Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
1980195_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
[email protected]
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af xx. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 42 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemed-
lem af udvalget (MFU) Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 42:
I lovforslaget foreslås det, at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet af en
a-kasse har haft ophold i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.
Kan ministeren bekræfte, at personer med dansk statsborgerskab, som er medlem-
mer af en dansk a-kasse, men som arbejder i Grønland, ikke mister retten til dag-
penge?
Svar:
Med lovforslaget bliver retten til dagpenge betinget af, at medlemmet lovligt har
haft ophold her i riget, i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år med vis-
se undtagelser.
Ved opgørelsen af opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregistrering i Det
Centrale Personregister (CPR) til grund, medmindre der foreligger særlige om-
stændigheder. Det betyder, at bopæl i Grønland tæller med til opgørelsen af op-
holdskravet.
Jeg kan oplyse, at bopælsregistrering i Grønland også sker i CPR, hvilket medfører,
at oplysningerne i CPR kan lægges til grund også i disse tilfælde.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det er uden betydning i forhold til vurdering af opholds-
kravet, hvilken nationalitet eller statsborgerskab, et medlem har. Det betyder, at
både danske og udenlandske medlemmer af en a-kasse, som søger om dagpenge, er
omfattet af opholdskravet.
3. december 2018
J.nr.
2018-2158
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om, at personer med dansk statsborgerskab, som er medlemmer af en dansk a-kasse, men som arbejder i Grønland, ikke mister retten til dagpenge, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2