L 190 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra CBS LAW, Copenhagen Business School, vedrørende bevarelse af ivs’er, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 190
Offentligt

NOTAT

15. marts 2019

19/01986-3

1. Baggrund og formål for det fremsatte lovforslag L 190

Iværksætterselskabsformen blev indført den 1. januar 2014. Formålet med

selskabsformen var at sænke adgangsbarriererne for at drive virksomhed

med begrænset hæftelse og samtidig fastholde et højt gennemsigtighedsni-

veau i forhold til virksomhedsdrift og økonomiske forhold. Forventningen

var, at det lave kapitalkrav ville bidrage til at skabe bedre rammevilkår og

dermed stimulere iværksætterlysten i Danmark.

Erhvervsstyrelsen har i

Analyse af iværksætterselskaber

(17. september

2018) analyseret udviklingen i og anvendelsen af de iværksætterselskaber,

der er stiftet i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017 med det formål

at belyse, om iværksætterselskabsformen bliver brugt som tilsigtet. Analy-

sen viser, at iværksætterselskabsformen ikke har haft den ønskede effekt i

erhvervslivet.

Selvom analysen viser, at der tilsyneladende er et positivt samfundsøkono-

misk bidrag fra iværksætterselskaberne

, er det ikke muligt at konkludere,

at denne udvikling ikke ville have fundet sted uden introduktionen af

iværksætterselskaberne. Dele af iværksætterselskaberne ville med en vis

sandsynlighed være blevet stiftet som enkeltmandsvirksomheder eller an-

partsselskaber i stedet for. Det kan også bemærkes, at halvdelen af de stif-

tede iværksætterselskaber er inaktive uden at have anmodet om registrering

efter skatte- og afgiftslovgivningen.

Erhvervsstyrelsens analyse viser blandt andet, også at iværksætterselska-

berne har medført en forhøjet risiko for svig, og at skatte- og afgiftsrestan-

cerne for iværksætterselskaber eksempelvis er næsten dobbelt så høje som

enkeltmandsvirksomheder. Analysen viser, at en højere andel af iværksæt-

terselskaberne sanktioneres i forbindelse med momsregistrering end an-

partsselskaber og enkeltmandsvirksomheder. Samtidig er iværksættersel-

skaberne overrepræsenterede blandt de virksomheder, der nægtes registre-

ring efter skatte- og afgiftslovgivningen på baggrund af skatteforvaltnin-

gens svigsindikatorer. Ved introduktionen af iværksætterselskabet i 2014

Samlet set bidrog iværksætterselskaberne, der er stiftet i perioden 2014-2016 med en samlet om-

sætning på 5,2 mia. kr., knap 5.200 beskæftigede og en eksport på 430 mio. kr. i 2016.

L 190 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra CBS LAW, Copenhagen Business School, vedrørende bevarelse af ivs’er, til erhvervsministeren

2/4

var man opmærksom på, at virksomhedsformen også ville tiltrække mindre

professionelle iværksættere, som ikke alle ville blive en succes, og derfor

måtte lukke ned igen. Der var imidlertid ikke ved indførelsen af iværksæt-

terselskabet en formodning for, at virksomhedsformen ville blive misbrugt

i højere grad end andre virksomhedsformer.

Foruden en forhøjet risiko for svig og opbygning af gæld til det offentlige,

viser analysen dertil, at det samlede antal selskaber, der sendes til tvangs-

opløsning, er steget efter introduktionen af iværksætterselskaberne. I mod-

sætning til de virksomheder, hvor ejerne selv beslutter og gennemfører

virksomhedens ophør, er en tvangsopløsning forbundet med omkostninger

for samfundet. Stigningen i tvangsopløsninger har således medført øgede

omkostninger for bl.a. skifteretterne, hvor de samlede omkostninger til

sagsbehandling i forbindelse med tvangsopløsning er steget fra 32 mio. kr.

i 2014 til knap 46 mio. kr. i 2016. Da iværksætterselskaberne groft estime-

res til at udgøre 60 % af tvangsopløsningerne, kostede det alene for skifte-

retterne knap 28 mio. kr. i 2016 at opløse iværksætterselskaberne. Dertil

kommer de administrative omkostninger hos henholdsvis Erhvervsstyrel-

sen og Skatteforvaltningen. Langt størstedelen af iværksætterselskaberne,

der oversendes til tvangsopløsning, har tilsyneladende ikke haft nogen

nævneværdig erhvervsaktivitet, inden de ophører.

Tabel 1

Årstal

Oversendelser af IVS’er til skif-

teretten mhp. tvangsopløsning

2015

640

2016

2.618

2017

4.543

2018

7.212

Endvidere belyser analysen, hvordan iværksætterselskabernes selskabska-

pital har udviklet sig. Når et iværksætterselskabs selskabskapital sammen-

lagt med selskabets bundne reserver udgør mindst 50.000 kr., kan selska-

bets ejere på en generalforsamling beslutte, at iværksætterselskabet skal

omregistreres til et anpartsselskab. Det viser sig imidlertid, at kun 4 pct. af

de iværksætterselskaber, som er stiftet i 2014-2017 er blevet omregistreret

til anpartsselskaber. Hvis der alene ses på omregistreringer i forhold til an-

tallet af reelt erhvervsaktive iværksætterselskaber, så er knap en fjerdedel

af selskaberne blevet omregistreret. Dette tyder således på, at mange iværk-

sætterselskaber ikke skaber overskud eller kan kategoriseres som værende

af en hobbymæssig karakter.

Introduktionen af iværksætterselskabsformen har således haft utilsigtede

følger, og ud fra en samlet vurdering foreslår regeringen derfor i L 190, at

iværksætterselskabsformen afskaffes.

3/4

En afskaffelse af iværksætterselskabsformen betyder, at en iværksætter, der

ønsker at etablere virksomhed fremover, må stifte fx et anpartsselskab eller

en personligt ejet virksomhed.

Med henblik på at sikre, at der også fremover er gode rammevilkår for

iværksættere i Danmark, foreslås det ligeledes i L 190 at minimumskravet

til anpartsselskabers selskabskapital nedsættes fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

Dette initiativ foreslås med henblik på at imødekomme iværksætternes be-

grænsede muligheder for at rejse kapital, men på samme tid for at virke

afskrækkende for konstruktioner, der har til formål at opbygge gæld og der-

efter lade selskaber opløse på samfundets regning. Nedsættelsen af anparts-

selskabers kapitalkrav til 40.000 kr. sker ligeledes for i højere grad at bringe

det danske kapitalkrav på niveau med kapitalkravene for sammenlignelige

selskabsformer i de andre nordiske lande.

Tabel 2

Land

Danmark

Tyskland

England

Norge

Sverige

Finland

Selskabsnavn

Anpartsselskab

Kapitalkrav (DKK)

50.000 DKK

Gesellschaft mit beschränkter Haftung 25.000 EUR (ca. 187.000 DKK)

(GmbH)

Private Limited Company (Ltd)

Aksjeselskap

Privat aktiebolag

Osakeyhtiö

1 GBP (ca. 9 DKK)

30.000 NOK (ca. 23.000 DKK)

50.000 SEK (ca. 35.000 DKK)

2.500 EUR (ca. 19.000 dkk)

Baggrunden for, at regeringen har valgt at opretholde et minimumskrav til

selskabskapitalen i anpartsselskaber på 40.000 kr., er især selskabskapita-

lens signalværdi. Selskabskapitalen signalerer, at kapitalejeren eller -ejerne

har så stor tillid til forretningsidéen, at man på forhånd har valgt at indskyde

en sum penge i selskabet som økonomisk fundament i etableringsfasen.

Dette forhold kan medvirke til at styrke tilliden i forhold til såvel medar-

bejdere som kreditorer.

Det er regeringens vurdering, at kapitalkravet til anpartsselskaber kan sæn-

kes til 40.000 kr. uden at forringe hverken sikkerheden for anpartsselska-

bernes kreditorer eller selskabskapitalens signalværdi. Der lægges herved

vægt på selskabslovens generelle krav om forsvarligt kapitalberedskab.

Dette indebærer, at et kapitalselskabs ledelse har pligt til at gøre sig bekendt

4/4

med og forholde sig til kapitalselskabets økonomiske situation. Ledelsen

skal løbende vurdere, om situationen er økonomisk forsvarlig, og om der

bl.a. er foretaget de nødvendige henlæggelser. Kravet om et forsvarligt ka-

pitalberedskab skal sikre, at et kapitalselskabs kapitalgrundlag ikke under-

mineres, uden at ledelsen har været opmærksom på den mindskede soliditet

eller væsentlige risici.

Det bemærkes, at et lavere kapitalkrav for anpartsselskaber vil lette adgan-

gen til at drive erhverv i selskabsform for de kommende iværksættere, som

fremover ikke vil kunne stifte iværksætterselskaber, samtidig med at de

sikkerhedsforanstaltninger, som følger med anpartsselskabsformen, vil

finde anvendelse.