Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
1976708_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan Beskæftigelsesministeriet er nået frem til,
at 4.500 ledige årligt bliver berørt af forslaget og herunder fremsende den bagved-
liggende beregning. Ministeren bedes endvidere oplyse den skønnede fordeling på
A-kasser
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til L 13, skønnes forslaget fuldt indfaset at
medføre en reduktion i antallet af dagpengemodtagere på ca. 1.475 helårspersoner.
Beregningerne beror på en række antagelser om, hvilke lande borgere befinder sig
i, når de ikke opholder sig i Danmark, da CPR-registeret kun indeholder perioder
med bopæl i Danmark. Skønnet er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.
Skønnet over antallet af berørte er baseret på en population af dagpengemodtagere
opgjort i 2014. For denne population har man udsøgt de personer, som ikke har op-
holdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Der er herefter foretaget antagelser
om, hvor stor en del af målgruppen, der forventes at opfylde opholdskravet.
For så vidt angår danske statsborgere er det beregningsteknisk antaget, at 75 pct.
vil opfylde opholdskravet, fordi de antages at have opholdt sig i EU/EØS-lande el-
ler er undtaget på anden vis. For borgere med statsborgerskab i EU/EØS-lande er
det beregningsteknisk lagt til grund, at alle opfylder opholdskravet, idet ophold i
EU/EØS sidestilles med ophold i Danmark
For borgere med statsborgerskab i tredjelande er det beregningsteknisk lagt til
grund, at 5 pct. vil opfylde opholdskravet eller have gennemført en integrations-
grunduddannelse (IGU).
Skønnet over berørte personer er efterfølgende konjunkturtilpasset med afsæt i Fi-
nansministeriets tidligere skøn over ledighedsudviklingen i perioden, således at ni-
veauet afspejler den forventede lavere ledighed i 2019 sammenlignet med 2014.
Det beregnede niveau for 2019 antages at svare til niveauet fuldt indfaset. Der er i
indfasningsårene 2019 og 2020 taget højde for at ordningen indfases med et op-
27. november 2018
J.nr.
2018-2158
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvordan Beskæftigelsesministeriet er nået frem til, at 4.500 ledige årligt bliver berørt af forslaget, til beskæftigelsesministeren
1976708_0002.png
holdskrav på 5 år ud af 8 år i 2019 og 6 år ud af 8 år i 2020. Fra 2021 gælder optje-
ningskravet for 7 ud af 8 år. Ordningen forventes at være fuldt indfaset i 2023.
Det skønnes på den baggrund, at forslaget vil berøre ca. 4.500 personer fuldt indfa-
set. Omregnet til fuldtidspersoner svarer dette til ca. 1.475 fuldtidspersoner.
Den konkrete beregning fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Beregning
2014-
niveau
Statsborger-
skab
Dansk
EU og EØS
Tredjelande
I alt
Personer
9.920
9.650
4.180
23.750
2014-niveau
Berørte personer
(9.920*0,25)=2.480
0
(4.180*0,95)=3.970
6.450
Fuldt indfaset
Berørte perso-
ner
(2.480*0,7)=1.750
0
(3.970*0,7)=2.750
4.500
2014-niveau
Fuldtidsperso-
ner
2.730
3.630
1.510
7.850
2014-niveau
Fuldtidspersoner
berørt
(2.730*0,25)=680
0
(1.510*0,95)=1.435
2.100
Fuldt indfaset
Fuldtidsperso-
ner berørt
(680*0,7)=500
0
(1.435*0,7)=1.000
1.500
Anm: Totalen er afrundet til nærmeste 50 personer.
For så vidt angår fordelingen på a-kasser henviser jeg til min besvarelse af spørgs-
mål 9 (L 13).
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2