Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 187
Offentligt
2041223_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1987
Doknr.
686905
Dato
05-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 1. april 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 1 (L 187) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Malou Lunderød (S).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for,
hvordan hun vil sikre, at den behandlingsplan, der
skal udarbejdes af behandlingsstedet, koordineres med de øvrige planer bor-
geren måtte have i kommunalt regi?”
Svar:
Det er allerede sådan i dag, at langt de fleste behandlingstilbud anvender en
behandlingsplan som et fagligt redskab, der skal sikre et godt og tæt samarbej-
det mellem borger, kommune og behandlingstilbud.
Med lovforslaget foreslås det, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start
skal udarbejde en behandlingsplan, der sikrer sammenhæng mellem de proble-
mer og behov, som er afdækket sammen med borgeren, og den behandling
der iværksættes. Formålet med behandlingsplanen er at understøtte borgerens
motivation og ejerskab til behandlingen samt en systematisk, målrettet og sam-
menhængende tilrettelæggelse af behandlingsforløbet.
Det er således vigtigt at holde sig for øje, at det er behandlingstilbuddet, som
skal udarbejde en behandlingsplan. Der er altså en tale om en plan, som bor-
ger og behandler i samarbejde lægger for det videre behandlingsforløb. En be-
handlingsplan kan derfor være meget detaljeret i forhold til mål og delmål, og
kan anvendes aktivt i behandlingsindsatsen.
En handleplan efter servicelovens § 141 er en myndighedshandleplan, som
blandt andet skal angive formålet med den samlede sociale indsats og sikre
koordination mellem de forskellige indsatser, som borgeren modtager. En be-
handlingsplan kan derfor med fordel koordineres med en handleplan efter ser-
vicelovens § 141, ligesom det allerede i dag gælder, at relevante dele af en
handleplan skal udleveres til behandlingstilbuddet.
Har en borger flere planer i en kommune, kan kommunen tilbyde at samle pla-
nerne i en helhedsorienteret plan, hvis borgeren har komplekse og sammen-
satte problemer, og borgeren samtykker til det.
1
L 187 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om den behandlingsplan, der skal udarbejdes af behandlingsstedet, koordineres med de øvrige planer, borgeren måtte have i kommunalt regi, til børne- og socialministeren
2041223_0002.png
En helhedsorienteret plan sikrer større sammenhæng mellem og gennemsigtig-
hed i de indsatser, som borgerne modtager.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2