Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 190
Offentligt
2032142_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. marts 2019
Besvarelse af spørgsmål 1 til L 190 stillet af udvalget den 8. marts
2019.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/3-19 fra CBS LAW, Co-
penhagen Business School, vedrørende bevarelse af IVS’ere, jf. L 190 –
bilag 2?
Svar:
I høringssvaret fra Troels Michael Lilja, fremsættes en række bemærk-
ninger til L 190 om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven (Af-
skaffelse af iværksætterselskaber og nedsættelse af minimumskrav til
anpartsselskabers selskabskapital), som blev fremsat den 28. februar
2019. Vedlagt denne besvarelse er et notat udarbejdet af Erhvervsministe-
riet om baggrunden og formålet med det fremsatte lovforslag. Der henvi-
ses igennem denne besvarelse til dette bilag.
Nedenfor gennemgås og kommenteres de enkelte bemærkninger i Troels
Michael Liljas høringssvar vedrørende L 190.
1) Bemærkning:
Danmark bør bevare IVS og kopiere Luxembourgs regler, hvor IVS-
anparter kun ejes af fysiske personer, og hvor man kun kan eje IVS-
anparter i ét IVS ad gangen.
Kommentar:
En ændring af iværksætterselskabsformen, så den svarer til de luxem-
bourgske regler, vil sandsynligvis ikke i tilstrækkelig grad imødegå de
udfordringer, som iværksætterselskabsformen i sin nuværende form er
udsat for, se afsnit 1. Den begrænsede økonomiske vækst og den hyppige
tvangsopløsningsrate vil sandsynligvis fortsat gøre sig gældende. Dertil
vil risikoen for anvendelse af selskabsformen til svigagtige formål for-
mentligt ikke ændres, da de luxembourgske regler om ejerskab af anpar-
ter i iværksætterselskaber vil kunne omgås f.eks. ved at indsætte strå-
mænd som stiftere/ejere af iværksætterselskaber.
2) Bemærkning:
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra CBS LAW, Copenhagen Business School, vedrørende bevarelse af ivs’er, til erhvervsministeren
2032142_0002.png
2/6
Danmark får med lovforslaget det næsthøjeste kapitalkrav i Europa. Kapi-
talkravet i ApS bør sænkes til 10-15.000 DKK for at være på niveau med
andre EU-lande.
Kommentar:
Regeringen vurderer, at kapitalkravet til anpartsselskaber med fordel kan
sænkes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. En mindre nedsættelse af kapitalkra-
vet vil bringe det danske krav til almindelige anpartsselskaber mere på
niveau med kravet i de EU-lande, som ikke har indført en selskabsform,
der er sammenlignelig med iværksætterselskabet, se tabel 2 i Bilag 1.
Udsagnet om, at Danmark får det næsthøjeste kapitalkrav i Europa, er
baseret på en beregning, som medtager EU-medlemsstaternes kapitalkrav
i selskaber, som er sammenlignelige med iværksætterselskaberne. Det
danske kapitalkrav for anpartsselskaber bliver således i høringssvaret
sammenlignet med kapitalkravene i iværksætterselskabslignende selskabs-
former, hvor kapitalkravet per definition er meget lavt. En sådan bereg-
ning vil selvsagt medføre, at det danske kapitalkrav for anpartsselskaber
placeres højt. Udsagnet er derfor baseret et skævt sammenligningsgrund-
lag.
Regeringen vurderer, at anpartsselskabers kapitalkrav ikke bør sænkes til
10-15.000 kr. Baggrunden for, at regeringen har valgt at opretholde et
minimumskrav til selskabskapitalen i anpartsselskaber på 40.000 kr., er
især selskabskapitalens signalværdi. Selskabskapitalen signalerer, at ka-
pitalejeren eller -ejerne har så stor tillid til forretningsidéen, at man på
forhånd har valgt at indskyde en væsentlig sum penge i selskabet som
økonomisk fundament i etableringsfasen. Dette forhold kan medvirke til at
styrke tilliden i forhold til såvel medarbejdere som kreditorer. Regeringen
vurderer ligeledes, at en sænkelse til 10-15.000 kr. for anpartsselskaber
vil gøre den afskrækkende virkning kapitalkravet kan have for konstrukti-
oner der har til formål at opbygge gæld og derefter lade selskaber opløse
på samfundets regning, for lille.
