder til ammoniakemission i Danmark ikke er landbrug, og at

udledningen fra disseS kilder alene (i fig. EPRTR) er oa. 316 tons.

Afslutningsvis skal vi opfordre til, at der fra dansk side arbejdes målrettet på at hæve det

internationale og især EU’s ambitionsniveau ft ammoniakreduktion. Lande som Tyskland,

Spanien, Italien og Frankrig, som i 2016 tilsammen stod for 55 pct. af

ammoniakemissionen i EU, har kun leveret en samlet reduktion i ammoniakudledningen

fra 1990 til 2016 på 9 pct., hvor Danmark i samme periode har reduceret med 40 pct.. Når

Danmark så ovenikøbet pålægges det største reduktionskrav i 2020, hvor de fire nævnte

lande har reduktionsforpligtelser på mellem 3 og 5 pct., er det undergravende for dansk

landbrugs konkurrenceevne. Sammenholdt med, at oa. 2/3 at depositionen af luftbåren

kvælstof på det danske landareal er fra udenlandske kilder, understreger det, at en

holdbar løsning af ammoniakudfordringen for dansk landbrug og dansk natur kun findes

ved et stærkt dansk internationalt engagement.

Med venlig hilsen

Henrik Bang Jensen

D 33394452

M 40372632

E [email protected]

Afsender:

LOB Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgstorurening

[email protected]

—

Dato: Den 8.3.19

[email protected] med Cc. til [email protected]

Emne: journalnummer 2019-1203

Høring over udkast til nationalt program for reduktion af luftforurening og

miljøvurdering

1. LOBs henstillinger

LOB anser det for påkrævet med en hurtig udfasning af brugen af brændeovne.

Begrundelser:

I følge det udsendte “Nationalt program for reduktion af luftforurening” betragter Miljø- og

Fødevareministeriet partikler som den mest sundhedsskadelige del at luftforureningen, og de fine

partikler (PM25) vurderes som den gruppe partikler med de største negative effekter.

Det slås også fast, at Ca. 2/3 af de fine partikler (målt ved masse) fra danske kiLder kommer fra

brændeovne o.l..(s. 11 i høringsudkastet).

Det er derfor klart for os, at problemerne med luftforurening fra fine partikler vil blive mindsket

kraftigt, hvis man udfaser brugen af små trætyringsanlæg Løbet af en kortere årrække.

LOB ønsker større politisk opmærksomhed på særligt skadelige stoffer i brænderøg.

Begrundelser:

Koncentrationen af disse stoffer er ved indikative målinger påvist at være stærkt forhøjede i

udtalte brændeovnskvarterer Kendte eksempler fra DMU og DCEs forskning er dioxin

(Gundsømagle), PAH (Jyllinge) og Benzen (Hvidovre).

LOB ønsker mere virkelighedstro målinger af omfanget af eksponering fra

brænderøg i boligområder.

Begrundelser:

Befolkningens eksponering jvf. Ballerupmålinger (se blag) kan ikke beskrives vhj. af er

gennemsni:sværdi over f.eks. et år og ud fra ganske få baggrundsstationer rurdt om i landet på

en gyldig rråde, sådan som det ellers antydes s. 33 i høringsudkastet i afsnittet om eksponering.

LOB ønsker, at kommunernes tilsynspligt og kontrolmyndighed bliver styrket i

forhold til bekæmpelse af roggener.

Begrundeiser:

Brænderogens omfang, sammensætning og bevægelser væk fra afkastet er simpelthen

kaotiske. Derfor er brænderøg i boligomrâder altid en væsentlig forurening. Dette bør rie

kommunale rnyndgheder tage hensyn til ved klagesager DCE kan efterhånden levere de

fornødne oplysninger om brændeovnes lokaliteter

—

2. Miljøministeriets initiativer 2001-2018

Partikler

Desværre har myndighederne siden 2006, hvor brændeovne blev fredet af hensyn til landets

klimapolitik, ikke igangsat initiativer, som har mindsket brugen af træfyring. Tværtimod. Ifølge

DCE er brændseisforbruget i boligsektoren tredoblet siden år

2000

(Nielsen, O.-K. mfl., 2018, s.

68).

Oversigten i udkastet over initiativer i forhold til partikler (s.14) viser, at man har koncentreret sig

om beskedne skrotningsordninger (uden krav om brændselsfri opvarmning) og partikelkrav til

ovnene i følge brændeovnsbekendtgørelserne. Disse testes i laboratoriet. Målinger viser

imidlertid, at partikeludslip er betydeligt større i virkeligheden end ved testfyringerne.

Flygtige organiske forbindelser

NEC-udkastet erkender problemer med ‘ygtie organiske forbrdelser. Side 23 i udkastet står der

bia,: “missionen fra små forbrændingsanlæg har været stgende”. Men der er ingen refleksioner

at, hvad det betyder helb-edsmæssigt i boligkvarterer med en øget koncentration at feks.

oenzen. Benzen er kendt oåde fo sine akutte skadesvirkninger og de langsigtede virkninger som

astma og kræft (Czeskleba-Dupont, s. 156).

3. Initiativer til at reducere luftforureningen i følge udkastet

UdKas:et nævner regeringens klima- og luftudspil fra okt. 2018. Der er bla. tale om inifativer

inden for brændefyring (s. 41). Overordnet set drejer det sig om initiativer der vil modernisere

ovnpa’ken. Det er brændselseffektivitet, der e i centru’. Gamle ovne erstattes med nye. W den

grund forventer man et fald af partikeludshppene.

NB. I Tabel 9 om “besluttede og overvejede tiltag til at reducere emissioner fra brændeyrina”

hhver det

nævn: hvilke stoffer, der bliver påvirket af :nitiativerne Pudsigt nok nævnes dioxin her

Men lige præcis dioxin er et at de eerrenter, som mornring af brændeovne ikke vil mindske

udslippene af, tværtimod (Andersen og H’ndherg 2017, Schleicher 2018). Det samme gælder for

NOXer (Jensen, SS. mfl. (2015) og ultrafine partikler (Klippel og Nussbaumer 2007).

4. Initiativer i følge LOB

I Launceston, Tasmanien satte myndighederne ind med en række koordinerede indgreb, der

omfattede økonomisk støtte til boligejere, der ville erstatte brændeovne med elektricitet, I løbet

at fem år reducerede dette antallet at brændeovnene betragteligt (Czeskleba-Dupont, s.180-81).

Det er afgørende for nitiativernes succes m.h.t. at tormindske helbredseffekter fra små

trætyringsanlæg, om målet for politikken er en udfasning at antallet al anlæg eller blot en

modernisering. Derfor foreslår L.OB økonomiske incitamenter som billige lån til omlægning at

opvarmningssystemer. Lokalt kan kommunerne benytte planlovgivningen til at fremme skortensfrit

byggeri, ligesom en forskrift på området kan hjælpe grundejerforeninger til at håndhæve kravet

om ren luft i boligområdet (jvf. Lejres forskrift § 14)

Vi minder her til sidst om FUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (FU) 201 6/2284 af 14.

december2016, s. 3 pkt.: “Ved udarbejdelsen at de nationale programmer for bekæmpelse at

luftforurening bør medlemsstaterne tage hensyn til bedste praksis i håndteringen af bla, de mest

skadelige forurenende stoffer inden for dette direktivs anvendelsesområde i forhold til følsomme

befolkningsgrupper.” Et eksempel, som LOB er optaget at, er emissions-grænseværdien for

dioxin, der gælder for affaldsforbrændingsanlæg og har ført til effektive filterløsninger Dette

burde også gøres gældende for små træfyringsanlæg.

Rolf og Solveig Czeskleba-Dupont

på vegne af LOB-Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening

Hyldebjerg 25, telf. 4640 4330

Bilag.

Indikative PM2,5 målinger i Ballerup januar2019 (kontinuerte målinger)

Ba:ie,up,

npd. 5,’errt

1.)

Diagrammet ovenfor viser resul:atet af partikelmålinger ved en bolig i Ballerup i løbet af januar

måned 2019. Det er partikeltallet i luften mellem 0,5-2,Spm, som er talt af Dytos DC1 70 tælleren.

De registrerede partikeltal omregnes fra partikler per kubikfod til partikler per cm3 vha, en simpel

enhedskonvertering. Vi har her valgt at koncentrere os om partikler i størrelsesklassen 0,5 pm 2,5

pm. Dels fordi de fleste røgpartikler er mindre end 2,5 pm og dels fordi vi så får mulighed for en

sammenligning med WHO’s anbefalede grænseværdier for PM2.5. WHOs 2005 tærskelværdi for

24-timers gennemsnitligt PM2.5 er på 25 pg/m3. (Jan Holst Jensen 2014). Som det fremgår blev

denne tærskeisværdi overtrådt mange gange i løbet at januar 2019. Dette skyldes nærheden til

røgkilden.

Kilder:

Andersen, Jes Sig og René Lyngsø Hvidberg (201 7): Laboratoriemålinger af emissioner

frabrændeovne ved forskellige fyringsteknikker. Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen, Miljøprojekt

1969

Czeskleba-Dupont, Solveig (2018): Brænderøg og Helbred

—

Fra kilde til krop (CNAS)

Ellermann, T, mfl. (2011): Supplerende målinger til luftovervågning under NOVANA benzen og

PAH (Videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Miljø og energi nr 3 http://www2dmudk/

Pub/TR3pdf

Ellermann, T, Nøgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M., Mass[rng, A. &

Jensen, SS. 2015. The Danish Air Quality Monitoring Programme. Ar,nual Summary for 2014.

Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 64 pp. Scientific Report from

DCE Danish Centre for Environmert and Energy No. 162. http://dce2.au.dklpub/SR1 62.pdf

—

EUROPA-PARLAMENTETS OG

RÅDETS

DIREKTIV(EU) 2016/2284 af 14. december 2016

Holst Jensen, Jan (2014): Notat om indikative partikelmålinger

Jensen, S.S. mfl. (201 5): Brændeovnes bidrag til luftforurening i København (Notat fra DCE

Nanonalt Center or Miljø og Energi Dato: 17-08-2015)

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater 2015/

Braenderoegs bidrag til luftforurening i Kbh revised ssj v2.pdf

Khppel, N. og Nussbaumer,T. (2007): Wirkung von Verbrennungspar.ikeln. Vergeich der

Gesundheitsrelevanz von HoIzfeuerunger und ‘Deselmotoer (Verenum) http://www.verenum.ch/

Pu bl ikationen/SBPartikelw. pdf

Lejre Kommune (2018): Forskrift for brug af orændeovne, pillefyr og an.ore ovne til fast brændsel i

Lejre Kommune

\ielsen, O-K., Pleorup, M.S., Winther, M., Mikkelsen, \1,H,, Nielsen, M., Gyldenkærne, 5., Fauser,

P., Albrektsen, R., ‘r’elgaard, K.H., Bruun, HG. & Thomsen, M. 2018. Annual Danish nformative

nventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year

2016. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 495 pp. Scientific

Report from DCE Danish Centre for Environment and Ener9y No. 267 http://dce2.au.dk/pub/

SR267.pdf

—

Schleicher, Ole, red. 2018: In-situ målinger af emissioner fra brændeovne

private boliger,

ForceTechnology for Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr 2045

Vikelsøe, J., Hovmand, MR, Andersen, H.V., Bossi, R., Johansen, E. & Chrillesen, M.-A., 2005.

Dioxin in the Atmosphere of Denmark. A Field Study at Selected Locations. National

Environmental Research Institute, Denmark. 83p NERI Technical Report no. 565.http://

www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR565.PDF

—

Dato 11. marts

2019

Side 1 af i

Miljø- og FØdevareministeriet

Departementet

Eksport og Miljøteknologi

Slotsholmsgade 12

1612 København K

Att: Heidi Ravnborg

Marine

Ingredients

Denmark

Poælborg, Aieltorv 6

DK-1609 Copenhagen V

Denmark

I *4533145800

[email protected]

W ow.v.marinrLorc

CVR DK 83900628

Vedr. høring over udkast til Nationalt program til reduktion af luftforurening (i-nr.

2019- 1203)

Marine Ingredients Denmark anerkender indsatsen og tiltagene for at forbedre

Iuftkvaliteten i Danmark og Europe. Vi vil i samme omfang bemærke, at et

producerende og driftigt Danmark kan, og vil ofte, medføre uundgåelige

udledninger. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance, der både tager hensyn

til nærmiljøet og produktiviteten.

MIO er brancheforeningen for

danske tiskernels- og fiskeolie

producenter. Danmark er dec

største producent i Europa, på

gtobal ptan den 8. største

producent af fiskemet og

riskeolie og med en eksport i

2017 på 3,0 mia. kr.

Produktionen er baseret på en

bæredygtig udnyttelse af

ressourcerne og sektoren er

medvirkende tit vækst og

udvikling i en række

kystsamfund og skaber mange

arbeidspiadser i Danmarks

vderområder.

DANSK

BILBRANCHERAD

Arbejder for dig

fvliljo- og Fødevareministenet

Eksport og Miotekriologi

Fremsendt pr e-mail [email protected]

Cc: [email protected]

I aastrtip, den 26. februar 2019

Vedr, sags 2019-1203; Høring over udkast til Nationalt program til reduktion af

I ufL Forurening.

Dansk BiIhrancherd har modtaget oveostaende Irøring og skal

den forbindelse fremsætte

følgende bemærkninger.

I årevis har vejtransport fået skyld for at være deo helt store synder, oår talen er faldet pa

luftforurening, men som det tydeligt fremgår af de tal, der er lagt til grund i

progran’iudkastet, så er dette langt fra objektivt set korrekt. Sor’n det aktuelt fremgår, at der

pt en større fornreningsgrad fra dæk, bremser og vejbelægoing end fra selve

forbrændingssystemnet på keretøjerne Tilsvarende og vel nok væsentligst foi det følgende

viser figuren på s. 12 at den ahsolutte linvedkilde til emission af partikler historisk har

været og er små fo’brærdiogsaræg. og al t-enspomt ganske vidst er nummer 2, men med

så massiv magir op til forbræou.nosaniægyene. al det

t’

næsten komisk.

—

Trods dette er largt størstede’en af de intiativer, der beskr:ves

nenførbaT til :raossor:se<toreo Dette må «:t seres

program.jdkastet,

I de konkrete ioitiativer, der er programsat ovemfoi traosportsekloren, lægges der oaturiigvis

vægt på de politiske aftaler, der aktuelt foreligger, men det er Dansk CIbrancheråds

opfattelse, at der er sket en irrarkarit forenkling at de forskellige initiativer, der beskrives.

Vi skal dog hifalde, at der også r programudkastet gives udtryk for del nødvendige

afgrftssystemet understøtter den teknologiske udvikling, i hvilken forbindelse Dansk

Bilbrancheråd vil henvise til den brlafgiftsberegningsmetnde, der benyttes

fx Norge I denne

bliver bilens registreringsafgift sat efter en række rent tekniske parametre, hvorunder

miljøvenlighed

form af ernission falder

Dansk Bibrancheråd skal nag k.tisere, at programudkastet pa navislisk måce anfører et

trltag om grøn omstilling a’ personbiler som ‘iaverrde et må om, al alle rye biler efter 2035

nuemissionsbiler. Det bemærkes i parentes, at der hermed menes e-brler. En ni-b’:

udieder ikke gasarter under kørsel på samme vis som en traditionel bil med

for’omænoingsmoor. men når den samlede ivscykius gøres op for en e:-bil, fra produktion

over lenende opladning og vedlmoeholdelse til afskaffelse. gøres op, så foreligger der evidens

fei, at en el-bil s.al køre mern ene 500.000 km. førend den har udiedt mr,dre, end en

lilsvarende bil med forbrændingsmotor ned samme kilometertal,

Det er altså en illusion, hvis el-biler lægges til grund som værende uden emission

Autobranchens Hus

Kirkevej 1-312630 Taastrup

Tlf:

439966331

Fax: 4311 01111 www.dbr.dk E-rnail: [email protected]

r’rit’m ,,‘t!.er,—’4

‘m r’n,mmi.:imJ,rn,+(n.nic—

i..—

,.r’m,,r,

jr’

i._d,ro m,r’

mii

..m’ rav ‘mu iiS’ii’ ii iv’’’ ,u r,in’’’

