Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 114
Offentligt
1997616_0001.png
8. januar 2019
J.nr. 2017 - 5308
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 114 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kilde-
skatteloven, ligningsloven om forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medar-
bejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for til-
trækning af kapital til danske investeringsinstitutter).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 4. december 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 114 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke detaljer investeringsselskaberne skal oplyse skatteforvaltningen om for at blive anset som værende aktiebaserede, til skatteministeren
1997616_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvilke detaljer investeringsselskaberne skal oplyse Skatteforvalt-
ningen omkring for at blive anset som værende aktiebaseret?
Svar
Efter de foreslåede regler skal et investeringsselskab indsende en meddelelse til Skattefor-
valtningen om, at investeringsselskabet er at anse for aktiebaseret. Meddelelsen skal ind-
sendes inden den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, hvor det ønskes, at be-
skatningen af investor skal ske på grundlag af, at der er tale om en investering i et aktieba-
seret investeringsselskab.
Skatteforvaltningen skal ved modtagelse af en sådan meddelelse foretage en bedømmelse
af, hvorvidt der er tale om et investeringsselskab, og om man er enig i, at investeringssel-
skabet opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslo-
vens § 19 B, stk. 2, vedrørende placeringen af aktivmasse, og dermed om man er enig i, at
investeringsselskabet kan anses for aktiebaseret. Som det fremgår af den foreslåede be-
stemmelse, er det et krav for, at investeringsselskabet er aktiebaseret, at 50 pct. eller mere
af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapi-
rer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, idet der dog ses bort fra aktier m.v. i
obligationsbaserede investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede in-
vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Skatteforvaltningen skal have et grundlag at foretage denne bedømmelse ud fra. Det er
derfor foreslået, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om indholdet af den medde-
lelse, som investeringsselskabet skal indsende. Det konkrete indhold er endnu ikke fast-
lagt. I lovbemærkningerne til den pågældende bestemmelse er angivet en række eksempler
på, hvilke oplysninger og bilag der kunne være relevante. Det drejer sig bl.a. om oplysnin-
ger til identifikation af investeringsselskabet og investeringsselskabets vedtægter. Den
nærmere udformning af reglerne vil ske i en dialog med relevante interessenter, og et ud-
kast til bekendtgørelse vil i overensstemmelse med normal praksis blive sendt i offentlig
høring.
Efter anerkendelsen som aktiebaseret vil investeringsselskabet årligt skulle indsende op-
lysninger til Skatteforvaltningen til vurdering af, om betingelserne vedrørende placeringen
af aktivmassen fortsat er opfyldt. Disse oplysninger skal indsendes senest den 1. juli året
efter det år, som de vedrører.
Efter forslaget kan Skatteforvaltningen fastsætte regler om de oplysninger, der skal ind-
sendes. Det konkrete indhold heraf er endnu ikke fastlagt. I lovbemærkningerne til den
pågældende bestemmelse er angivet en række eksempler på, hvilke oplysninger der kunne
være relevante. Det drejer sig bl.a. om investeringsselskabets regnskab og en opgørelse
over fordelingen af aktivmassen. Også her er det hensigten, at den nærmere udformning
af reglerne skal ske i en dialog med relevante interessenter, og at et udkast til bekendtgø-
relse i overensstemmelse med normal praksis vil blive sendt i offentlig høring.
Side 2 af 2