Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 132
Offentligt
2003349_0001.png
21. januar 2019
J.nr. 2018 - 5239
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 132 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om
afgift af lystfartøjsforsikringer. (Lempet elvarme til sommerhuse m.v. og nedsættelse af
afgiften på lystfartøjsforsikringer).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 17. januar 2019.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/1-19 fra Dansk Sejlunion om forsikringsafgiften for lystfartøjer, til skatteministeren
2003349_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17. januar 2019 fra Dansk Sejlunion vedrø-
rende nedsættelse af forsikringsafgiften for lystfartøjer, jf. L 132
bilag 5?
Svar
Indledningsvist noterer jeg mig, at Dansk Sejlunion er glade for regeringens forslag om at
nedsætte lystfartøjsforsikringsafgiften, som er et delelement fra
Aftale om finansloven for
2019.
Jeg håber, at nedsættelsen generelt vil mindske tilskyndelsen til at vinteropbevare
både i udlandet.
Dansk Sejlunion ser helst, at afgiften afskaffes helt
alternativt at afgiften nedsættes yder-
ligere. Som minimum ser Dansk Sejlunion gerne en fuldstændig afgiftsfritagelse for klub-
ejede både, der anvendes som idrætsredskab til træning, konkurrence og uddannelse.
Regeringen arbejder generelt for at nedsætte og afskaffe afgifter og på at forenkle afgifts-
systemet med henblik på at mindske byrder for virksomheder og borgere. I lyset af dette
ønsker regeringen ikke at komplicere reglerne ved at indføre afgiftsfritagelser for fx klub-
ejede både. Endvidere vil en fuldstændig afskaffelse eller yderligere nedsættelse af afgiften
kræve finansiering, der ligger uden for rammerne af finanslovsaftalen.
Dansk Sejlunion opfordrer til, at afgiftslempelsen gives med tilbagevirkende kraft fra den
1. januar 2019, da finanslovsaftalen ifølge Dansk Sejlunion har skabt forventning om en
nedsættelse for 2019.
Lystfartøjsforsikringsafgiften indbetales af forsikringsselskaberne til Skatteforvaltningen
på baggrund af opkrævninger hos bådejerne. Det vil således medføre administrative byr-
der for forsikringsselskaberne, hvis afgiftslempelsen får tilbagevirkende kraft, da forsik-
ringsselskaberne vil skulle tilbageføre lempelsen til bådejerne. Herunder kan der være
bådejere, der i mellemtiden har skiftet forsikringsselskab. Dertil kommer de administra-
tive byrder for Skattestyrelsen i form af manuel sagsbehandling af de enkelte sager, herun-
der opgørelse og tilbagebetaling af afgift til forsikringsselskaberne. Det vurderes, at de ad-
ministrative byrder ikke står mål med afgiftslempelsen.
Dansk Sejlunion nævner, at der som konsekvens af danske bådejeres interesse i at omgå
den danske afgift er etableret en virksomhed i Tyskland, som køber en minimal andel af
ejerskabet af danske både. Med et tysk ejerskab kan en dansk båd registreres i det tyske
skibsregister og dermed blive forsikret i et tysk forsikringsselskab. Ifølge Dansk Sejlunion
er det herefter den tyske virksomheds påstand, at der ikke skal betales dansk afgift af bå-
den.
Jeg vil gerne bemærke, at Skatterådet allerede i 2013 underkendte ovennævnte forret-
ningsmodel
1
. Der er således ikke tvivl om, at danske både, hvoraf fx 3 pct. er ejet af en
1
SKM2013.364.SR og SKM2013.365.SR.
Side 2 af 3
L 132 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/1-19 fra Dansk Sejlunion om forsikringsafgiften for lystfartøjer, til skatteministeren
2003349_0003.png
udenlandsk virksomhed, mens de resterende 97 pct. ejes af den danske bådejer, er afgifts-
pligtige i Danmark, hvis der er tegnet en afgiftspligtig forsikring. Dette er således udmeldt
af Skatteforvaltningen. Såfremt Dansk Sejlunion oplever, at denne praksis ikke efterleves,
kan jeg kun opfordre til, at Dansk Sejlunion hjælper med at udbrede budskabet.
Jeg vil i øvrigt gerne påpege, at Skattestyrelsen kan foretage kontrol med afgiftsbetalingen
af en båd, der befinder sig i dansk havn, hos registrerede forsikringsvirksomheder og for-
sikringsagenter i Danmark. Jeg henviser i øvrigt til Skatteministeriets rapport om
Sanering
af punktafgifter
2
, hvori Skattestyrelsens kontrolmuligheder med lystfartøjsforsikringsafgiften
er nærmere beskrevet.
2
”Sanering af punktafgifter”, bilagskapitel 2: Delanalyser, afsnit 4.5.
Skatteministeriet, 2017.
Side 3 af 3