Fremsat 15-11-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 30-11-2018
Betænkning afgivet 23-01-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 31-01-2019
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Forslaget består af tre dele. For det første skal forslaget give mulighed for at vedtage lokale forskrifter, der i badesæsonen begrænser adgangen til at sejle med visse hurtigtsejlende fartøjer såsom vandscootere. Baggrunden for forslaget er et ønske om at supplere de skærpelser af lovgivningen, som blev indført med vandscooterpakken efter en ulykke med dødelig udgang i Københavns Havn i 2017.
For det andet skal forslaget gøre det muligt, at godkendte private zoologiske anlæg undtages fra det gældende forbud mod at etablere nye hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, ligesom det skal være muligt for visse falkonerer at etablere nye hold af hjemmehørende rovfugle, hvilket ikke er muligt i dag.
For det tredje skal forslaget skærpe strafbestemmelserne om fængsel i op til 2 år for overtrædelse af reglerne om handel med vilde dyr og planter.