Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 100
Offentligt
1981072_0001.png
4. december 2018
J.nr. 2018 - 4315
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 100
Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil
(Justering af spilaftale).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 30. november 2018.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 100 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/11-18 fra Martin Jessen vedrørende tilknytning til spillefirmaer, til skatteministeren
1981072_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. november 2018 fra Martin Jessen, jf.
L 100
bilag 5.
Svar
Martin Jessen har ved en henvendelse til Skatteudvalget spurgt, om det er muligt, med
henblik på at øge gennemskueligheden i markedsføringen, at gøre det obligatorisk for
spiludbydere at oplyse på en spillers spilkonto, om spiludbyderen har en affiliate
En affiliate er en markedsføringskanal. Det vil sige en person eller en virksomhed, der tje-
ner penge på at markedsføre en spiludbyder. Dette sker fx ved, at affiliaten på sin hjemme-
side oplyser om spiludbyderens tilbud sammen med et link, der fører spilleren direkte hen
til spiludbyderens hjemmeside. Linket er genereret til den specifikke affiliate, og affiliaten
modtager betaling for de kunder, som affiliaten sender videre til spiludbyderen.
En affiliates kontakt med en spiller handler udelukkende om markedsføring af spiludbyde-
rens spil. Affiliates har derfor ikke kontakt til spilleren fra det tidspunkt, spilleren sendes
videre til en spiludbyders hjemmeside.
De generelle forbrugerbeskyttelses- og markedsføringsregler samt spillelovens regler om
markedsføring og formidling gælder også for affiliates. Affiliates er derfor også underlagt
markedsføringslovens regler om reklameidentifikation, hvilket vil sige, at det skal fremgå
tydeligt, at der er tale om reklame.
En person kan derfor kun blive affiliate for en spiludbyder ved at indgå en kontrakt med
affiliaten om at markedsføre spiludbyderens produkter. En spiludbyder har typisk mange
affiliates til at markedsføre spiludbyderens produkter.
Der er i dag ikke krav om, at spiludbydere skal oplyse om deres evt. affiliates.
Jeg vil dog næste gang, der skal ske justering af spillovgivningen, overveje, hvorvidt det bør
gøres obligatorisk for spiludbydere at oplyse om evt. affiliates på deres hjemmesider.
Side 2 af 2