Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 107
Offentligt
1986752_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2018
Internationalt Politikon-
tor
Anna Seneberg Winkel
2018-731-0027
942361
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer
(PNR-loven) (L107), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 4. december 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om ministeren kan redegøre for lovforslagets § 16, stk. 3, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassa-
gerer (PNR-loven) (L 107):
”Vil ministeren forholde sig konkret til IT-Politisk Forenings hø-
ringssvar til lovforslaget for så vidt angår sammenligningen af L
107 og PNR-direktivet?”
Svar:
1.
IT-Politisk Forening angiver i sit høringssvar bl.a., at lovforslaget på to
punkter går videre end Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger
(PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge ter-
rorhandlinger og grov kriminalitet (PNR-direktivet). For det første kan
PNR-enheden efter lovforslaget vurdere passagererne før flyankomst ved
hjælp af tværgående informationsanalyser efter politilovens § 2 a, hvilket
indebærer en mere vidtgående og indgribende forhåndsvurdering og profi-
lering, end PNR-direktivet tillader. For det andet kan Politiets Efterretnings-
tjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) efter lovforslaget få
adgang til PNR-oplysninger på lempeligere vilkår, end PNR-direktivet til-
lader.
2.
Lovforslaget har til formål bl.a. at skabe en samlet ramme for myndighe-
dernes indsamling af de passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger), som
luftfartsselskaberne er i besiddelse af om deres passagerer. Med lovforsla-
get etableres der – i overensstemmelse med PNR-direktivets ordning – en
PNR-enhed i Rigspolitiet, der er ansvarlig for at indsamle, opbevare, be-
handle og videregive PNR-oplysninger.
Lovforslaget er i overensstemmelse med PNR-direktivet og går ikke videre
end direktivet.
3.
Vedrørende PNR-enhedens adgang til at foretage tværgående informa-
tionsanalyser efter politilovens § 2 a bemærkes, at PNR-enheden efter lov-
forslagets § 11, nr. 1, som led i en forhåndsvurdering, jf. lovforslagets § 10,
nr. 1, kan sammenholde PNR-oplysninger med oplysninger i databaser, der
er relevante med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-
følge terrorhandlinger og grov kriminalitet, der kan straffes med mindst 3
års fængsel.
2
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om ministeren kan redegøre for lovforslagets § 16, stk. 3, til justitsministeren
Bestemmelsen skal ses i lyset af PNR-direktivets artikel 6, stk. 3, litra a,
hvorefter PNR-enheden som led i forhåndsvurderingen kan sammenholde
PNR-oplysninger med oplysninger i databaser, der er relevante med henblik
på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og
grov kriminalitet.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 11, kan en
behandling efter bestemmelsen i relevant omfang omfatte foretagelsen af
tværgående informationsanalyser, jf. politilovens § 2 a.
Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse, at PNR-enheden alene fore-
tager tværgående informationsanalyser af PNR-oplysninger, jf. politilovens
§ 2 a, i overensstemmelse med lovforslagets § 11, nr. 1 (og dermed PNR-
direktivet), dvs. med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og rets-
forfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, der kan straffes med mindst
3 års fængsel.
Det bemærkes i den forbindelse, at PNR-enhedens tværgående informa-
tionsanalyser vil ske via politiets analyseplatform POL-INTEL. PNR-oplys-
ninger, som indgår i analysen, vil imidlertid ikke efterfølgende være tilgæn-
gelig for andre end PNR-enheden. En videregivelse af PNR-oplysninger fra
PNR-enheden til f.eks. en politikreds må således alene ske efter lovforsla-
gets betingelser, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, og – for så vidt angår afma-
skerede oplysninger – lovforslagets § 21, stk. 4. En sådan videregivelse for-
ventes i praksis navnlig at ske via POL-INTEL, idet denne platform gene-
relt understøtter efterlevelsen af de databeskyttelsesretlige krav, som poli-
tiet er underlagt.
4.
Vedrørende den foreslåede ordning i forhold til efterretningstjenesternes
adgang til PNR-oplysninger bemærkes, at tjenesterne i dag har adgang til
PNR-oplysninger. Der lægges med lovforslaget op til som udgangspunkt at
bevare disse myndigheders adgang til PNR-oplysninger, idet FE’s adgang
dog foreslås udvidet, således at tjenesten i visse tilfælde modsat i dag vil
kunne indhente PNR-oplysninger vedrørende danske statsborgere, mens
muligheden for adgang for FE til PNR-oplysninger via enten terminalad-
gang eller en mere generel dataoverførsel fra Toldstyrelsens it-systemer
ikke foreslås videreført.
Det bemærkes herudover, at spørgsmålet om den nationale sikkerhed efter
artikel 4, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union forbliver den enkelte
medlemsstats eneansvar.
3