Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 189
Offentligt
2043698_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19
L 189 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. april 2019
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 189 stillet af udvalget den 28. marts
efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål:
Hvilken betydning har det for Finanstilsynets løbende tilsyn og kontrol-
muligheder, at skadesforsikringsselskaber ikke fremover skal indsende
kvartalsvise indberetninger om aktiverne til Finanstilsynet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet fører bl.a. tilsyn med, at skadesforsikringssel-
skaberne har et kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til at dække
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, og at selska-
berne har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af deres forsik-
ringsmæssige forpligtelser over for forsikringstagerne og de sik-
rede efter forsikringsaftalerne.
Finanstilsynets tilsyn med skadesforsikringsselskabernes over-
holdelse af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet og
selskabernes forsikringsmæssige hensættelser bliver ikke påvir-
ket af, at selskaberne ikke længere vil skulle indberette registre-
rede aktiver til Finanstilsynet.
De registrerede aktiver skal alene tjene til fyldestgørelse af for-
sikringstagerne og de sikrede. Med lovforslaget foreslås de regi-
strerede aktiver erstattet af en fortrinsret for forsikringstagerne
og de sikrede til fyldestgørelse i et skadesforsikringsselskabs
samlede aktivmasse.
Den foreslåede fortrinsret tilsidesætter ikke andres gyldigt stif-
tede panterettigheder. Forsikringstagerne og de sikredes mulig-
hed for fyldestgørelse i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs
konkurs vil således afhænge af, i hvor stort et omfang selskabets
aktiver er pantsat til fordel for tredjemand.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 189 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, at et skadesforsikringsselskabs forsikringstagere og sikrede generelt ikke stilles ringere med den foreslåede model, hvor forsikringstagerne og de sikrede overgår fra at blive fyldestgjort i selskabets registrerede aktiver til at få en generel fortrinsret til fyldestgørelse i selskabets samlede aktivmasse, til erhvervsministeren
2/2
Finanstilsynet kan forbyde et skadesforsikringsselskab at råde
over dets aktiver eller begrænse rådigheden herover, hvis sel-
skabet f.eks. ikke har et kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til
at dække selskabets solvenskapitalkrav eller minimumskapital-
krav, eller selskabet ikke har hensat tilstrækkelig beløb til dæk-
ning af de forsikringsmæssige forpligtelser. Finanstilsynet vil
således kunne forhindre, at et skadesforsikringsselskab pantsæt-
ter sine aktiver til fordel for tredjemand i en situation, hvor sel-
skabet f.eks. ikke opfylder solvenskapitalkravet eller mini-
mumskapitalkravet eller ikke har tilstrækkelige forsikringsmæs-
sige hensættelser.
Finanstilsynets tilrettelæggelse af tilsynet med skadesforsik-
ringsselskaberne sker med henblik på at varetage beskyttelsen af
forsikringstagernes interesser. Finanstilsynet vil derfor fremad-
rettet skærpe overvågningen af skadesforsikringsselskabernes
pantsætning af aktiver. Det fremgår også af bemærkningerne til
lovforslaget. Så længe et skadesforsikringsselskab opfylder kra-
vene i den finansielle lovgivning i øvrigt, har skadesforsikrings-
selskaberne mulighed for at pantsætte aktiver.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov