Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 123
Offentligt
2001305_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. januar 2019
Nordatlantenheden
Maria Carlsson
2018-0037-0050
970700
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 123) vedrørende forslag til
lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Seksualforbrydelser m.v.), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til
justitsministeren den 19. december 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pape Poulsen
/
Adam Abdel Khalik
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 123 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en vurdering af mørketallet for seksuelle overgreb i Grønland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 (L 123) vedrørende forslag til lov om ændring af kri-
minallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Seksualforbrydel-
ser m.v.) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Har politiet i Grønland en vurdering af mørketallet for seksuelle
overgreb i Grønland, hvad lyder vurderingen i givet fald på og har
ministeren nogle bud på, hvordan mørketallene kan komme frem
i lyset?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Rigspolitiet, der har indhentet bidrag fra Grønlands Politi.
Grønlands Politi vurderer, at det er sandsynligt, at der i Grønland er et mør-
ketal vedrørende seksuelle overgreb. Vurderingen understøttes af de befolk-
ningsundersøgelser, der med jævne mellemrum gennemføres i Grønland,
hvoraf det bl.a. fremgår, at mellem en tredjedel og halvdelen af de delta-
gende oplyser at have været udsat for seksuelle overgreb.
Grønlands Politi har imidlertid ikke ud fra befolkningsundersøgelserne kun-
net konkludere det nærmere omfang af mørketallet på området.
2.
Justitsministeriets Forskningspulje har tidligere bevilliget midler til en be-
folkningsundersøgelse i Grønland, som bl.a. afdækker udsathed for seksu-
elle krænkelser og anmeldelsestilbøjelighed. Undersøgelsen blev gennem-
ført i 2014 blandt et repræsentativt udsnit af 18-74-årige personer bosid-
dende i Grønland. Der er gennemført telefoninterviews med 696 personer.
Af undersøgelsen fremgår, at 5 pct. af kvinderne i alderen 18-74 år inden
for de seneste fem år har oplevet at være udsat for tvangssamleje eller for-
søg herpå. Heraf tilkendegiver 33 pct., at de har anmeldt forholdet til poli-
tiet, eller at politiet på anden vis har fået kendskab til det.
Videre belyser undersøgelsen, at 22 pct. af mænd og kvinder i alderen 18-
74 år oplever, at de, inden de fyldte 18 år, var blevet udsat for tvangssam-
leje, forsøg herpå eller anden form for seksuel krænkelse. Heraf angiver 15
pct., at de har anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til
det på anden vis.
2
L 123 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en vurdering af mørketallet for seksuelle overgreb i Grønland, til justitsministeren
2001305_0003.png
Undersøgelsen kan findes på følgende link:
http://www.justitsministe-
riet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forsknings-
puljen/Kriminalitet%20og%20retsbevidsthed%20i%20Gronland.pdf
3.
Lovforslag nr. L 123 er et vigtigt skridt i retning af at komme proble-
merne med seksuelle overgreb i Grønland til livs. Med lovforslaget får kri-
minallovens regler om seksualforbrydelser et tiltrængt løft med henblik på
at sikre, at gerningsmænd ikke går fri, fordi reglerne er forældede, og at det
står klart for alle borgere, at seksuelle overgreb er helt uacceptable.
Det er mit håb, at en opdateret og tidsvarende lovgivning om seksualforbry-
delser vil kunne være med til at nedbryde det tabu, som eksisterer omkring
seksuelle overgreb i Grønland.
Lovgivning kan selvfølgelig ikke stå alene i kampen for at nedbryde tabuet
omkring seksuelle overgreb i Grønland. Det forudsætter også en aktiv ind-
sats på bl.a. det sociale område.
Jeg har derfor med tilfredshed noteret mig, at Naalakkersuisut har udarbej-
det en strategi mod seksuelle overgreb (Killiliisa), som løber i perioden
2018-2022. Strategien indeholder både en række initiativer på det sociale
område og forslag til initiativer på justitsområdet, som vil kunne medvirke
til at forebygge fremtidige overgreb og gøre emnet mindre tabubelagt og
skamfuldt.
Jeg er desuden tilfreds med, at regeringen og Naalakkersuisut er enige om,
at bekæmpelse af seksuelle overgreb er et område, hvor vi sammen skal
bruge vores kræfter, og det er min forhåbning, at vi i 2019 kan fortsætte den
gode dialog og samarbejde om emnet.
3