Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 147
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 til L 147, Forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den 19. februar 2019 af Christian
Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 18 til L 147
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor det langsigtede mål på 42.000 t kvælstof i 2027 ikke er en
del af den nye store hovedlov, sådan at man tydeligt kan se, hvor man skal lande i 2027,
og hvorfor lovforslaget ikke suppleres med relevante delmål og virkemidler for at sikre, at
2027 målet nås støt og roligt?”
Svar
For det første er målbelastningen i 2027 som opgjort i vandområdeplanerne 2015-2021 ikke 42.000
tons kvælstof, men 44.700 tons kvælstof jf. tidligere besvarelse af MOF 454 (alm. del).
Målbelastningen omfatter den samlede danske landbaserede tilførsel og er beregnet i forbindelse med
vandområdeplanerne for 2015-2021. Den landbaserede tilførsel omfatter både diffuse kilder og
punktkilder. I forbindelse med vandområdeplanerne er der taget stilling til kvælstofindsatserne for
planperioden 2015-2021. Disse indsatser omfatter både kollektive virkemidler (vådområder,
minivådområder skovrejsning m.m.) og den målrettede kvælstofregulering.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med forberedelsen af vandområdeplanerne for 2021-2027 igangsat en
omfattende opdatering af det faglige grundlag, og der vil ske en ny beregning af målbelastningen og
indsatsbehovet for kystvande. På denne baggrund vil der blive taget stilling til kvælstofindsatser i
planperioden 2021-2027. Udkast til vandområdeplaner planlægges sendt i høring med udgangen af
2020.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Østergård Have
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk