Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 174
Offentligt
2047845_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. april 2019
Strafferetskontoret
Stefan Weinschenck
2019-0037-0065
1089371
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anvendelse af
telekommunikation med billede i retsmøder (L 174), som Folketingets Rets-
udvalg har stillet til justitsministeren den 11. april 2019.
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om antallet af retsmøder i udvisningssager, hvor sagens behandling har måttet udsættes, fordi den tiltalte ikke er mødt frem, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anven-
delse af telekommunikation med billede i retsmøder (L 174):
”Vil ministeren oplyse antallet af retsmøder i udvisningssager,
hvor sagens behandling har måttet udsættes, fordi den tiltalte
ikke er mødt frem?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigsad-
vokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt mu-
ligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssy-
stem (POLSAS) eller Kriminalregistret (KR) at tilvejebringe
oplysninger om antallet af retsmøder i udvisningssager, hvor sa-
gens behandling har måttet udsættes, fordi den tiltalte ikke er
mødt frem.
I forbindelse med, at der sker omberammelse af et retsmøde, re-
gistreres den nye dato for retsmødet almindeligvis i POLSAS.
POLSAS giver dog ikke mulighed for elektronisk at tilveje-
bringe data om, hvad baggrunden for en udsættelse af retsmødet
har været. Tilvejebringelse af sådanne oplysninger vil derfor
forudsætte en manuel gennemgang af et meget stort antal sager
med henblik på at udsondre de sager, hvor udsættelsen af rets-
mødet skyldes, at den tiltalte ikke er mødt frem.
Det er imidlertid anklagemyndighedens vurdering, at der er tale
om en generel problemstilling af væsentlig praktisk betydning,
som kan føre til mange udsatte retsmøder i visse typer sager.
De regionale statsadvokater har i forbindelse med lovforslagets
udarbejdelse over for Rigsadvokaten fremhævet følgende ek-
sempler, der illustrerer situationer, hvor adgangen til at afgøre
sagen med påstand om udvisning ved en udeblivelsesdom, vil
være relevant.
Eksempel 1
En i Danmark ustraffet EU-borger, der er lastbil-
chauffør, begår tricktyveri i Danmark til en værdi af
20.000 kr. og står dermed til en fængselsstraf og ud-
visning af Danmark, da han ikke har nogen tilknyt-
ning til landet. Det er en ældre kvinde, der er foru-
rettet ved tyveriet. Det lykkedes imidlertid ikke po-
litiet at få fat i lastbilchaufføren, inden han forlader
landet. Den pågældende møder til trods for forkyn-
delse i hjemlandet ikke op til hovedforhandlingen.
Sagen bliver udsat, da anklagemyndigheden ikke vil
2
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om antallet af retsmøder i udvisningssager, hvor sagens behandling har måttet udsættes, fordi den tiltalte ikke er mødt frem, til justitsministeren
frafalde påstanden om udvisning. Efter to år får po-
litiet i forbindelse med en tungvognskontrol kontakt
til lastbilchaufføren, men da den ældre kvinde i mel-
lemtiden er død, er det ikke længere muligt at be-
vise, at manden er skyldig i tricktyveriet. Havde det
været muligt at tage stilling til udvisningsspørgsmå-
let i en udeblivelsesdom, ville den pågældende i ste-
det kunne være blevet idømt sin straf og eventuelt
udvist af Danmark med indrejseforbud.
Eksempel 2
En EU-statsborger, der har haft fast bopæl her i lan-
det som arbejdstager efter EU-retten i 6 måneder,
sigtes for hærværk for 20.000 kr., hvilket ville ud-
løse en betinget fængselsstraf på under 30 dage. Der
er herefter ikke hjemmel til at varetægtsfængsle ud-
lændingen efter hverken udlændingeloven eller rets-
plejeloven. Anklagemyndigheden rejser straks til-
tale i sagen og tager forbehold for påstand om ud-
visning, idet sagen endnu afventer Udlændingesty-
relsens vurdering af udvisningsspørgsmålet. Ankla-
geskriftet forkyndes herefter for tiltalte, der fortsat
har fast bopæl her i landet. Kort tid efter tiltræder
Udlændingestyrelsen anklagemyndighedens på-
stand om udvisning. Der udarbejdes en tilkendegi-
velse om udvisningspåstanden, der forsøges for-
kyndt for tiltalte. Imidlertid viser det sig her, at til-
talte nu er udrejst af Danmark. Eftersom den væ-
sentligste påstand i sagen er udvisningspåstanden,
der ikke vil kunne behandles uden tiltaltes medvir-
ken, besluttes det foreløbigt at udsætte sagen. Sagen
skal herefter omberammes og forkyndes for tiltalte
på ny. To år senere er det ikke lykkedes at forkynde
for den pågældende i hjemlandet, og sagen verserer
derfor forsat. Havde det været muligt at tage stilling
til udvisningsspørgsmålet i en udeblivelsesdom,
ville den pågældende i stedet kunne være blevet
idømt sin straf og eventuelt udvist af Danmark med
indrejseforbud.
Eksempel 3
En lastbilchauffør, der er EU-borger og bosat i
hjemlandet, sigtes for spirituskørsel og løslades ef-
ter fremstilling i grundlovsforhør. På grund af pro-
millens størrelse, der først senere dokumenteres ved
en promilleerklæring, og en enkelt tidligere straf for
spirituskørsel i Danmark, står sigtede til en friheds-
straf, en frakendelse af førerretten og udvisning.
Tidspunktet for hovedforhandlingen forkyndes for
3
L 174 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om antallet af retsmøder i udvisningssager, hvor sagens behandling har måttet udsættes, fordi den tiltalte ikke er mødt frem, til justitsministeren
sigtede i hjemlandet, hvor han også modtager vej-
ledning om udeblivelsesvirkningerne. Lastbilchauf-
føren skriver efter forkyndelsen en mail til dansk po-
liti og oplyser, at han erkender sig skyldig og ikke
har mere at sige til sagen, end det, som allerede har
sagt til politiet, og at han derfor ikke ønsker at møde
op til hovedforhandlingen i Danmark. Hans skyld er
i øvrigt utvivlsom, da den er dokumenteret ved pro-
milleerklæring. Lastbilchaufføren møder herefter
ikke ved hovedforhandlingen. Sagen kan imidlertid
ikke gennemføres grundet påstanden om udvisning,
og sagen bliver i stedet udsat på udarbejdelse af en
europæiske arrestordre. Hvis det havde været muligt
at tage stilling til udvisningsspørgsmålet i en udebli-
velsesdom, ville den pågældende i stedet kunne
være blevet idømt sin straf og eventuelt udvist af
Danmark med indrejseforbud.
Eksempel 4
En fodboldfan, der er nordisk statsborger, deltager
under en UEFA-kamp i Danmark i et voldeligt over-
fald mod en anden tilskuer. Episoden er optaget af
videoovervågningsanlægget på stadion. Sigtede
løslades efter endt afhøring, da der ikke er grundlag
for varetægtsfængsling. Tidspunktet for hovedfor-
handlingen forkyndes for sigtede før løsladelsen, og
han underskriver en erklæring om, at sagen kan gen-
nemføres uden hans tilstedeværelse. Han udebliver
fra retsmødet, som derefter ikke kan gennemføres til
dom på grund af påstanden om udvisning. Pågæl-
dende skal i stedet udleveres fra hjemlandet på en
nordisk arrestordre. Hvis det havde været muligt at
tage stilling til udvisningsspørgsmålet i en udebli-
velsesdom, kunne den pågældende være blevet
idømt sin straf og eventuelt udvist af Danmark med
indrejseforbud.”
4