Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 107
Offentligt
1986749_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2018
Internationalt Politikon-
tor
Anna Seneberg Winkel
2018-731-0027
942386
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer
(PNR-loven) (L107), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 4. december 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil forholde sig til de konkrete argumenter fra IT-Politisk Forening og Institut for Menneskerettigheder om, at lovforslaget ikke overholder de krav, som er opstillet af EU-Domstolen i udtalelse 1/15 vedrørende PNR-aftalen mellem EU og Canada, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassa-
gerer (PNR-loven) (L 107):
”Vil ministeren forholde sig til de konkrete argumenter fra IT-Po-
litisk Forening og Institut for Menneskerettigheder om, at lovfor-
slaget ikke overholder de krav, som er opstillet af EU-Domstolen
i udtalelse 1/15 vedr. EU-Canada PNR-aftalen?”
Svar:
I høringssvarene fra IT-Politisk Forening og Institut for Menneskerettighe-
der anføres bl.a., at lovforslaget ikke forholder sig til alle relevante præmis-
ser i EU-domstolens udtalelse 1/15, EU-Canada PNR.
Lovforslaget er i vidt omfang baseret på reglerne, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anven-
delse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, op-
dage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet
(PNR-direktivet).
Det bemærkes i den forbindelse, at PNR-direktivets præambelbetragtning
nr. 36 fremgår, at direktivet overholder de grundlæggende rettigheder og
principperne i Charteret, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger
og retten til privatlivets fred, jf. Charterets artikel 8 og 7.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget detaljeret regulerer anvendelsen af
PNR-oplysninger, herunder er adgangen til PNR-oplysninger begrænset til
en særlig PNR-enhed med et begrænset antal medarbejdere. Herudover er
PNR-enheden bl.a. underlagt internt tilsyn fra en uafhængig databeskyttel-
sesrådgiver og eksternt tilsyn fra Datatilsynet og – i forhold til de behand-
linger, der vedrører efterretningstjenesterne – Tilsynet med Efterretningstje-
nesterne.
Desuden finder lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-
sonoplysninger og regler udstedt i medfør heraf efter lovforslagets § 2, stk.
2, anvendelse, i det omfang PNR-enheden behandler personoplysninger. De
principper og krav, der følger af den generelle databeskyttelsesret, vil såle-
des ligeledes skulle efterleves i relevant omfang, når PNR-enheden behand-
ler personoplysninger.
2
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil forholde sig til de konkrete argumenter fra IT-Politisk Forening og Institut for Menneskerettigheder om, at lovforslaget ikke overholder de krav, som er opstillet af EU-Domstolen i udtalelse 1/15 vedrørende PNR-aftalen mellem EU og Canada, til justitsministeren
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget er i
overensstemmelse med EU-retten og Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget –
der er i overensstemmelse med PNR-direktivet – må anses for at leve op til
de krav, som EU-Domstolen har opregnet i Domstolens udtalelse 1/15, EU-
Canada PNR.
3