—,

Dansk iibrancheråd hilser vi trods ovenstående programudkastet velkommem, særligt pà

grund af tilgangen til teknisk baserede bilafgifter, der vil kunne fremme del klimavenl’ge

valg af transportmiddel. Vi skal dog samtidig indstille til, at de samlede ivscyklusser for

keretøjerne tages med betragtningen og ikke blot vurderes som brudstykker heri,

5/enlig hilsen

Dansk Bilbrancheråd

Erik 5. Rasmussen

Direklør, advokat

Tit: 4041 4399

esr@dbi dk

Danske Havne

Miljø- og Fødevareministeriot

Departementet

Bredgade 23, 2. lv

Slotsholmsgade 12

1612 København K

1260 København

Telefon 7211

8100

Ret

ku©dannkehavnedk

Dir 42449161

www de nakehavne, d k

Høringssvar til “Nationalt program for

reduktion af luftforurening”

Danske havne vil gerne bidrage med et høringssvar, da miljøvenlig

skibsfart p hav og i havn har høj prioritet for de danske

erhvervshavne.

Danske Havne er enig i, at der fortsat skal udføres en effektiv

hndhævelse og kontrol af luftemissioner fra skibene, sledes at

det ikke kan betale sig at forurene i de danske farvande.

Danske Havne vil også gerne bidrage til at fremme mere

miljøvenlig krydstogtturisme. Danske Havne håber derfor, at

kunne deltage og bidrage til samarbejdsprojektet for at fremme

mere miljøvenlig krydstogtturisme.

Med venlig Hilsen

Kasper Ullum

Danske Havne

ni-I

. .

Dansk fi1joIch,zoIogi

11. marts 2019

Høringssvar vedrørende udkast til nationalt program for reduktion af luftforurening

Brancheforeningen

Dansk

Miljøteknologi fremsender hermed høringssvar vedr, det nationale program for

reduktion af luftforureningen.

I Dansk Miljøteknologi ervi kritiske overfor Danmarks overholdelse af reduktionsforpligtelserne i forhold til

især ammoniak og fine partikler (PM2,5). Fremskrivningerne er behæftet med enorm usikkerhed, og vi

opfordrer på det kraftigste til, at myndighederne imødeser de potentielt store overskridelser på den mest

omkostningseffektive og teknologisk smarte måde. Konkrete løsninger uddybes i de specifikke afsnit

herunder.

For 502, NO5, NMVOC og de danske forpligtelser i forhold til luftkvalitetsdirektivet i øvrigt, ser det i højere

grad ud til, at Danmark kan overholde reduktionsforpligtelserne,

jf.

fremskrivningerne. Men man skal holde

sig for øje, at luftforureningen, med de gældende grænseværdier, stadig udgør en sundhedsrisiko. Som det

nationale program selv fremhæver, så tilskrives årligt cirka 3200 dødsfald luftforureningen, og

skadesomkostningerne i Danmark vurderes til ca. 25. mia. kr. årligt. Dette er vel at mærke selvom Danmark

lever op til kravene i Luftkvalitetsdirektivet.

Det vil sige, at de eksisterende grænseværdier er sat alt for højt i forhold til sundhedshensyn. Det

perspektiv hakkes op af både eksisterende og fremtidige WHO guide lines, der forventes at nedsætte de

anbefalede værdier for partikler, NO2 og 502 yderligere’.

I stedet for blot at leve op til direktiverne skal Danmark derfor søge at ligge markant under

grænseværdierne. Det vil give gevinst for samfundet i form af færre sygedage, hospitalsindlæggelser og for

tidlig død. Derudover skal Danmark arbejde for generelt lavere grænseværdier i EL).

I forhold til gevinsterne ved en reduktion i luftforureningen skal man også tage med i betragtning, at danske

virksomheder står stærkt i forhold til rensning fra den brede vifte af kilder til luftforurening. En indsats på

dette område kan derfor vendes til dansk fordel, hvis danske virksomheder får mulighed for at fremvise

løsninger og resultater på hjemmemarkedet.

Reduktion af emissioner fra landbrug

Se: WHO Expert Consultation: Available evidence for the future update of the WHO Global Air Quality Guidelines

(AQGs). Meeting report Bonn) Germany 29 September-i October 2015

(http://www.euro.who.int/ data/assets/pdf file/0013/301720/Evidence-future’update-AQGs-mtg-report-Bonn-

sept-oct-15.pdf?ua=1)

Dansk Miljøteknologi noterer sig, at udledningen af ammoniak fra landbruget er behæftet med store

usikkerheder som følge af en potentiel ændret udvikling i forhold til antal dyrehold samt forbruget af

handelsgødn ing.

På side 29 står der “...fremskrivningen indikerer en risiko for, at målene for

[...]

ammoniak i 2020 og 2030

ikke vil opnås, med mindre, der iværksættes yderligere tiltag...”. Og det nationale program afsluttes med

ordene “Det nedsatte ammoniakudvalg skal dog fremsætte forslag der, sammen med de afsatte midler, kan

sikre, at reduktionsmålet for ammoniak nås”.

Under de givne forudsætninger er der således stadig et stykke vej til at nå 24% reduktionsmålet i 2020, og

det er nødvendigt, at vi får implementeret alle teknologier til vores rådighed. Teknologierne findes allerede;

de skal bare tages i brug.

Dansk Miljøteknologi foreslår følgende tiltag:

Fra myndighedernes side skal der i højere grad tilskyndes til brugen af gylleforsuring, for det er en

vigtig og virkningsfuld teknologi i forhold til at overholde det danske 24% reduktionsmål. Ved

gylleforsuring opnår man en forbedret gødning, hvilket vil gøre det muligt at bibeholde den

reducerede gødningsnorm, der blev ophævet i 2016. Landmanden kan hente differencen fra de

underoptimale normer op til en 100% gødningsnorm ved at sprede forsuret gylle på markerne.

Derved sætter man en stopper for den øgede anvendelse af handelsgødning, der udfordrer

overholdelsen af det danske reduktionsmål for ammoniak.

Dertil kommer, at gylleforsuring reducerer det danske landbrugs udledning af drivhusgasser, da

forsuring hæmmer de methandannende bakterier. Ammoniakdeposition er også en indirekte kilde

til lattergas, og derfor kan gylleforsuring potentielt reducere emissioner af lattergas ved at

begrænse ammoniakfordampningen.

På nuværende tidspunkt går der mindst 6 år fra de tidlige udviklingsfaser af miljøteknologiske

løsninger til landbruget til teknologiens virkningsgrad er verificeret, og teknologien kan tages i brug.

Det er en langsommelig proces, der betyder, at nye effektive miljøteknologier i al for lang tid holdes

væk fra markedet til skade for mHjøet. Nye tekologier skal i stedet kunne optages midlertidigt på

teknologilisten; en optagelse der skal ske på de samme betingelser som

dag gælder for udstedelse

af en vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen. Teknologiproducenterne er således stadig underlagt

en procedure, hvor de skal kunne sandsynliggøre teknologiens effekt, og nye og mere miljøvenlige

teknologier, som f.eks. intelligente staldsystemer der i vid udstrækning reducerer ammoniak og

lugt, ville komme langt hurtigere ud i anvendelse.

I det nationale program for reduktion af luftforurening nævnes, at der skal nedsættes et udvalg

vedrørende ammoniakreducerende tiltag i landbruget. Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at der i

dette udvalg også er plads til interesseorganisationer fra den miljøteknologiske branche.

Reduktion af emissioner fra brændeovne

Partikeludledningen fra små forbrændingsanlæg, som f.eks. brændeovne, udgør den største direkte kilde til

partikelforureningen i Danmark, selvom tallene er behæftet med stor usikkerhed. Ikke desto mindre står

det klart, at tallene skal gå meget i den rigtige retning for, at Danmark kan leve op til

reduktionsforpligtelserne på hhv. 33% og 55%. Derfor skal brændeovne reguleres ligesom al anden

luftforurening for at minimere udledningen af skadelige stoffer.

Det vil sige, at der skal stilles yderligere emissionskrav til brændeovne, så udledningen af fine partikler

bremses. Sådanne grænseværdier kan eventuelt opfyldes gennem eftermontering af renseudstyr.

Derudover er det relevant at kigge på totalt forbud mod fyring i områder med høj befolkningstæthed, der

er tilsluttet en fælles varmeforsyning.

Skrotningsordninger ineffektive og dyre,

jf.

De Økonomiske Råd. Derfor kan vi ikke støtte den type af

ordninger.

Reduktion af emissioner fra transport

Om mil/Øzoner

De nuværende 5 danske miljøzoner er forældede og stort set uden virkning på luftforureningen. Det

skyldes, at de blot stiller krav om Euro 4, som er en standard tilbage fra 2005, og der kører næsten ingen

busser og lastbiler tilbage fra den tid.

Emissioner fra trafikken udgør en væsentlig andel af den samlede luftforurening, især i de tæt trafikerede

gader i myldretiden om morgenen og til dels i eftermiddagstimerne. Derfor er der potentielt også en stor

positiv effekt for menneskers sundhed ved at nedbringe emissionerne.

Formålet med det nationale program er at nedbringe luftforureningen mest muligt, og derfor foreslår

Dansk Miljøteknologi følgende:

Man skal åbne op for, at kommuner med byer på over 25.000 indbyggere (alternativt 40.000) kan

indføre miljøzoner, hvis kommunalbestyrelsen beslutter det, og at hele Storkøbenhavn kan gøres til

en stor miljøzone

I miljøzonen skal der for lastbiler og busser stilles krav om, at fra 2020 må der kun køre køretøjer

indregistrerede efter 1. januar 2014 (svarende til [uro 6). Vi foreslår, at for varebiler rykkes

indfasningsdatoerne til 2020 ([uro 5) og 2022 (Euro 6). Af hensyn til befolkningens sundhed bør

man betydeligt hurtigere end foreslået overgå til krav om Euro 6 for at kunne køre i miljøzonerne.

Det skal bemærkes, at først med [uro 6 kommer der krav til reduktion af de ultrafine partikler, som

mistænkes for at have særligt skadelige sundhedsmæssige effekter.

At der stilles krav om fuld overholdelse af Euro 6 normen for såvel partikler som NOx enten ved at

køretøjerne er født med eller har fået eftermonteret et City-SCR renseudstyr med både

partikelfilter og et SCR-renseudstyr beregnet til bykørsel.

Vi uforstående overfor, at ældre køretøjer fortsat må køre i miljøzonerne, hvis de har eller får

eftermonteret et partikelfilter. Det vil betyde, at den reduktion i NOx-udledningen, som de nyere

normer sikrer, ikke bliver realiseret for disse køretøjer. Se i øvrigt Dansk Miljøteknologis tidligere

høringssvar i forbindelse med lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Skærpede miljøzonekrav

til tunge køretøjer og varebiler).

