L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan Beskæftigelsesministeriet er nået frem til, at 500 vil komme i beskæftigelse som konsekvens af forslaget, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 12 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 12:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan Beskæftigelsesministeriet er nået frem til,

at 500 vil komme i beskæftigelse, som konsekvens af forslaget, herunder fremsen-

de den bagvedliggende beregning. Ministeren bedes endvidere oplyse den skønne-

de fordeling på A-kasser. Dette bedes sammenholdt med effekten af, at mange vil

fravælge at rejse ud, og at mange vil fravælge at rejse hjem på grund af manglende

tryghed i forbindelse med arbejdsløshed.”

Svar:

Ved indførelse af forslaget om opholdskrav til dagpenge vil personer, som ikke op-

fylder opholdskravet på 7 ud af 8 år, i stedet kunne modtage integrationsydelse,

hvis de opfylder kravene herfor.

Det skønnes, at ca. 80 pct. af hhv. danske statsborgere og tredjelandsborgere vil

have ret til integrationsydelse, mens de resterende 20 pct. af grupperne ikke vil væ-

re berettiget til anden offentlig forsørgelse. Personer i målgruppen vil dermed ople-

ve en ydelsesreduktion ved at gå fra at have ret til dagpenge til at have ret til inte-

grationsydelse eller fra at have ret til dagpenge til at skulle være selvforsørgende.

Opholdskravet for retten til dagpenge vil dermed øge tilskyndelsen til at finde be-

skæftigelse. Det gælder både i forhold til retten til dagpenge samt den afledte på-

virkning af retten til sygedagpenge. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed

fuldt indfaset at øge arbejdsudbuddet med ca. 540 fuldtidspersoner, heraf 240 dan-

ske statsborgere og 300 tredjelandsborgere

jf. tabel 1.

Afvigelsen i forhold til det

fremsatte lovforslag skyldes afrundinger.

Tabel 1. Arbejdsudbudseffekter af lovforslag om opholdskrav til dagpenge (7

ud af 8 år)

Fra dagpenge

Danske statsborgere

Tredjelandsborgere

230

280

Fra sygedagpenge

I alt

240

300

27. november 2018

J.nr.

2018-2158

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan Beskæftigelsesministeriet er nået frem til, at 500 vil komme i beskæftigelse som konsekvens af forslaget, til beskæftigelsesministeren

I alt

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

510

540

Vurderingen af virkningen på arbejdsudbuddet, som følge af en lavere ydelse, er

foretaget med udgangspunkt i de skønnede adfærdsvirkninger, som blev anvendt

ifm. Dagpengekommissionens arbejde. De skønnede virkninger er nærmere be-

skrevet i

Dagpengemodellen

–

En Teknisk Analyserapport

. I konsekvensberegnin-

gerne er de skønnede adfærdsvirkninger korrigeret, således at disse virkninger mat-

cher målgruppen. I beregningerne er der bl.a. taget højde for, at personer med ikke-

vestlig eller vestlig baggrund i mindre grad end ledige med dansk oprindelse kom-

mer i beskæftigelse.

Vurderingen af virkningen på arbejdsudbuddet, som følge af en lavere sats for sy-

gedagpengemodtagere, er foretaget på bagrund af en empirisk effektevaluering af

sygedagpengereformen i 2014

. Disse adfærdseffekter er estimeret på ved at sam-

menligne forløb op til og efter sygedagpengereformens ikrafttræden.

De bagvedliggende beregninger for arbejdsudbudseffekterne er uddybet i det ved-

lagte beregningsnotat.

Det er ikke muligt, at fordele skønnet af beskæftigede på a-kasser. Årsagen er, at

dagpengemodellen er en aggregeret model, hvor opgørelser ikke foretages for en-

kelte personer, men for grupper defineret efter arbejdsmarkedstilknytning. Det be-

tyder, at enkeltindivider ikke kan følges i modellen, hvorved fx beskæftigelsesvirk-

ningen af en ændring i dagpengereglerne ikke umiddelbart kan henføres til speci-

fikke persontyper, fx fordeling efter a-kasse, branche, uddannelse mv.

Der foreligger ikke evidens for, hvor mange der fravælger at rejse ud, eller hvor

mange der fravælger at rejse hjem på grund af manglende ret til dagpenge. Det har

derfor ikke været muligt at sammenholde med effekten herfor.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Dagpengekommissionen, Dagpengemodellen

–

Teknisk analyserapport, oktober 2015.

Michael Rosholm, Lars Skipper og Kenneth Lykke Sørensen, Effektevaluering af syge-

dagpengereformen, 2018.