Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140
Offentligt
2009927_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 37 til L 140 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 37 til L 140:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, jf.
L 140 - bilag 11?
Svar:
Hermed følger Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af de spørgs-
mål, der fremgår af Amnesty Internationals henvendelse af 30. januar 2019.
Besvarelsen er inddelt i de spørgetemaer, der fremgår af Amnesty Internationals
henvendelse.
1. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til inddragelse af flygtningestatus og
udsendelse til oprindelseslandet
Det kan generelt bemærkes, at regeringen med lovforslaget ønsker at sende et
klart og tydeligt signal om, at flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt.
Forslaget er en følge af aftalen om finanslov for 2019 af 30. november 2018, hvor
regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om en ny tilgang til udlændinge-
og integrationsområdet, der har fokus på midlertidighed og hjemsendelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet med den nye
tilgang til udlændinge- og integrationsområdet, at der bliver sendt et klart signal
om, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt. Det er aftaleparternes grund-
læggende holdning, at en flygtning skal rejse hjem til sit hjemland og hjælpe med
genopbygningen af landet, når den pågældende ikke længere har behov for be-
skyttelse. Det samme gør sig gældende for flygtningens familie.
1. februar 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 2035
646987
Side
1/6
L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, til udlændinge- og integrationsministeren
Det er således alene de flygtninge, som reelt har et beskyttelsesbehov, der har ret
til ophold her i landet.
Det er ikke muligt at give et generelt svar på, hvor længe en flygtning skal opholde
sig i Danmark midlertidigt, før det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at inddrage den pågældendes opholdstilladelse. Dette beror på en
konkret vurdering af den enkelte flygtnings forhold sammenholdt med den gæl-
dende praksis ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det bemærkes endelig, at udlændinge under nærmere opregnede betingelser har
mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger således af ud-
lændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at det normalt er en grundlæggende betingelse
for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har boet lovligt i
Danmark i mindst 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse. Endvide-
re skal udlændingen opfylde en række øvrige betingelser, bl.a. krav om beskæfti-
gelse, danskkundskaber, vandel og selvforsørgelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 2-9, og stk.
4.
Lovforslaget ændrer ikke på reglerne om tidsubegrænset ophold. Flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge vil således fortsat have mulighed for at søge om
tidsubegrænset opholdstilladelse, når betingelserne herfor er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 22 og 25 til L 140.
2. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til skærpede straffe for overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligt
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019, at strafskærpelsen for overtrædelse af
reglerne om opholds-, melde- og underretningspligt indebærer et behov for at
etablere ca. 50 lukkede fængselspladser i tilknytning til udvisningsfængslet i Ringe,
hvilket der med finansloven for 2019 er afsat midler til.
Det bemærkes endvidere, at indtil den nye kapacitet i udvisningsfængslet i Ringe
er etableret, vil strafskærpelsen for overtrædelse af reglerne om opholds-, melde-
og underretningspligten blive håndteret inden for kriminalforsorgens eksisterende
kapacitet.
3. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til ophævelse af kommunernes pligt til
indkvartering af flygtninge i permanente boliger
3.1. Om ydelser
rådighedsbeløb efter en ydelsesnedsættelse for forsørgere
Side
2/6
L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, til udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af lovforslagets § 6, nr. 11, at integrationsydelsen for forsørgere, der i
3 år har optjent ret til børne- og ungeydelser, nedsættes med 2.000 kr. månedligt
for enlige forsørgere fra 12.145 kr. til 10.145 kr. (2019-niveau) og 1.000 kr. må-
nedligt for gifte og samlevende forsørgere fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-niveau)
pr. person. I og med at ydelsen først nedsættes, når der er optjent ret til halv bør-
ne- og ungeydelse, vil familierne efter de standardiserede familietypeberegninger
fortsat have et rådighedsbeløb, der er højere (enlige forsørgere) eller stort set på
niveau (gifte eller samlevende forsørgere) med rådighedsbeløbet umiddelbart
efter ankomsten til Danmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 16.1. i lovbemærkningerne og til besvarelsen af
spørgsmål nr. 131 (alm. del) til Udlændinge- og Integrationsudvalget stillet efter
ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).
3.2. Om ophævelse af kommunernes pligt til at anvise flygtninge en permanent
bolig efter integrationsloven
Lovforslaget indebærer ikke en afskaffelse af adgangen til at få anvist et sted at
bo. Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven fremover kun forpligtede til
at sørge for midlertidige opholdssteder til nye flygtninge, som boligplaceres til den
enkelte kommune. Med andre ord afskaffes derved retskravet på at få anvist en
permanent bolig efter integrationslovens regler om boligplacering. Kommunen
kan imidlertid fortsat vælge at stille en permanent bolig til rådighed, hvis det øn-
skes af kommunen. Der sker med lovforslaget ingen begrænsninger i kommuner-
nes mulighed for at administrere boligsituationen for den enkelte flygtning. Kom-
munerne får derimod mere fleksibilitet i opgaven med at finde steder, hvor flygt-
ninge kan bo.
De flygtninge, hvis introduktionsperiode under integrationsloven er ophørt, men
som fortsat er boligsøgende og som måtte opholde sig på et midlertidigt opholds-
sted, skal ligesom i dag også efter lovens ikrafttræden have mulighed for at blive
boende på det midlertidige opholdssted under uændrede vilkår, indtil den pågæl-
dende selv kan skaffe en bolig, eller kommunen kan anvise en anden bolig.
