L 187 Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven.

(Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.).

Af: Børne- og socialminister Mai Mercado (KF)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-02-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 19-03-2019
Sat på dagsorden til 2. behandling 14-05-2019
Sat på dagsorden til 3. behandling 16-05-2019
Ministerområde:
Børne- og Socialministeriet
Resumé:
Forslaget skal tydeliggøre rammerne for kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde social behandling af stofmisbrug, særlig i forløbet fra en borger henvender sig om behandling, til behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter. Herudover får kommunalbestyrelsen med forslaget pligt til at sørge for, at der ved behandlingens start udarbejdes en handleplan for borgeren, ligesom kommunalbestyrelsen får mulighed for at anvende gavekort som led i social behandling af borgere med et stofmisbrug. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2019.