Vi foreslår, at arbejdsmaskiner omfattes af lovgivningen om miljøzoner. Som det fremhæves i

udkastet til nationalt program for reduktion af luftforurening, så er de ikke-vejgående maskiner

forurenende bla. i forhold til NMVOC.

—

Dansk Miljøteknologi hilser de ekstra midler til digitalisering af håndhævelsen af miljøzonerne velkommen,

og viser frem til, at der sikres en effektiv af håndhævelse af miljøzonereglerne.

Foruden at bekæmpe den trafikale udledning af NOx ved kilden kunne det også være interessant at se på

oprensende tiltag, og derved bekæmpe den udledning, der fortsat vil forekomme.

Dansk Miljøteknologi foreslår:

At de danske myndigheder arbejder mere målrettet med grønne indkøb, så de NOx reducerende

teknologier som feks. åbne katalysatorer, der allerede er på markedet, i højere grad integreres i

byrummene. Det vil være en positiv faktor for befolkningens sundhed og det vil tælle positivt i det

nationale NOx regnskab.

Om indfasningen at nul emissionskøretø/er

I det nationale program for bekæmpelse af luftforurening er der meget fokus på, at nulemissionskøretøjer

skal fylde gadebilledet i 2030. Vi behøver dog ikke kigge tiår ud i fremtiden før vi begynder at minimere

udledningen fra f.eks. de eksisterende offentlige busser, lastbiler og varebiler, der bevæger sig uden for

miljøzonerne.

Krav om retrofitting med SCR-systemer kan fint fungere som et trin på vejen mod en fossilfri vognpark. Med

SCR-retrofitting kan man reducere store køretøjers udledning af partikler med op til 99% mens

udledningen af NOx reduceres med minimum 80%. Det betyder noget for sundheden her og nu, og det

betyder noget i forhold til det nationale regnskab med udledningen af NOx og partikler under NEC

direktivet.

Reduktion af emissioner fra skibsfarten

Vel vidende at langt størstedelen af skibsfarten reguleres af IMO, så pointeres det det nationale program,

at den indenlandske skibsfart regnes med under den danske transportsektor.

Den indenlandske skibsfart er karakteriseret ved at være kystnær. Det betyder, at skadelige stoffer udledes

ganske tæt på mennesker, så her kan man opnå meget ved at sætte krav.

Dansk Miljøteknologi foreslår følgende tiltag:

De danske myndigheder skal stille krav om, at den eksisterende indenlandske skibsflåde samt nye

skibe retrofittes, så de ikke længere bidrager til luftforureningen og gør skadevirkning på

menneskers sundhed.

På skibsfartsområdet er der også noget at hente i forhold til udledningen af kulbrinter. Der er en betydelig

udledning af VOC’ere fra tankskibe, der transporterer råolie eller hel- og halvraffinerede olieprodukter.

Dansk Miljøteknologi foreslår på den baggrund følgende tiltag:

De danske myndigheder skal sætte et krav om genindvinding af emissioner fra omlastning af råolie

til havs, som feks. Norge har fået gennemført.

Til sidst vil vi benytte lejligheden til igen at anerkende svovlovervågningsindsatsen. Det er positivt, at

bevillingen blev forlænget, for indsatsen er helt central for at sikre håndhævelsen af svovlreglerne i danske

farvande. Også de nye regler, der gør det muligt at offentliggøre de alvorligste overtrædelser, er et positivt

skridt i den retning.

Yderligere oplysninger:

Signe Sonne-Holm, miøpoIitisk medarbejder/ [email protected]

tlf.:

3013 6723

ØKOL0GISKE

tRÅD

HØringssvar: Nationale program for reduktion af luftforurening

Det Økologiske Råd har med stor interesse gennemgået høringsudgaven til det nationale program

for reduktion at luftforurening. Materialet er et godt udgangspunkt for at løse den udfordring, som

Danmark står overfor i forhold til helbredsskader, naturskader, bidrag til global opvarmning mv.

Vi tager dog afstand fra, at Danmark vil overskride 2020 grænseværdierne i NEC-direktivet for både

fine partikler og ammoniak. Grænseværdier, der har været kendt siden Gøteborg Protokollen blev

besluttet i 2012. Luftforureningen med fine partikler og ammoniak giver store skader på både

befolkningen, vores natur og klimaet. Forureningen stammer hovedsageligt fra brændefyring og

landbruget. Vi har sammen med De Økonomiske Råd og mange andre længe gjort opmærksom på,

at der var behov for en målrettet indsats på netop disse områder. Alligevel er næsten intet sket.

Det fremgår i forlængelse heraf, at vi heller ikke vil kunne opfylde 2030 grænseværdierne i NEC

direktivet for både fine partikler og ammoniak, med mindre der iværksættes en målrettet indsats.

I dokumentet er ikke taget højde for, at fjernelse af tilslutningspligten til fjernvarme og stigende

fjernvarmepriser i de dyreste fjernvarmeområder vil øge den private brændefyring og derved øge

udledningen af fine partikler og gøre det endnu sværere at opfylde grænseværdierne i direktivet.

For at opfylde grænseværdierne i NEC-direktivet skal indfØres:

1.) Beskatning at forurening fra brændefyring efter

temperoturmcWermodellen

som anbefalet af

Det Økologiske Råd og De Økonomiske Råd’ som det mest effektive reguleringsværktøj, der

kan spare 300 danske dødsfald årligt og Ca. 3 mia. kr i helbredsomkostninger.

