L 173 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 10/4-9 fra Institut for Menneskerettigheder om forslag til en formulering af tilsynsbestemmelsen, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 173
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. april 2019

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2019-0037-0061

1061710

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173), som

Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 20. marts 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 173 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om henvendelsen af 10/4-9 fra Institut for Menneskerettigheder om forslag til en formulering af tilsynsbestemmelsen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L

173):

”Vil ministeren oplyse, om der er noget til hinder for, at politiet

som led i gennemførelse af tilsynet skal indhente en retsken-

delse forud for at foretage undersøgelse af den dømtes bolig

m.v. og forud for undersøgelse af den dømtes breve m.v. og an-

dre genstande?”

Svar:

Med lovforslaget foreslås det, at politiet skal føre tilsyn med dømte seksu-

alforbryderes overholdelse af forbud meddelt efter straffelovens § 236, stk.

1. Det foreslås endvidere, at politiet som led i tilsynets gennemførelse uden

retskendelse bl.a. skal kunne skaffe sig adgang til den dømtes bolig og fo-

retage undersøgelse af breve og papirer og andre genstande (f.eks. compu-

ter, telefon og andet IT-udstyr), som den dømte råder over, jf. den foreslå-

ede bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 8. De nærmere regler om gen-

nemførelse af tilsynet skal fastsættes af justitsministeren, jf. den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 12, nr. 1.

Der er principielt intet til hinder for at fastsætte et krav om, at politiet i for-

bindelse med tilsynet med dømte seksualforbrydere skal indhente en ret-

skendelse forud for iværksættelsen af undersøgelserne af den dømtes bolig,

breve mv.

Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at et sådant krav vil kunne

være til hinder for en effektiv og fleksibel tilrettelæggelse af tilsynet. Det

bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget er lagt op til, at tilsynet

med bolig- og besøgsforbud skal gennemføres ved, at politiet opsøger den

dømte i dennes bolig hver 14. dag eller en gang om måneden, alt efter om

den dømte er i sexologisk behandling.

Hertil kommer, at det efter Justitsministeriets vurdering er tvivlsomt, om et

krav om indhentelse af en retskendelse reelt vil bidrage til den dømtes rets-

sikkerhed. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et lovbestemt

tilsyn, som ikke baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold,

som vil kunne efterprøves af domstolene. En eventuel domstolsprøvelse vil

derfor navnlig kunne vedrøre, om den dømte er meddelt et forbud efter straf-

felovens § 236, stk. 1, og om gennemførelsen af tilsynet kan anses for nød-

vendig af hensyn til at sikre, at den dømte overholder dette forbud.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at politiets gennemførelse af tilsyn

med dømte seksualforbrydere vil være omfattet af retssikkerhedslovens be-

stemmelser om gennemførelse af tvangsindgreb, og at den dømte endvidere

vil have adgang til at klage over politiets gennemførelse af tilsynet efter de

almindelige regler om klage over politiets dispositioner uden for strafferets-

plejen.

Endelig skal det bemærkes, at retsplejelovens bestemmelser om straffepro-

cessuelle tvangsindgreb vil skulle anvendes, hvis der i forbindelse med til-

synet opstår en konkret mistanke om, at den dømte har begået et strafbart

forhold. Det betyder, at politiet i en sådan situation som udgangspunkt vil

skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning af den

dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr.