Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
2020018_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 831559
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 49 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digi-
talt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevacci-
nation og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 49:
”Vil
ministeren i forlængelse af L 127
–
svar på spørgsmål 23 konkret oplyse, om lov-
forslaget i fremtiden kan medføre muliggørelse af profilering af borgere?”
Svar:
Som oplyst i besvarelse af spørgsmål nr. 23 til lovforslaget (L 127) defineres begrebet
profilering i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 4, som enhver form for auto-
matisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende personoplysninger til
at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person, navnlig for at
analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske persons arbejdsindsats, øko-
nomiske situation, helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd,
geografisk position eller bevægelser.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, at den regi-
strerede som udgangspunkt har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene
er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller
på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.
Profilering er ikke ulovligt efter databeskyttelsesforordningen, men databeskyttelses-
forordningen indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at profilering og au-
tomatiske individuelle afgørelser ikke anvendes på en måde, der uberettiget påvirker
den enkeltes rettigheder.
Databeskyttelsesforordningen har fundet anvendelse siden den 25. maj 2018, og det
er vanskeligt præcist at afgrænse dette profileringsbegreb, særligt når der endnu ikke
har udviklet sig en meget præcis praksis om begrebet.
Det, der er vigtigt for mig at pointere i denne sammenhæng, er, at en behandling i
sundhedsvæsenet under alle omstændigheder vil forudsætte, at der foreligger et in-
formeret samtykke fra patienten, jf. sundhedslovens § 15, stk. 1.
Lovforslaget (L 127) ændrer ikke ved dette helt grundlæggende princip om patienters
selvbestemmelsesret.
 L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm., om lovforslaget i fremtiden kan medføre muliggørelse af profilering af borgere, til sundhedsministeren
Derudover er det væsentligt at fremhæve, at lovforslaget (L 127) indeholder en for-
målsbegrænsningsbestemmelse (sundhedslovens § 193 b, stk. 2), som betyder, at op-
lysninger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, kun må behandles, hvis det
er nødvendigt med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diag-
nose, sygepleje, patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester. Be-
handling af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur må desuden kun foretages af
en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavsheds-
pligt.
Den fælles digitale infrastruktur vil således alene skulle anvendes til brug for deling af
oplysninger i
patientbehandlingssammenhænge,
ligesom det kun vil være de personer,
der er omfattet af den foreslåede § 42 a, som vil kunne få adgang til at indhente oplys-
ninger i den fælles digitale infrastruktur (dvs. sundhedspersoner og andre personer,
der er underlagt en lovbestemt tavshedspligt).
Det betyder, at f.eks. kommunale sagsbehandlere, der behandler sager inden for so-
cial- og beskæftigelseslovgivningen, forsikringsselskaber m.fl.,
ikke
vil kunne få adgang
til at indhente oplysninger i den fælles digitale infrastruktur.
I forlængelse af besvarelse af spørgsmål nr. 23 skal jeg således præciserende oplyse, at
lovforslaget
ikke
indeholder hjemmel til at indhente eller samkøre data til brug for
f.eks. opsporing eller profilering med henblik på at identificere socialt udsatte familier.
Det kan til Sundheds- og Ældreudvalgets orientering også oplyses, at der allerede i dag
arbejdes med automatiserede kliniske beslutningsstøtteløsninger i sundhedsvæsenet.
Der kan eksempelvis i arbejdet med beslutningsstøtte via den kliniske vurdering af pa-
tientrapporterede oplysninger (PRO) opsættes behandlingsspecifikke algoritmer, der
på baggrund af patientens indrapporterede oplysninger triagerer patienterne til for-
skellige opmærksomhedsniveauer (rød/gul/grøn), f.eks. i forhold til en vurdering af be-
hovet for ambulant kontrol. Farverne kan da afspejle patientens symptombelastning,
som klinikerne i ambulatoriet præsenteres for i form af den aktuelle spørgeskemabe-
svarelse med farvekode samt en oversigt over patientens svar over tid. Farverne, som
er genereret automatisk på baggrund af en klinisk valideret algoritme, kan dermed
danne grundlag for beslutning om, hvorvidt en patient skal indkaldes til ambulant kon-
trol, skal kontaktes telefonisk for en uddybende samtale eller helt kan undvære en
kontrol. Ligeledes benyttes automatiserede algoritmer til at tildele en patient et be-
stemt forløb, f.eks. i forbindelse med visitering af gravide til det rette graviditetsforløb.
I begrebet patientrapporterede oplysninger ligger, at patienten selv indrapporterer
sine egne oplysninger, og behandlingen af oplysningerne sker således ikke uden, at
patienten er vidende om det.
Patientrapporterede oplysninger (PRO-data) indgår i det nationale patientindeks, jf.
bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2018 om registrering af den enkelte borgers pati-
entrapporterede oplysninger og selvmålte data i Nationalt patientindeks (NPI),
og vil
også kunne indgå i den fælles digitale infrastruktur.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annette Baun Knudsen
Side 2