2) Mulighed for at kommuner kan forbyde brændefyring uden effektive partikelfiltre i byer

med kollektiv opvarmning som anbefalet af Det Økologiske Råd, CEPOS, De Økonomiske Råd

og sundhedsfaglige organisationer (Kræftens Bekæmpelse, Astma-Allergi Danmark m.v.).

3) Meget mere information om helbredsskader fra brændefyring, så folk lader være med at

bruge deres brændeovne og i stedet isolerer deres huse og bruger miljørigtige varniekilder.

4) Beskatning af ammoniaktabet fra landbruget som anbefalet af Det Økologiske Råd og De

Økonomiske Råd2 med evt, tilbageføring som teknologistøtte til reduktionsteknologier som

et generelt reguleringsværktøj ud over den specifikke eksisterede regulering.

Andre kommentarer til det nationale program for reduktion af luftforurening:

a) Det er forkert, når der i hovedrapporten på side 4 står, at 75 % af alle helbredseffekter som

følge af luftforurening skyldes kilder udenfor Danmark. Institut for Folkesundhedsvidenskab

finder, at lokale forureningskilder med bla. ultrafine partikler giver store helbredsskader3.

Disse indgår ikke i DCE/DØR’s beregninger. Ligesom indeklimaforurening og luftforurening

på arbejdspladser fra lokale kilder heller ikke indgår DCE/DØR’s beregninger.

https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2016/kapitel-ii-Iuftforurening

https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2017

b) Det er forkert, når der på side 8 i hovedrapporten står, at Luftkvalitetsdirektivets formål er

at sikre, at den luft vi indånder, ikke udgør et sundhedsproblem. Som det fremgår af

bilagsrapporten, så opfyldes alle Luftkvalitetsdirektivets grænseværdier, men der er alligevel

over 3.000 danskere, som hvert år dør af luftforurening, hvilket gør forurening med fine

partikler til vores tredjestørste risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet.

c) Tabel 4 side 9-10 (sidste række): Vi mener kampagnerne også bør fokusere på at få folk til at

anvende renere varmekilder som fjernvarme, gas og varmepumper, og ikke kun på at fyre

fornuftigt, som der er lagt op til i tabellen. Den mest effektive reduktion er jo, hvis folk helt

dropper brændeovnen og i stedet isolerer huset eller bruger miljørigtige varmekilder.

cl) Usikkerheder går to veje dvs, de kan ikke bruges som begrundelse for ikke at opfylde

direktivet. Via temperaturmålermodellen til beskatning at forurening fra brændefyring

opnås viden om, hvor meget træ, der rent faktisk brændes, hvilket reducerer usikkerheden.

e) Hvis regeringen arbejder for et klimaneutralt samfund i 2050 (baggrundsrapporten side 7),

så skal brændefyring udfases eller røgen skal renses grundigt, da brændefyring står for 60-

70% af den danske udledning af sod, der er en af de største årsager til global opvarmning.

Partikeludledningen fra alle sektorer er faldet massivt. Undtagen for brændefyring, der i dag

udleder lige så mange partikler som for 25 år siden (baggrundsrapporten side 10) og derved

er det helt store miljøproblem. Her er akut behov for en indsats ud over det der beskrives.

g) I baggrundsrapporten side 25 nævnes, at Danmark opfylder alle EU’s grænseværdier, men

det nævnes ikke, at disse slet ikke beskytter folkesundheden jf. pkt. b) ovenfor. Det nævnes

ej heller, at Danmark overskrider WHO’s grænseværdier for partikler og tjærestoffer. WHO’s

grænseværdier bør altid sidesættes med EU’s grænseværdier, når luftforurening vurderes.

h) Ved beskrivelse af skrotningsordningen antages, at halvdelen at de ovne, der skrottes, er ud

over dem, der ellers var blevet skrottet (baggrundsrapport s. 42). Men mange af disse ovne

ville jo være blevet skrottet alligevel indenfor en kort årrække, hvorfor ordningen netop

vurderes meget dyr for skatteyderne og økonomisk ineffektiv at landets førende eksperter4.

Det er netop besluttet at droppe tilslutningspligten til fjernvarme og fjerne grundbeløbet til

fjernvarme, hvilket fordyrer fjernvarmen i de områder, hvor der fyres meget med brænde.

Dyrere fjernvarme vil øge denne fyring og derved forureningen fra brændefyring, som i dag

står for 66% at den danske partikeludledning (baggrundsrapporten side 11). Dette vil forøge

udledningen at partikler og derved flytte Danmark endnu længere fra at opfylde direktivet.

Fjernvarme udleder 100-1.000 gange færre partikler pr. varmeenhed (afhængig af brændsel)

end selv de bedste miljømærkede brændeovne, og forureningen øges derfor markant, når

brændefyring erstatter fjernvarme. Dette skal med i vurderingen for at den er retvisende.

Indsatsen overfor vejtrafik i byer er alt for ringe (forslag til miljøzonekrav vedlagt i bilag 1).

k) Det skal understreges, at direktivet er et minimumsdirektiv, og det er samfundsøkonomisk

favorabelt at levere større reduktioner at ammoniak, NOx og partikler end målsat. Derfor

bør Danmark være mere ambitiøs end direktivet og også have fokus på reduktion at metan.

Yderligere oplysninger:

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Det økologiske Råd, tlf. 22 81 1027

[email protected]

https://www.altinget.dk/artikel/179470-vismand-regeNngens-skrotningspraemie-er-ineffektiv

Bilag i

Det Økologiske Råd foreslår at stramme kravene i landets miljøzoner til følgende:

Dieseldrevne lastbiler og busser:

pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. januar 2014 eller senere.

I tilfælde af en tidligere 1, registreringsdato skal lastbilen eller bussen have et lukket partikelfilter og

et SCR-system, der er effektivt ved lave hastigheder i byzonen.

Dieseldrevne varebiler:

pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. januar 2012 eller senere.

pr. 1. juli 2022: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. september 2016 eller senere.

I tilfælde af en tidligere 1. registreringsdato skal varebilen have et lukket partikelfilter og et 5CR-

system, der er effektivt ved lave hastigheder i byzonen.

Dieseldrevne personbiler:

pr. 1. juli 2020: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. januar 2012 eller senere

pr. 1. juli 2022: krav om at køretøjets 1. registreringsdato er 1. september 2016 eller senere

I tilfælde at en tidligere 1. registreringsdato skal persondieselbilen have et lukket partikelfilter.

Der bør som udgangspunkt ikke gives dispensation fra miljøkravene.

Landets Øvrige kommuner bør efter ansøgning kunne indføre lignende miljøzoner alene efter

beslutning af dette i byrådet og uden yderligere dokumentation.

FNCHEORGAN[SATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRAN5PORT

II’i.)

Miljø- og FØdevareministeriet

Att,: Heidi Ravnborg

Slotholmsgade 12

DK-1216 København K

Sags-ID:

Sagsbehandler; LK

Deres ref.: 2019-1203

Dato: 11-03-2019

Høring over udkast Nationalt program for reduktion af luftforurening

lTD kvitterer for fremsendte udkast og muligheden for at afgive bemærkninger hertil.

lTD anerkender nødvendigheden at at drive forretning under hensyntagen til klimaet

og støtter aktivt op om den grønne omstilling af transport- og logistikbranchen,

såfremt det foregår på fair og lige vilkår.

Derfor har lTD i anden sammenhæng ligeledes støttet op om initiativerne i det

nationale program for reduktion af luftforurening for den del, der berører transport-

og logistikbranchen.

Derudover har lTD ingen yderligere bemærkninger, da disse i så fald vil berøre

nødvendigheden for yderligere tiltag, hvilket er forankret andetsteds.

Lyren 1

DK-6330 Padborg

Danmark

T; 45 7467 1233

F: +45 7467

4317

d.dk

CVR:4o990917

lTD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog.

Med venlig hilsen

------

-----

Lasse Raunholt Kristoffersen

Politisk konsulent, lTD

Side 1 ar 1

1(1

Høring over udkast til nationalt program for reduktion

luftforu-

rening og miljovurdering

K L

takker for muligheden for at kommentere det nationale program for

reduktion af luftforurening og miljøvurdering. Kommunerne er generelt

positive over for tiltag og initiativer, der begrænser forurening og sikrer et

sundere luftmiljø.

Programmet skal bidrage til overholdes af Luftkvalitetsdirektivet og til at

sikre sammenhæng mellem planlægning indenfor andre områder af rele-

vans for luftforurening, fx. planer og programmer indenfor energi, klima,

industri, landbrug og transport.

KL har tidligere forholdt sig til udkast til bekendtgørelser, der skal realise

re nogle af de tiltag, som regeringen har peget på i programmet, bla.

miljøzoner i de største byer og udfasning af dieselbiler. KL har i den for

bindelse gjort opmærksom på, at kommuner, gennem deres traf ikselska

ber, kan få ekstra omkostninger til vognmænd, der efter eksisterende

kontrakter har ret til at bruge diesel til busser og store taxier i 10 til 15 år

endnu.

Dato: II. marts 2019

Sags JO: SAG-2019-01718

Dok. tD: 2730343

E-mait: [email protected]

Direkte. 33703012

weriekarnpsgacie 10

Postboks 3370

2300 København 5

www.kt.dk

Side I at2

Generelle bemærkninger:

Programmet for national reduktion af luftforurening indeholder initiativer

til at reducere emissioner fra transportområdet, indenfor landbruget og til

at reducere emissioner fra brændefyring.

Implementering af initiativerne giver et væsentligt bidrag til Danmarks

indsats for reduktion af sundheds- og miljøskadelige emissioner.

Indsatsområder nævnt i tabel 3, 4 og 5 i Miljørapport om forslag til natio

nalt program for reduktion af luftforurening bør suppleres med konkrete

handlingsplaner, der bla. sikre gennemførligheden af de enkelte indsats-

områder, herunder finansiering, placering af ansvar for den udførende

instans og procedure for evaluering af gennemførte handlinger.

Følgevirkninger, herunder økonomiske:

1(1

Implementering af programmet påfører væsentlige udgifter til den udfø-

rende instans. Derfor skal allokerede midler tildeles den instans, som har

det endelige ansvar for gennemførelse af de enkelte initiativer, som er

indeholt i programmet.

Yderligere foranstaltninger:

Det vil være enskeligt, at programmet omfatter indsatser til reduktion af

emissioner som folge af energiforbrug i erhvervsbygninger og i boliger.

Dette, selv om programmet indeholder initiativer for reduktion at emissio

ner, forårsaget af brugen af brændeovne i boliger.

Med venlig hilsen

Dato: 11. marts2019

Saos 10: SA020l9-Ol7l8

Dok. 0: 2730343

E-mail [email protected]

Direkte 3370 3012

Woidokarttpsg,uio

Si’J

Tom Elmer Christensen

Specialkonsulent

Teknik og Miljø