Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 1924
Doknr.
32154
Dato
07-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 1. november 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 2 til lovforslag nr. L 14 om ændring af lov om kommunernes
styrelse (Ghettorepræsentanter) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget vil påvirke det lokale demokrati?”
Svar:
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter ghettorepræsentanterne i særlige
tilfælde kan fremsætte forslag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at tage
stilling til på et møde.
Det kan ghettorepræsentanterne efter lovforslaget gøre, når de vurderer, at
indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder ikke har tilstrækkelig
effekt, og at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en
tilfredsstillende udvikling. At beføjelsen kun skal kunne anvendes i særlige tilfælde,
indebærer, at ghettorepræsentanterne, inden de fremsætter forslag efter
bestemmelsen over for en kommunalbestyrelse, skal have forsøgt på andre måder,
f.eks. gennem dialog, at formå kommunalbestyrelsen til at gennemføre forslaget. Det
er endvidere en forudsætning for anvendelse af beføjelsen, at det er
ghettorepræsentanternes vurdering, at andre initiativer, der kan ventes gennemført
uden at fremsætte et forslag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at behandle,
ikke vil kunne sikre, at indsatserne får tilstrækkelig effekt. Endelig skal
ghettorepræsentanterne være enige om at fremsætte forslaget.
Bestemmelsen giver ikke ghettorepræsentanterne mulighed for at pålægge
kommunalbestyrelsen at vedtage et forslag eller gennemføre et initiativ.
Kommunalbestyrelsen kan alene pålægges at tage stilling til et forslag. Vedtager
kommunalbestyrelsen
ikke
forslaget,
skal
kommunen
offentliggøre
kommunalbestyrelsens begrundelse(r) herfor.
Bestemmelsen sætter et afgørende fokus på kommunernes gennemførelse af
parallelsamfundsstrategien, og det gør den, fordi kommunernes indsats er helt central
for, at strategien lykkes.
Samtidig vil kravet om offentliggørelse af begrundelse(r) for, at et følg-eller-forklar-
forslag fra ghettorepræsentanterne ikke er blevet vedtaget af kommunalbestyrelsen,
sikre, at vælgerne kan se, hvilken linje de enkelte partier og politikere i
kommunalbestyrelsen står for, når det handler om at bekæmpe parallelsamfund og
ghettoer.