Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 19
Offentligt
1977599_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2018
Nordatlantenheden
Maria Carlsson
2018-0037-0026
909413
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 19) vedrørende forslag til
lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Anbringelse af forvaringsdømte m.v.), som Folketingets Grønlandsudvalg
har stillet til justitsministeren den 5. november 2018. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Søren Pape Poulsen
/
Adam Abdel Khalik
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor regeringen ikke har imødekommet bemærkningerne fra Advokatrådet m.fl., som anbefaler, at der også bør gælde et krav om samtykke i de tilfælde, hvor der sker overførsel af forvaringsdømte fra Herstedvester Fængsel til en åben afdeling i Grønland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 (L 19) vedrørende forslag til lov om ændring af krimi-
nallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Anbringelse af for-
varingsdømte m.v.) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ministeren bedes uddybe, hvorfor regeringen ikke har imøde-
kommet bemærkningerne fra Advokatrådet, Institut for Menne-
skerettigheder og Grønlandske Advokater og Landsforeningen
SIND, som anbefaler, at der også bør gælde et krav om
samtykke i de tilfælde, hvor der sker overførsel af forvarings-
dømte fra Herstedvester Fængsel til en åben afdeling i Grøn-
land.”
Svar:
Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Grønlandske Advokater og
Landsforeningen SIND har i deres høringssvar til lovforslaget anbefalet, at
der – i lighed med den foreslåede bestemmelse om overførsel fra Hersted-
vester Fængsel til den lukkede afdeling i den nye anstalt i Nuuk – også bør
gælde et krav om samtykke i de tilfælde, hvor der sker overførsel af forva-
ringsdømte fra Herstedvester Fængsel til en åben afdeling i Grønland.
Høringssvarene er behandlet på s. 4 f. i den kommenterede høringsoversigt
(L 19 – bilag 3), hvortil der henvises.
Når høringssvarene ikke giver mig grundlag for at ændre lovforslagets § 4,
stk. 2, 1. pkt., hvorefter justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, kan bestemme, at personer, der er dømt eller overført til anbringelse
i Herstedvester Fængsel, skal overføres til en åben afdeling under Kriminal-
forsorgen i Grønland, når det må anses for formålstjenligt og foreneligt med
sikkerhedsmæssige hensyn, skal det ses i lyset af flere forhold.
For det første er det allerede sådan i dag, at der – uden samtykke – kan ske
overførsel af personer, der er dømt til anbringelse i Herstedvester Fængsel,
til en åben anstalt i Grønland, jf. den nugældende bestemmelse i kriminal-
lovens § 161, stk. 3, 1. pkt., som foreslås ophævet ved lovforslaget.
For det andet er der tale om overførsel fra Herstedvester Fængsel til en åben
afdeling i Grønland, altså fra en mere indgribende anbringelsesform, som
der ikke er nogen grund til at fastholde den forvaringsdømte i længere end
højst nødvendigt, til en mindre indgribende anbringelsesform.
For det tredje er der tale om en udslusningsordning, der i første række bør
anvendes over for indsatte, som inden for forholdsvis kort tid forventes at
2
L 19 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor regeringen ikke har imødekommet bemærkningerne fra Advokatrådet m.fl., som anbefaler, at der også bør gælde et krav om samtykke i de tilfælde, hvor der sker overførsel af forvaringsdømte fra Herstedvester Fængsel til en åben afdeling i Grønland, til justitsministeren
kunne prøveløslades, jf. pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det er efter min opfattelse hensigtsmæssigt, at udslusning sker til Grønland,
hvis man boede i Grønland, da man blev idømt forvaring.
3