Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 832861
Dato: 18-02-2019
NOTAT
Et ændringsforslag som nævnt i SUU L 127 spørgsmål 46 vil kunne udformes således:
”
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende
børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)
(L 127)
Af … tiltrådt af (…)
Til § 1
x) I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§ 42 a, stk. 6,
indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
”Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om patientens ret til at
frabede sig indhentning af oplysninger som nævnt i 1. pkt.”
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
[Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om patientens ret til at frabede sig
indhentning af oplysninger til brug for beslutningsstøtte]
xx) I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§ 42 a, stk. 6, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres
”endvidere” til: ”herudover”.
[Sproglig præcisering som følge af ændringsforslag nr. x til § 1, nr. 3].
Bemærkninger
Til nr. x
Efter lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 6, 1. pkt., kan sundhedsministeren
fastsætte nærmere regler for autoriserede sundhedspersoners adgang til at indhente
oplysninger i elektroniske systemer om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger om
en patient, der aktuelt er i behandling, og om andre patienter med henblik på at støtte
sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige beslutninger som led i patientbehandling
(beslutningsstøtte).
1