L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om åbenbar almen interesse kan medføre, at private virksomheder som f.eks. forsikringsselskaber, pensionsselskaber, medicinalvirksomheder m.v. kan få adgang til helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger uden patientens samtykke, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-02-2019

Enhed: JURA/DAICY

Sagsbeh.: DEPANBK

Sagsnr.: 1810035

Dok. nr.: 809402

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 9 (L 127 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre digitalt samarbejde

i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestem-

melser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til sundhedsministeren,

som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 9:

”Mi istere bedes redegøre ær ere for rækkevidde af ”åbe bar al e i teresse”,

herunder angive yderligere konkrete eksempler end smitsomme sygdomme på

”brede

sa fu ds æssige i teresser”, der efter det foreslåede ka legiti ere i dhe t i g af

helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. Ministeren

bedes endvidere oplyse, om det er den konkrete sundhedsperson, der har behov for

at i dhe te oplys i ger, der skal foretage e vurderi g af, o der varetages e ”åbe -

bar almen interesse?”

Svar:

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 2, at sundhedspersoner

kan indhente oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i elek-

troniske systemer, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en

åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient,

der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.

Bestemmelsen vil give mulighed for, at sundhedspersoner kan indhente helbredsop-

lysninger og andre fortrolige oplysninger efter en såkaldt værdispringsregel. Indhent-

ning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter denne bestemmelse

vil kun kunne ske i de situationer, der er opregnet i bestemmelsen, hvor der foreligger

særligt tungtvejende grunde, som overstiger hensynet til patientens ret til fortrolighed.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i sundhedslovens §

42 a, stk. 5, med den forskel, at den foreslåede værdispringsregel gælder for alle sund-

hedspersoner. Som reglerne er i dag kan alle sundhedspersoner også anvende værdi-

springsreglen, men for nogle sundhedspersoner, f.eks. fysioterapeuter, skal adgangen

til at indhente helbredsoplysninger efter den gældende værdispringsregel være be-

grænset til det behandlingssted, eller den behandlingsenhed, de pågældende sund-

hedspersoner er ansat, med mindre de får en tilladelse fra ledelsen på behandlingsste-

det.

Værdispringsreglen i den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 2, svarer i øvrigt også

til den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 4, der giver mulighed

for, at sundhedspersoner kan

videregive

oplysninger om patientens helbredsforhold

og andre fortrolige oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt til

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om åbenbar almen interesse kan medføre, at private virksomheder som f.eks. forsikringsselskaber, pensionsselskaber, medicinalvirksomheder m.v. kan få adgang til helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger uden patientens samtykke, til sundhedsministeren

berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til pa-

tienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedsper-

sonen eller andre.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, forstås der ved åbenbar almen interesse

brede samfundsmæssige interesser. Det er ligeledes anført, at indhentning af hel-

bredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af hensyn til sådanne interesser kun

sjældent vil kunne finde sted. Det fremgår videre, at det eksempelvis vil kunne være

berettiget i særlige situationer, hvor det som led i iværksættelse af foranstaltninger

mod smitsomme sygdomme er nødvendigt at indhente helbredsoplysninger m.v. Be-

stemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde, som er begrænset til

helt særlige situationer af bred samfundsmæssig relevans.

Den foreslåede værdispringsregel giver

–

udover berettiget varetagelse af åbenbar al-

men interesse

–

også mulighed for, at en sundhedsperson kan indhente oplysninger

om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, hvis indhentningen er

ødve dig ”af

væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan vare-

tage sine interesser,

su dhedsperso er eller a dre”.

Indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af væsentlige hen-

syn til

patienten selv

kan eksempelvis være berettiget i situationer, hvor en patient har

frabedt sig indhentning af helbredsoplysninger, men hvor det er nødvendigt af hensyn

til behandling af patienten at indhente oplysninger, og hvor patienten samtidig på

grund af sin tilstand er ude af stand til at give samtykke til indhentning af helbredsop-

lysninger. Tilstanden kan f.eks. bestå i bevidstløshed, alderdomssvækkelse eller mang-

lende modenhed kombineret med, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt

eller tidskrævende at indhente samtykke fra en person, som efter sundhedslovens §

14 kan indtræde i patientens rettigheder.

Indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af væsentlige hen-

syn til

sundhedspersonen

vil f.eks. kunne være berettiget i en situation, hvor vedkom-

mende sundhedsperson har en berettiget interesse i at få kendskab til oplysninger om

en patient for at kunne iværksætte fornødne beskyttelsesforanstaltninger.

Bestemmelsen vil desuden kunne finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen

er nødvendig til berettiget varetagelse af hensyn til

andre.

Den foreslåede bestem-

melse vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor sundhedspersonen gør sig bekendt med

specifikke helbredsoplysninger om en tidligere patient, som har haft en sammenligne-

lig helbredstilstand, til brug for diagnosticeringen af en anden patient, som sundheds-

personen aktuelt har i behandling. Indhentningen af sådanne oplysninger om andre

tidligere patienters sammenlignelige helbredstilstande vil således kunne bruges som

beslutningsstøtte i forbindelse med behandling af en patient, som sundhedspersonen

aktuelt har i behandling. Et andet eksempel kan være, at indhentning af helbredsop-

lysninger m.v. efter omstændighederne vurderes at være berettiget pga. væsentlige

hensyn til pårørende, hvis en patient lider af en smittefarlig sygdom og ikke vil give

samtykke til, at pårørende, som udsættes for smitterisiko, får oplysning om sygdom-

men.

Berettigelsen til at indhente helbredsoplysninger i sådanne situationer legitimeres af,

at der er tale om et væsentligt hensyn til andre.

Side 2

Der kan således ligge væsentlige værdifulde oplysninger i andre patienters journaler,

som kan være afgørende for at kunne behandle en aktuel patient ud fra de optimale

forudsætninger, eventuelt med risiko for, at manglende viden vedrørende den aktuelle

sygdom vil kunne medføre fejlbehandling, som i værste fald kan være livsfarlig for pa-

tienten.

Det er den sundhedsperson, der har behov for at indhente oplysninger, der foretager

en vurdering af, om betingelserne for at anvende værdispringsreglen er opfyldt. Men

det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives og indhentes efter loven, på-

hviler den driftsansvarlige myndighed, jf. sundhedslovens § 40, stk. 3.

Da der er tale om en værdispringsregel, er det ikke muligt for patienten at frabede sig

indhentning af oplysninger, hvis betingelserne for at indhente oplysningerne efter vær-

dispringsreglen er opfyldt.

Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelsen af den foreslåede værdispringsregel

–

som nævnt ovenfor

–

forudsætter en konkret afvejning af modstående hensyn, f.eks.

væsentlige hensyn til den patient, der aktuelt er i behandling, over for hensynet til den

tidligere patients ret til fortrolighed.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Annette Baun Knudsen

Side 3