Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 107
Offentligt
1993349_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2018
Internationalt Politikon-
tor
Anna Seneberg Winkel
2018-731-0027
957680
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om
indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer
(PNR-loven) (L 107), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmi-
nisteren den 18. december 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/12-18 fra PROSA, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om fly-
passagerer (PNR-loven) (L 107):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra PROSA, jf. bilag 10,
herunder redegøre for sin holdning til forslaget fra PROSA om alene
at give politiet adgang til at følge udpegede personer – som f.eks.
mistænkte – hvilket rent teknisk kan ske ved at lave en privat fælles-
mængde, Private Set Intersection (PSI), en teknik, der gør det muligt
for politiet at identificere den del af passagererne, som er på politiets
liste over mistænkte uden at politiet kan identificere de personer, der
ikke er på listen, og uden at flyselskabet får adgang til politiets liste
over mistænkte – dermed vil politiet ikke kunne identificere den en-
kelte borger, der tager på forretningsrejse eller ferie, men alene
kunne følge mistænktes færden, og der vil ske indgreb i langt færre
uskyldige individers privatliv?”
Svar:
Det bemærkes først og fremmest, at der med lovforslaget lægges op til, at
politiet alene kan få adgang til PNR-oplysninger, i det omfang oplysnin-
gerne er nødvendige med henblik på i konkrete sager at forebygge, opdage,
efterforske eller retsforfølge grov kriminalitet, jf. bilag 2 til lovforslaget, der
kan straffes med mindst 3 års fængsel.
Dernæst bemærkes, at luftfartsselskaberne efter lovforslaget skal videregive
PNR-oplysninger til Rigspolitiets PNR-enhed, der herefter bl.a. har til op-
gave at opbevare og behandle oplysningerne samt at videregive PNR-oplys-
ninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til bl.a. politiet.
PNR-enheden må bl.a. behandle PNR-oplysninger med henblik på at fore-
tage en forhåndsvurdering af passagerer forud for passagerernes planlagte
ankomst til eller afrejse fra Danmark for at identificere personer, som det
kræves, at navnlig politiet undersøger nærmere, fordi personen kan være in-
volveret i grov kriminalitet, jf. bilag 2 til lovforslaget, der kan straffes med
mindst 3 års fængsel.
Ved forhåndsvurderingen kan PNR-enheden sammenholde PNR-oplysnin-
gerne med oplysninger i relevante databaser, f.eks. Schengen Information
System (SIS), gennemføre tværgående informationsanalyser efter politi-
lovens § 2 a eller behandle PNR-oplysningerne efter på forhånd fastsat kri-
terier, f.eks. udarbejdede risikoprofiler.
2
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/12-18 fra PROSA, til justitsministeren
I praksis skal PNR-enheden sikre, at alle hits ved forhåndsvurderingen, der
er resultatet af en automatisk behandling af PNR-oplysninger, gennemgås
individuelt og manuelt for at kontrollere, om navnlig politiet skal iværksætte
passende tiltag for at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge grov
kriminalitet, jf. bilag 2 til lovforslaget, der kan straffes med mindst 3 års
fængsel, som f.eks. kontrol, skjult overvågning eller beskyttelse af et offer.
Luftfartsselskaberne vil efter lovforslaget ikke kunne få adgang til PNR-en-
hedens behandling af PNR-oplysninger.
3