Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 137
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3499
Doknr.
659480
Dato
30-01-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 3 (L 137) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen
(EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren bekræfte, at personer, der er dømt for mildere kriminalitet, uagt-
som kriminalitet, kriminalitet, der er begået for ganske lang tid siden, eller kri-
minalitet, der er fuldstændig uden sammenhæng med barnet og barnets tarv,
fortsat vil kunne få forældremyndighed over og samvær
med deres barn/børn?”
Svar:
Det er for det første væsentligt at afgrænse, at lovforslaget alene omfatter per-
soner, der er idømt en ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§
68-70 i straffeloven for visse former for personfarlig kriminalitet af grovere ka-
rakter. De typer af kriminalitet, der er omfattet, fremgår af den i lovforslagets §
1, nr. 1, foreslåede § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Det drejer sig om:
Incest, jf. § 210 i straffeloven.
Seksualforbrydelser der er omfattede af kapitel 24 i straffeloven, dog und-
taget overtrædelser omfattede af § 228 i straffeloven. § 228 i straffeloven
omhandler situationer, hvor overtrædelsen ikke er forsætlig, fordi ger-
ningsmanden ikke kendte til ofrets tilstand eller alder.
Manddrab, jf. § 237 i straffeloven.
Grov vold, jf. §§ 245 og 246 i straffeloven.
Omskæring af kvinder, jf. § 245 a i straffeloven.
Menneskehandel, jf. § 262 a i straffeloven.
Det er for det andet væsentligt at understrege, at grundstenen i lovforslaget er
barnets bedste. Uanset at forælderen er dømt for kriminalitet som nævnt oven-
for, vil forælderen f.eks. kunne få del i forældremyndigheden eller samvær, hvis
det efter en konkret og dybdegående vurdering findes at være bedst for det
enkelte barn.
I vurderingen af barnets bedste skal bl.a. indgå, hvilken type af kriminalitet
forælderen er dømt for, omstændighederne omkring forbrydelsen, og hvor lang
tid der er gået siden forbrydelsen. At der foreligger særlige omstændigheder,
som f.eks. at kriminaliteten er begået for mange år siden, fører ikke i sig selv til,
1