L 153 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om henvendelse af 18/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og DN København, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 153
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

6. marts 2019

2019-1216

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. februar 2019 stillet mig

følgende spørgsmål vedrørende L153

–

Forslag til lov om ændring af lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Erstatning for ud-

vikling af Ørestad Fælled Kvarter), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 22:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. februar 2019 fra Danmarks

Naturfredningsforening og DN København, jf. L 153

–

bilag 6.

Svar:

Henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening og DN København inde-

holder ti spørgsmål, som er gengivet og besvaret i det følgende.

Spm. 1:

Hvor mange gange har Folketinget ophævet en fredning med lov, og hvilket

samfundshensyn har begrundet at fredningerne er blevet ophævet, og er der

eksempler på ophævelser ved lov, hvor der ikke har været en fysisk nødvendig-

hed?

Svar:

Jeg har ikke en udtømmende liste over, hvor mange gange Folketinget har op-

hævet en fredning ved lov.

Jeg kan nævne, at Folketinget eksempelvis ved lov om Skjern Å Naturprojekt

fra 1998 bemyndigede ministeren til at træffe beslutning om at ophæve 2 fred-

ningskendelser.

Det afgørende er dog ikke, hvor mange gange Folketinget har ophævet en fred-

ning ved lov. Det afgørende er, om Folketinget har adgang hertil. Og det har

Folketinget efter grundloven.

Spm. 2:

L 153 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om henvendelse af 18/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og DN København, til transport-, bygnings- og boligministeren

Hvilke forhold anses ifølge naturbeskyttelsesloven og dens praksis at udgøre

”Tungtvejende samfundsmæssige hensyn” og i hvilket omfang indgår der i ken-

delserne en fysisk nødvendighed?

Svar:

Jeg skal henholde mig til, hvad der ud fra ministeriets vurdering anses for

tungtvejende samfundsmæssige hensyn, jf. mit svar på spm. 3 nedenfor.

Spm. 3:

Er der eksempler på kendelser i fredningsnævn og

–

klagenævn, at der er op-

hævet fredning for at tilvejebringe midler til en offentlig investering, og hvad

bygger ministeriet sin vurdering på, når det skriver at det mener, at investering

i Metro i fredningsforstand

er ”tungtvejende samfundshensyn”?

Svar:

Det er ministeriets vurdering, at en udvidelse af den Københavnske metrocity-

ring udgør et tungtvejende samfundsmæssigt hensyn.

Der er tale om et løft af den kollektive trafikbetjening i København, som vil

komme rigtig mange mennesker til gode. Et meget stort antal mennesker be-

nytter sig allerede i dag af Metroen. Dagligt rejser omkring 180.000 passagerer

med Metroen. Dette tal forventes at stige betydeligt, når Cityringen med 17 nye

stationer og forgreningerne til Syd- og Nordhavn åbner.

Spm. 4:

Er det i overensstemmelse med praksis i fredningsnævn og -klagenævn, at en

fredning af et område kan medføre, at man kan ophæve en fredning i andet

område?

Svar:

Det har jeg ikke kendskab til. Spørgsmålet bør rettes til fredningsnævn og -

klagenævn.

Spm. 5:

Hvilke konsekvenser vil det få for fredninger, hvis ministeriets vurdering af

hvad der er ’tungtvejende samfundshensyn’, fremover bliver anvendt i fred-

ningsnævn og -klagenævn til afgørelse af, om et område kan affredes?

Svar:

Side 2/4

L 153 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om henvendelse af 18/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og DN København, til transport-, bygnings- og boligministeren

Det kan jeg ikke udtale mig om. Det må bero på en konkret vurdering af fred-

ningsnævnet i det konkrete tilfælde.

Spm. 6:

Hvilken værdi er der lagt vægt på i fredningskendelserne for de områder, hvor

fredningerne planlægges ophævet, som rekreative frilufts- og naturområder, og

hvorfor lægges der i bemærkninger til loven kun vægt på, at områderne har et

lavt naturværdi-indeks?

Svar:

Lovforslaget bygger på den omfattende undersøgelse, som Københavns Kom-

mune har foretaget vedr. alternative byggemuligheder fra august 2018. Under-

søgelsen er offentlig tilgængelig på Københavns Kommunes hjemmeside og

indeholder også en redegørelse for vurderingen af de enkelte områders natur-

værdi.

Spm. 7:

Hvor lang tid vil det tage før Lærkesletten (området nord for Vejlands Alle)

efter naturværdi- indekset har samme naturværdi som det nuværende Amager

Fælled, der ligger på tidligere losseplads?

Svar:

Det har jeg ikke nogen viden om. Spørgsmålet falder uden for dette lovforslags

rammer.

Spm. 8:

Hvilke konsekvenser vil det få for strandengens flora og fauna, at der bliver

placeret en mindre bydel med ca. 4500 beboere ved siden af den biologisk sår-

bare strandeng og herunder også, hvis der kommer en befærdet sti med per-

manent lys om aftenen og eventuelt en sti med asfaltbelægning gennem strand-

engen til Metrostationen?

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget og høringsnotatet, vil By & Havn i den videre

planlægningsproces gennemføre en VVM-undersøgelse af, hvordan byudvikling

på arealerne vil påvirke det omgivende miljø. Hvad det konkrete område angår,

altså Ørestad Fælled Kvarter, kan der efter lovforslaget rejses en fredningssag,

således at Fredningsnævnet kan fastlægge de nærmere vilkår for områdets an-

vendelse, herunder også med hensyn til stiernes udformning, belysning etc.

Side 3/4

L 153 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om henvendelse af 18/2-19 fra Danmarks Naturfredningsforening og DN København, til transport-, bygnings- og boligministeren

Spm. 9:

Der ønskes en redegørelse for, hvorledes By & Havn er nået frem til at byggefel-

tet på strandengen har en værdi for By & Havn på 1,3 + 0,6 mia. kr., samt her-

under angivelse af væsentlige forudsætninger for By & Havn beregning.

Svar:

Værdien for By & Havn ved at udvikle Ørestad Fælled Kvarter baserer sig på en

forretningsplan, som der var opnået enighed om med PensionDanmark. By &

Havn og PensionDanmark havde således indgået aftale om etablering af et fæl-

les projektselskab, som skulle stå for udviklingen af Ørestad Fælled Kvarter.

Den samlede gevinst for By & Havn bestod af salgssummen for byggeretterne,

som By & Havn skulle skydes ind i projektselskabet (1,3 mia. kr.) samt en ud-

viklingsgevinst (0,6 mia. kr.). Udviklingsgevinsten byggede på antagelser om

byggeomkostninger, udlejnings- og salgspriser m.m.

By & Havns eksterne revisor, Deloitte, har valideret By & Havns værdibereg-

ning.

Spm. 10:

Hvilke bestemmelser i natur- og planlovgivningen kan medføre at By & Havn

har krav på erstatning?

Svar:

Det forholder lovforslaget sig ikke til.

Lovforslaget konstaterer, at By & Havn ikke som længe forudsat kan udvikle

Ørestad Fælled Kvarter. Derfor har Københavns Kommune undersøgt en række

alternative byggefelter, som kan erstatte udviklingen af Ørestad Fælled Kvarter.

Københavns Kommune er for sit vedkommende ikke i tvivl om, at kommunen

er erstatningspligtig, jf. besvarelsen af spørgsmål 36.

Lovforslaget skal bane vej for, at disse alternative byggefelter kan byudvikles af

By & Havn efter den fornødne lokale behandling af de konkrete byggeplaner.

Side 4/4

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen