L 117 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/12-18 fra Dansk Erhverv og Mødrehjælpen om, at de testamenterede aktiver anvendes som ønsket af arveladeren, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 117
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. januar 2019

Formueretskontoret

Christina Grene Thom-

sen

2018-0037-0034

961523

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger

(Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.)

(L 117), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20.

december 2018.

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 117 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/12-18 fra Dansk Erhverv og Mødrehjælpen om, at de testamenterede aktiver anvendes som ønsket af arveladeren, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 2 (L 117) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. december

2018 fra Dansk Erhverv og Mødrehjælpen om, at de testamen-

terede aktiver anvendes som ønsket af arveladeren, jf. L 117 –

bilag 4.”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at den henvendelse, der er nævnt i spørgs-

målet, indholdsmæssigt svarer til et høringssvar af 29. oktober 2018 fra

Dansk Erhverv, som Justitsministeriet har afgivet bemærkninger til i den

kommenterede høringsoversigt, der er sendt til Folketingets Retsudvalg den

28. november 2018 (begge dele omdelt som bilag 1 til L 117, Retsudvalget

2018-19).

I henvendelsen peger Dansk Erhverv og Mødrehjælpen på, at lovforslaget

lægger op til en unødvendig og uhensigtsmæssig stramning af muligheden

for at bringe arv eller gave i anvendelse til de formål, der reelt er tiltænkt fra

arveladers eller gavegivers side, i de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver

udtrykkeligt har bestemt, at aktiverne skal henlægges til fondens formue.

Organisationerne anfører endvidere, at der i lovforslaget bør gives mulig-

hed for, at aktiver, der allerede på ikrafttrædelsestidspunktet er tilfaldet en

fond som arv eller gave, ved generel bestemmelse eller ved individuel stil-

lingtagen kan anvendes til uddeling.

Med lovforslaget får en fonds bestyrelse valgfrihed til at bestemme, om

aktiver, der tilfalder fonden som arv eller gave, skal anvendes til uddeling

eller henlægges til fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver har

bestemt, hvordan arven eller gaven skal anvendes. Loven finder ikke anven-

delse på gaver, som fonden har modtaget før lovens ikrafttræden, eller arv,

som fonden har arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden før lovens

ikrafttræden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler derfor fortsat

anvendelse.

Det indebærer bl.a., at en fonds bestyrelse – i overensstemmelse med den

gældende fondslovs § 9, stk. 1, nr. 2, der foreslås ophævet med lovforslaget

– med fondsmyndighedens samtykke kan uddele aktiver, der før lovens

ikrafttræden er tilfaldet fonden som arv eller gave, når arvelader eller gave-

giver ikke har taget stilling til, hvordan arven eller gaven skal anvendes.

I de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt

har

bestemt, hvad

arven eller gaven skal anvendes til, vil fondsmyndigheden – ligesom det er

tilfældet i dag – også fremover efter ansøgning i særlige tilfælde kunne give

fondsbestyrelsen tilladelse til anden anvendelse.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 2, er fondsmyndighedens praksis

restriktiv i sådanne tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har

bestemt, hvad arven eller gaven skal anvendes til. Som anført under pkt.

2.6.5 i den kommenterede høringsoversigt lægges der med lovforslaget

ikke

op til at ændre praksis på området. Efter Justitsministeriets opfattelse bør ar-

veladers eller gavegivers ønsker så vidt muligt respekteres i de tilfælde, hvor

arvelader eller gavegiver har taget stilling til arvens eller gavens anvendelse.