L 147 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om regeringens vurdering i besvarelsen af spørgsmål 21 med relevante uddrag af EU-domme, der fritager medlemslandene fra at reagere på enhver stigende tendens i udvaskning, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 147
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 1. marts 2019

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 til L147, Forslag til lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag stillet den 27. februar 2019 Trine Torp

(SF).

Spørgsmål nr. 22 til L 147

”Vil

ministeren underbygge regeringens vurdering i besvarelsen af spørgsmål 21 med relevante

uddrag af EU domme, der fritager medlemslandene for at reagere på enhver stigende tendens i

udvaskningen, selv når miljømålet er udskudt til efter 2021? Der henvises til følgende formulering i

ministerens besvarelse: ”EU-Domstolen

har defineret begrebet forringelse, som ikke nødvendigvis

omfatter enhver stigning i udledningen til et overfladevand. Medlemsstaterne er dog forpligtet til at

opnå en gradvis forbedring af tilstanden, hvis miljømålet er udskudt til efter 2021. Det vil normalt

forudsætte, at der ikke sker stigninger

i kvælstofudledningen.”

Svar

Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at der er afsagt domme af EU-domstolen om, at

medlemslandene er fritaget for at reagere på

enhver stigende tendens i udvaskningen, selv når

miljømålet er udskudt til efter 2021.

Det er dog ikke ensbetydende med, at

enhver stigende tendens i

udvaskningen

og tilførsler af nitrat og kvælstof til overfladevand er i strid med vandrammedirektivet.

EU-domstolen har i den afgørelse, der omtales i besvarelsen af spørgsmål nr. 21 (EU-Domstolens dom

af 1. juli 2015, C-461/13 - Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland e.V. v Bundesrepublik

Deutschland) slået fast, at der foreligger en

”forringelse” af et

overfladevand,

når mindst et af

kvalitetselementerne (f.eks. dybdeudbredelse af ålegræs, klorofylkoncentration eller bunddyr) som

omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at

hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement, som

omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), udgør enhver forringelse

af dette element ifølge dommen imidlertid en forringelse af vandområdets tilstand.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at et fald inden for den aktuelle økologiske

tilstandsklasse, bedømt ud fra de relevante kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand

som følge af øget udvaskning ikke i sig selv vil være i strid med vandrammedirektivet, med mindre det

pågældende kvalitetselement befinder sig i den laveste klasse, jf. den ovennævnte dom C-461/13 fra

EU-Domstolen.

Det er samtidig en forudsætning for en stigende tendens i udvaskningen til vandområder, at denne

ikke hindrer en gradvis forbedring af tilstanden inden udløbet af den forlængede frist med henblik på,

at der senest i 2027 sker målopfyldelse, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.

Med hensyn til

grundvand

skal medlemsstaterne efter vandrammedirektivet (artikel 4, stk. 1, litra b,

artikel 17, stk. 2, litra b, jf. bilag V, afsnit 2.4.4) og grundvandsdirektivet (artikel 5, stk. 1 og 2, jf. bilag

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf.

38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

L 147 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om regeringens vurdering i besvarelsen af spørgsmål 21 med relevante uddrag af EU-domme, der fritager medlemslandene fra at reagere på enhver stigende tendens i udvaskning, til miljø- og fødevareministeren

IV, del B i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse

af grundvandet mod forurening og forringelse) identificere eventuelle væsentlige og opadgående

tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer

og forureningsindikatorer i

grundvandsforekomster mv., og skal vende tendenser, som

udgør en væsentlig risiko

for skade på

vandøkosystemers eller terrestriske økosystemers kvalitet, menneskers sundhed m.m.

De danske bestemmelser om fastsættelse af udgangspunkter for at vende opadgående tendenser i

grundvand fremgår af § 8, bilag 3, del C, afsnit 7 i bekendtgørelse nr. 1001 af 30. juni 2016 om

overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om

naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (Overvågningsbekendtgørelsen).

Foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationer af

forurenende stoffer i grundvand skal gennemføres, når nitratindholdet i en grundvandsforekomst

overstiger 75 % af kvalitetskravet for nitrat, dvs. 37,5 mg/l, og samtidig har en opadgående tendens. De

75 % er et udgangspunkt, der under visse betingelser kan fraviges.

På denne baggrund vurderer ministeriet fortsat, at ikke

enhver stigende tendens

i udvaskningen af

forurenende stoffer (kvælstof) til overfladevand og grundvand, hvor miljømålet er udskudt til efter

2021, vil være i strid med vandrammedirektivet.

Det bemærkes endvidere, at Aarhus Universitet skriver følgende i den faglige sammenfatning af

NOVANA-rapporterne 2017: "Kvælstoftilførslen med nedbør er indregnet i den samlede

kvælstoftilførsel fra land og har været på samme niveau de seneste knap 10 år."

Jakob Ellemann-Jensen

Peter Østergård Have