På trods af at regeringen vurderer et kapitalkrav på 10-15.000 kroner,
som værende for lavt til at signalere tillid til selskabet og virke afskræk-
kende for konstruktioner med svig til formål, havde jeg som erhvervsmini-
ster dog gerne set kapitalkravet sænket til et niveau, der ligger under
40.000 kr. Jeg har dog ikke kunnet få øje på et flertal for en kombination,
hvor iværksætterselskabsformen afvikles, og kapitalkravet sænkes til et
niveau på under 40.000 kroner.
3) Bemærkning:
Konsekvensen af en afskaffelse kan være mindre iværksætteri eller øget
filialdrift i Danmark gennem udenlandske selskaber. Lovgivningskompe-
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra CBS LAW, Copenhagen Business School, vedrørende bevarelse af ivs’er, til erhvervsministeren
2032142_0003.png
3/6
tencen, rådgivning og arbejdspladser vil flytte ud af landet. Det stiller
hverken Skatteforvaltningen eller andre kreditorer bedre.
Kommentar:
Som nævnt oven for i afsnit 1, er det ikke muligt at konkludere, at de virk-
somheder, som blev stiftet i iværksætterselskabsform, ikke ville være stif-
tet, selvom iværksætterselskabsformen ikke var blevet introduceret. Dele
af iværksætterselskaberne ville med en vis sandsynlighed være blevet stif-
tet som enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber i stedet for.
Det forventes ikke, at afskaffelsen af iværksætterselskabsformen vil med-
føre en væsentligt øget filialdrift i Danmark gennem udenlandske selska-
ber. Inden introduktionen af iværksætterselskaberne skete der ikke en
stigning i antallet af filialer i Danmark på samme måde, som det skete i
f.eks. Tyskland og Norge. Såfremt iværksætterselskaberne bliver afskaffet,
vil Erhvervsministeriet sammen med de myndigheder, der bekæmper svig
og svindel holde nøje øje med udviklingen i registreringen af filialer. Det
er desuden ikke Erhvervsministeriet bekendt, at der skulle være særlige
holdepunkter for at formode, at de personer, der begår svig i iværksætter-
selskabsformen i dag, vil anvende filialer til formålet ved en eventuel af-
skaffelse af selskabsformen. Det bemærkes i den forbindelse, at der er
mulighed for at foretage målrettet kontrol af filialerne, hvis det skulle vise
sig at være tilfældet.
4) Bemærkning:
Lovforslaget er fremsat på et ufuldstændigt grundlag. Erhvervsstyrelsens
rapport bygger på alt for mange antagelser og udokumenterede, subjekti-
ve vurderinger.
Kommentar:
Lovforslaget er blandt andet udarbejdet på baggrund af Erhvervsstyrel-
sens Analyse af iværksætterselskaber, der blev offentliggjort den 17. sep-
tember 2018. Analysen viste, at iværksætterselskabsformen ikke har haft
den ønskede effekt i erhvervslivet.
Analysen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen med bidrag fra Skattefor-
valtningen på baggrund af dataudtræk fra Erhvervsstyrelsen, Skattefor-
valtningen og Danmarks Statistik. Erhvervsstyrelsen har desuden i for-
bindelse med udarbejdelsen af analysen inddraget eksterne eksperter,
interessenter og andre offentlige myndigheder, så der er tilsikret et fyl-
destgørende grundlag for analysen.
5) Bemærkning:
Antallet af tvangsopløsninger er ikke steget mere end forventet, da ingen
forventninger er meldt ud, og opgørelsen af omkostninger til tvangsop-
løsning af IVS hviler på et tvivlsomt grundlag.
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra CBS LAW, Copenhagen Business School, vedrørende bevarelse af ivs’er, til erhvervsministeren
2032142_0004.png
4/6
Kommentar:
Det er korrekt, at der ikke i forbindelse med introduktionen af iværksæt-
terselskabsformen blev udmeldt et estimat over, hvor mange iværksætter-
selskaber forventeligt ville blive tvangsopløst. Der var dog i forbindelse
med introduktionen af iværksætterselskaberne ikke nogen formodning for,
at iværksætterselskaberne ville blive tvangsopløst i det omfang, som det
har vist sig at være tilfældet. Se Bilag1, herunder tabel 1.
Redegørelsen for de samlede omkostninger for staten forbundet med
tvangsopløsninger er baseret på estimatet i besvarelsen af ERU-
spørgsmål 197 alm. del stillet af udvalget den 22. september 2017.
6) Bemærkning:
Det fremføres, at en højere andel af IVS’er sanktioneres i forbindelse med
momsregistrering end ApS og enkeltmandsvirksomheder, hvilket ikke er
helt rigtigt ifølge Erhvervsstyrelsens rapport (s. 47- 48).
Kommentar:
Bemærkningen vedrører Skatteministeriets ressort. Jeg har derfor anmo-
det om bidrag fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
”Skatteministeriet kan oplyse, at denne konklusion
underbygges af tabel
8.2 i Erhvervsstyrelsens analyse, der viser andelen af sanktioner i regi-
stre-ringsfasen i forhold til antallet af momsregistreringer for forskellige
virk-somhedstyper. Her fremgår det for 2017, at 12 pct. af de iværksæt-
tersel-skaberne, der momsregistreres, blev sanktioneret. Tilsvarende tal
for 2017 var 10 pct. for anpartsselskaber og 4 pct. for enkeltmandsvirk-
somheder. Konklusionen om, at en højere andel af iværksætterselskaber
sanktioneres, underbygges således af data.
Det er korrekt, at tallene i tabel 8.2 ikke er delt op på de forskellige sank-
tionstyper, hvilket påpeges i høringssvaret. Fælles for sanktionerne er
dog, at de pålægges på baggrund af en vurdering af, om der er begrundet
risiko for, at staten vil lide tab ved at lade virksomheden registrere.
I forlængelse heraf problematiserer Troels Michael Liljas i høringssva-
rets afsnit 6 konklusionen om, at iværksætterselskaber er
’..overrepræsenteret i blandt de virksomheder, der nægtes registrering
efter skatte- og afgifts-lovgivningen på baggrund af skatteforvaltningens
svigsindikatorer.’
Konklusionen bygger på analysens tabel 8.2 og 8.4, hvoraf det fremgår,
at iværksætterselskaber udgjorde 12 pct. af nye momsregistreringer i
2017, men udgjorde 33 pct. af de potentielle svigsvirksomheder, der blev
nægtet registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen. Til sammenlig-
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra CBS LAW, Copenhagen Business School, vedrørende bevarelse af ivs’er, til erhvervsministeren
2032142_0005.png
5/6
ning ud-gjorde enkeltmandsvirksomhederne 59 pct. af momsregistrerin-
gerne, men kun 47 pct. af de potentielle svigsvirksomheder, der nægtes
registrering. Det er på den baggrund, at analysen konkluderer, at iværk-
sætterselskaber er overrepræsenteret blandt de virksomheder, der nægtes
registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen på baggrund af skattefor-
valtningens svigs-indikatorer.”
7) Bemærkning:
I forhold til skatte- og afgiftsrestancerne glemmer man i lovforslaget at
anføre, at skatte- og afgiftsrestancerne i aktive ApS er 4 gange højere end
i aktive IVS, og at de i ophørte ApS er næsten dobbelt så høje som i op-
hørte IVS.
Kommentar:
Bemærkningen vedrører Skatteministeriets ressort. Jeg har derfor anmo-
det om bidrag fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
”Skatteministeriet bemærker hertil, at det fremgår af sammenfatningen i
Erhvervsstyrelsens analyse, at ’..de
gennemsnitlige skatte- og afgiftsre-
stancer for iværksætterselskaber er næsten dobbelt så høje som enkelt-
mandsvirksomheders, mens de gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer
for iværksætterselskaber omvendt er klart lavere end anpartsselskabers.’
Derudover anføres det også, at ’..anpartsselskaber
har samtidig klart de
højeste gennemsnitlige restancer, derudover har iværksætterselskaberne
næsten dobbelt så høje gennemsnitlige restancer som enkeltmandsvirk-
somheder.’ Disse konklusioner underbygges i analysens afsnit 8.3.”
8) Bemærkning:
Det kan blive dyrt at afskaffe IVS, da omkostningerne til tvangsopløsnin-
ger bliver høje.
Kommentar:
Afskaffelsen af iværksætterselskabsformen forventes at medføre, at et væ-
sentligt antal iværksætterselskaber vil blive tvangsopløst. Dette vil medfø-
re udgifter for Erhvervsstyrelsen og skifteretterne. Udgifterne vil imidler-
tid blive afholdt inden for henholdsvis Erhvervsministeriets og Justitsmi-
nisteriets eksisterende økonomiske rammer, og det kræver derfor ikke
yderligere bevilling på finansloven.
Afskaffelsen af iværksætterselskabsformen medfører imidlertid, at de lø-
bende udgifter til tvangsopløsning af iværksætterselskaber i henholdsvis
Erhvervsstyrelsen og skifteretterne ophører.
9) Bemærkning:
Lovforslagets § 4, stk. 3 og 4 indeholder regler, der ikke giver mening.
Det har aldrig været muligt at stifte IVS ved fusion eller spaltning, da
L 190 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-19 fra CBS LAW, Copenhagen Business School, vedrørende bevarelse af ivs’er, til erhvervsministeren
2032142_0006.png
6/6
begge dele medfører apportindskud, hvilket strider mod selskabslovens §
357 a, stk. 2.
Kommentar:
Denne opfattelse beror på en misforståelse. Erhvervsstyrelsen har oplyst
mig, at det efter styrelsens opfattelse er muligt for et iværksætterselskab
at være det fortsættende selskab i en fusion eller spaltning. Det skyldes, at
selskabslovens regler om anpartsselskaber finder anvendelse på iværk-
sætterselskaber, medmindre andet er fastsat i loven. Erhvervsstyrelsen
har endvidere oplyst, at det også er muligt at foretage en kapitalforhøjel-
se i iværksætterselskabet i forbindelse hermed. Reglerne i selskabslovens
kapitel 10 om kapitalforhøjelser finder ikke anvendelse for forhøjelser i
forbindelse med fusioner og spaltninger, jf. selskabslovens §§ 250, stk. 5
og 268, stk. 5, idet hensynene bag reglerne om kapitalforhøjelse vareta-
ges af de regler der finder anvendelse i fusioner og spaltninger. Dette gør
sig tilsvarende gældende for kapitalforhøjelser i iværksætterselskaber i
forbindelse med fusioner og spaltninger, og Erhvervsstyrelsen har derfor
ud fra en formålsfortolkning vurderet, at selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2.
pkt. ikke finder anvendelse for fusioner og spaltninger, da reglerne om
fusioner og spaltninger på dette punkt går forud for forbuddet mod ap-
portindskud. Jeg henholder mig til Erhvervsstyrelsen bemærkninger.
10) Bemærkning:
Lovforslagets afskaffelse af IVS-definitionen medfører, at IVS kan have
selskabskapital over 50.000 DKK, og at IVS kan eksistere i 2 år, uden at
de er defineret noget sted.
Kommentar:
Ja, det er korrekt. Lovforslaget medfører, at de eksisterende iværksætter-
selskaber kan have en selskabskapital på over 50.000 kr., indtil de omre-
gistrerer sig til anpartsselskaber eller opløses, når den 2-årige over-
gangsperiode udløber.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov