Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 162
Offentligt
2026491_0001.png
7. marts 2019
J.nr. 2018 - 7087
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 162 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Modregning med opkrævningsfor-
dringer og udskydelse af betalingsfrist ved banklukkedage m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 22. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jens Joel (S).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
L 162 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan det sikres, at forslaget om at fravige dækningsrækkefølgen ikke vil føre til, at kommunale krav, der ligger i det gamle inddrivelsessystem, EFI/DMI, får en lavere prioritet i dækningsrækkefølgen end de krav, som kommer ind i det nye inddrivelsessystem, PSRM, til skatteministeren
2026491_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at forslaget om at fravige dækningsrække-
følgen, ikke vil føre til at kommunale krav, der ligger i det gamle inddrivelsessystem
EFI/DMI, får en lavere prioritet i dækningsrækkefølgen end de krav, som kommer ind i
det nye inddrivelsessystem PSRM? Der henvises til KL’s høringssvar, jf. bilag 1.
Svar
Lovforslaget har til formål at sikre et solidt hjemmelsgrundlag for håndteringen af modreg-
ningen med fordringer, der er under inddrivelse eller under opkrævning hos fordringsha-
verne, så modregningerne, herunder den store årlige modregning i overskydende skatter
m.v., kan foregå så automatiseret og effektivt som muligt.
Mange af de fordringer, der er overdraget til inddrivelse, lider af datafejl. Det samme gælder
en del af de fordringer, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordrings-
register med henblik på modregning. I sidstnævnte tilfælde er fordringerne fortsat under
opkrævning, men restanceinddrivelsesmyndigheden forestår en eventuel modregning. Da-
tafejl omfatter ethvert forhold, der indebærer, at fordringen ikke uden nærmere undersø-
gelser af data kan dækkes ved inddrivelse eller ved modregning i opkrævningsfasen. Blandt
de konstaterede datafejl kan nævnes potentielle dubletter (dvs. at samme fordring er ind-
berettet mere end én gang), forkert saldo og sammenlægning af fordringer og renter i ho-
vedstol m.v. Datafejl kan i visse situationer også skabe tvivl om en fordrings retskraft. Det
er f.eks. tilfældet, hvor renter og hovedstol er blandet sammen, uden at de relaterer sig til
hinanden. Det kan i den situation være umuligt at afgøre, om renterne kan være ramt af
accessorisk forældelse
dvs. at en hovedfordrings forældelse medfører, at dens renter sam-
tidig forældes.
Hvis en fordring, som er under opkrævning eller inddrivelse, er ramt af datafejl eller tvivl
om retskraften, kan den ikke indgå i en modregning, fordi der er en væsentlig risiko for, at
modregningen vil kunne være ulovlig. Det er ikke altid muligt at nå at afklare og fjerne
datafejl og validere retskraften af fordringer inden for udbetalingsfristen, hvilket hæmmer
en effektiv proces. Med de foreslåede regler er det hensigten at indføre en utvivlsom hjem-
mel til at kunne springe sådanne fejlramte fordringer over i dækningsrækkefølgen, så der i
stedet modregnes med den næste fordring, der efter dækningsrækkefølgen skal dækkes,
forudsat at denne fordring ikke er ramt af en sådan fejl.
Dette betyder også, at hvis der er kommunale krav, hvor der er tvivl om kravenes retskraft,
eller hvor det vurderes, at kravene har datafejl, kan der ikke modregnes med kravene, og
de mister deres plads i dækningsrækkefølgen. Dette gælder dog også for alle andre for-
dringshaveres krav.
Det vurderes dog ikke, at lovforslaget indebærer, at kommunale fordringer
eller andre
fordringer
mister værdi eller risikerer at blive afskrevet. Der pågår et stort arbejde med at
retskraftvurdere fordringer og fjerne datafejl, så fordringerne bliver klar til inddrivelse, her-
under modregning. Hertil kommer, at fordringer under inddrivelse
også de kommunale
fordringer
omfattes af den forældelsesudskydelse, som Folketinget med sin enstemmige
Side 2 af 3
L 162 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan det sikres, at forslaget om at fravige dækningsrækkefølgen ikke vil føre til, at kommunale krav, der ligger i det gamle inddrivelsessystem, EFI/DMI, får en lavere prioritet i dækningsrækkefølgen end de krav, som kommer ind i det nye inddrivelsessystem, PSRM, til skatteministeren
2026491_0003.png
vedtagelse af L 18 den 12. november 2015 fik gennemført. Forældelsesudskydelsen inde-
bærer, at fordringer under inddrivelse tidligst vil kunne bortfalde ved forældelse den 23.
november 2021.
Side 3 af 3