Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 119
Offentligt
Energi-, forsynings- og klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. december 2018
J nr.
2018-2568
Energi-, forsynings- og klimaudvalget har i brev af 17. december 2018 stillet
mig følgende spørgsmål 6 til L 119, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 6
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 17. december 2018 fra Dansk
Affaldsforening som opfølgning på energiministerens kommentar til den tidligere
indsendte henvendelse af 12. december 2018, jf. L 119 - bilag 7.
Svar
Forureneren betaler-princippet og skattefinansiering
Dansk Affaldsforening (DAF) anfører i sine bemærkninger til svar på
spørgsmål 5 til L 119, at administrative opgaver, der følger af håndteringen af virk-
somheders affald, også er omfattet af forurener betaler-princippet.
Kravet om, at affaldshåndtering skal finansieres efter forureneren betaler-
princippet, følger af
EU’s affaldsdirektiv
artikel 14. Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, vurderes det, at finanslovfinansiering ikke vil være i strid med foru-
reneren betaler-princippet, når der er tale om opgaver, der ikke har en nær tilknyt-
ning til en konkret affaldshåndtering. Det vurderes dog, at finanslovsfinansiering af
opgaver vedrørende konkrete ansvisninger og anmeldelse og dokumentation af
jordflytninger, der i dag i vid udstrækning finansieres af gebyret, vil være i strid med
forureneren betaler-princippet. Disse opgaver skal derfor fortsat gebyrfinansieres.
Det bemærkes i øvrigt, at administration knyttet til de konkrete affaldshåndterings-
opgaver fortsat skal finansieres via de særskilte gebyrer for de enkelte ordninger,
hvilket også fremgår af svaret til spørgsmål 5.
DAF anfører herudover, at lovforslagets nye skattefinansiering vil betyde, at bor-
gerne fremover skal medfinansiere kommunal opgaveløsning, der alene er til gavn
for affaldsproducerende virksomheder. Det er korrekt, at forslaget vil medføre skat-
tefinansiering af generel erhvervsrettet offentlig administration, hvilket svarer til
skattefinansiering af anden erhvervsrettet offentlig administration. Som tidligere
nævnt, vil der - som i dag - være et krav om, at konkrete affaldsordninger finansie-
res efter forurener-betaler-princippet og derfor skal holdes økonomisk adskilt for at
hindre krydssubsidiering.
Nye gebyrer for anvisninger og jordflytninger
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2802
www.efkm.dk
Side 1/3