De pågældende flygtninge vil endvidere fremover have samme adgang til at få
hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere i landet efter de
almindelige principper og løsning af kommunale boligsociale opgaver.
Med lovforslaget ændres ikke på reglerne om, hvad der forstås ved et midlertidigt
opholdssted eller en permanent bolig. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke
i integrationsloven er fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidi-
ge opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og
Side
3/6
L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, til udlændinge- og integrationsministeren
planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboel-
se.
4. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til kontrol med opholds-, underret-
nings- og meldepligt og nødvendigheden af varetægtsfængsling ved overtrædel-
se af pligterne
Det kan generelt oplyses, at Udlændingestyrelsen
som ressortmyndighed for
pålæg om opholds- og underretningspligt
fører kontrol med, om udlændinge,
der er pålagt opholdspligt eller opholds- og underretningspligt, overholder de
pålagte forpligtelser. Det kan endvidere oplyses, at politiet
som ressortmyndig-
hed for pålæg om meldepligt
fører kontrol med, om udlændinge, der er pålagt
meldepligt, overholder pålægget.
Det kan
for så vidt angår Udlændingestyrelsens kontrol
oplyses, at der er ind-
ført elektronisk adgangskontrol på udrejsecenter Kærshovedgård med det gene-
relle formål at styrke kontrollen med, hvem der opholder sig i centrene. Elektro-
nisk adgangskontrol ved brug af fingeraftryksscannere i forbindelse med ind- og
udgang blev indført på Udrejsecenter Kærshovedgård i efteråret 2016.
Indførelsen af den elektroniske adgangskontrol har medført et væsentligt mere
detaljeret grundlag for kontrollen med, hvem der opholder sig på centrene. Ud-
lændingestyrelsen modtager således oplysninger om ind- og udgang på centret og
udfører på baggrund heraf kontrol med og fortager eventuel politianmeldelse af
manglende overholdelse af opholds- og underretningspligt.
Der forventes indført elektronisk adgangskontrol på Udrejsecenter Sjælsmark i
løbet af 1. halvår af 2019.
På nuværende tidspunkt foregår kontrollen med, hvem der opholder sig på Udrej-
secenter Sjælsmark, via indkvarteringsoperatørens løbende tilstedeværelseskon-
trol. Indkvarteringsoperatøren skal således til enhver tid og uden ugrundet ophold
registrere en beboer som udeblevet, hvis personalet er bekendt med, at den på-
gældende ikke reelt opholder sig på centret. Indkvarteringsoperatørerne skal lige-
ledes registrere en beboer som udeblevet, hvis den pågældende gennem 3 hver-
dage ikke har hentet sin post eller efterkommet en opfordring om at henvende sig
på kontoret. Registreringerne foretages i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSy-
stemet (IBS).
Udlændingestyrelsens kontrol med, om udlændinge, der er pålagt opholdspligt
eller opholds- og underretningspligt på Udrejsecenter Sjælsmark, overholder de
pålagte forpligtelser, foregår således på nuværende tidspunkt ved hjælp af regi-
streringer i IBS.
Side
4/6
L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for den del af besvarelsen, der
vedrører politiets kontrol med pålæg om meldepligt, indhentet bidrag fra Justits-
ministeriet, der til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”Justits i isteriet har til brug for besvarelse af spørgs ålet i dhe -
tet en udtalelse fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Nordsjællands
Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), mod-
tager dagligt en log-fil fra Statens IT med oplysninger om de relevante
udlændinges overholdelse af meldepligten på blandt andet Kærsho-
vedgård. Nordsjællands politi analyserer herefter disse data, hvorun-
der det konstateres, om den pågældende har overtrådt sin melde-
pligt, hvorefter politiet manuelt undersøger, om der i politiets regi-
stre er oplysninger om eventuelt lovlig forfald, f.eks. i forbindelse
med en varetægtsfængsling.
Underretning om manglende overholdelse af meldepligten på indi-
vidniveau fremsendes herefter til Midt- og Vestjyllands politi med
henblik på strafferetlig forfølgning. Underretningerne fremsendes
samlet ca. en gang månedligt.”
Justitsministeriets myndigheder er i gang med at overveje, hvordan
proceduren for håndtering af sager om overtrædelse af meldepligten
skal i drettes fre adrettet.”
I forhold til spørgsmålet om nødvendigheden af varetægtsfængsling for overtræ-
delse af opholds-, melde- og underretningspligten skal ministeriet henvise til mini-
steriets supplerende kommenterede høringsoversigt, der er oversendt til Folke-
tingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 31. januar 2019.
5. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til skærpet straf for overtrædelse af en
opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård
Det skal generelt bemærkes, at det er regeringens ønske at sende et klart signal
om, at manglende samarbejde med myndighederne har mærkbare konsekvenser.
Erfaringerne med kontrollen med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
viser, at der fortsat er mange i disse grupper, der ikke overholder pålæg om op-
holds-, underretnings- og meldepligt. Den foreslåede strafskærpelse har på den
Side
5/6
L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, til udlændinge- og integrationsministeren
baggrund til formål at sikre, at de udlændinge, som ikke overholder deres forplig-
telser, straffes herfor, og at straffen øges markant.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
6/6