Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 812652
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 39:
”Ministeren
bedes i forlængelse af svar på spm. 11 oplyse, hvorvidt der i henhold til
udlændingeloven stilles krav om følgende for at blive familiesammenført:
- Krav til opholdets varighed
- Krav om bopæl eller fast opholdssted.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, som har oplyst følgende:
”1.
En udlænding (ansøgeren) har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter
reglerne om familiesammenføring, hvis udlændingen har en familiemæssig tilknytning
til en i Danmark fastboende person (den herboende).
Det følger af udlændingelovens § 9 og § 9 c, stk. 1, at en række krav normalt skal være
opfyldt for, at udlændingen kan få opholdstilladelse som led i familiesammenføring.
Der stilles ikke krav om, at udlændingens (ansøgerens) ophold i Danmark skal have en
bestemt varighed for, at udlændingen kan få opholdstilladelse som led i familiesam-
menføring.
De krav, herunder krav om samliv på fælles bopæl og boligkrav, der stilles for at opnå
familiesammenføring, afhænger bl.a. af, om der er tale om familiesammenføring med
f.eks. en ægtefælle, fast samlever, barn eller forælder.
2.
Til eksempel kan nævnes, at det normalt er et krav for familiesammenføring med en
ægtefælle eller fast samlever, at udlændingen (ansøgeren) samlever på fælles bopæl
med den herboende person. Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det følger endvidere af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 6, at det normalt er et
krav, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 1.
Det er normalt et krav, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligom-
råde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægte-
fællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2.