L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: MFU spm. om, hvordan børns selvstændige tilknytning indgår i inddragelse af opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt

BILAG

–

eksempler fra praksis

1. Eksempler fra formandskabets beretninger

Beretningen 2011, s. 188

Nævnet omgjorde i december 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig angi-

veligt aserbajdsjansk statsborger. Indrejst i 1996. Flygtningenævnet havde i 2000 meddelt klage-

ren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. I 2006 blev klageren indkaldt til

samtale hos Udlændingeservice, idet styrelsen havde modtaget oplysninger om, at klageren rette-

lig var armensk statsborger. Klageren indvilligede i den forbindelse i at deltage i en sprogtest. Da

der ifølge sproganalyseinstituttet ikke var tale nok på det først optagne bånd til at gennemføre

sproganalysen, blev klageren genindkaldt til sprogtest ultimo 2006 og to gange primo 2007. Kla-

geren meddelte imidlertid Udlændingeservice, at han ikke ville give møde til sprogtesten. Klage-

ren blev primo 2008 indkaldt til samtale i Udlændingeservice, men meddelte, at han ikke ville

deltage i flere samtaler med Udlændingeservice. I 2009 besluttede Udlændingeservice, at klage-

rens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kunne inddrages, jf. § 19, stk. 2, nr. 1.

Flygtningenævnet udtalte:

”Flygtningenævnet finder, at klagerens

identitet kan give anledning til nogen tvivl. Udlændinge-

services afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 støt-

tes alene på verbalnote

fra sommeren

2006 fra Det armenske Udenrigsministerium. Uanset kla-

gerens begrænsede medvirken til oplysning af sagen bemærker nævnet, at Udlændingeservice

under den meget lange sagsbehandlingstid ikke effektivt har søgt at tilvejebringe yderligere op-

lysninger, der kan understøtte den identitet, der fremgår af verbalnoten. Flygtningenævnet finder

det på dette grundlag overvejende betænkeligt at fastslå, at klageren har opgivet urigtige oplys-

ninger om sin identitet og statsborgerskabsforhold i forbindelse med ansøgningen om asyl.

Flygtningenævnet bemærker, at uanset om det kunne lægges til grund, at klageren har opnået sin

opholdstilladelse ved svig, finder nævnet efter en vurdering af de i udlændingelovens § 26 nævn-

te hensyn, at en inddragelse af opholdstilladelsen på nuværende tidspunkt må antages at virke

særligt belastende for klageren, og at betingelserne for inddragelse derfor ikke ville være opfyldt.

Nævnet lægger herved vægt på, at klageren igennem mange år har levet i et fast parforhold, at

både klageren og hans samlever er tilknyttet arbejdsmarkedet med fast arbejde, at klageren taler

og skriver dansk, og at klageren har to børn, hvoraf det ene på otte år går i skole, mens det andet

barn på et år er født under sagens behandling. Flygtningenævnet ophæver derfor Udlændingeser-

vices afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse.”

Aser/2011/5

Beretningen 2012, s. 188

Nævnet omgjorde i januar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-

borger fra Albanien. Indrejst i 1998. Udlændingestyrelsen havde i 1999 meddelt klageren op-

holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet det var lagt til grund, at klageren

var fra Kosovo. I 2011 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 1, kunne inddrages, jf. § 19, stk. 2, nr. 1.

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: MFU spm. om, hvordan børns selvstændige tilknytning indgår i inddragelse af opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til finansministeren

Flygtningenævnet udtalte:

”Klageren, der er […] år og albansk statsborger, opnåede

i foråret

1999 asyl efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 1, på baggrund af sin daværende forklaring om, at han var fra Kosovo og forfulgt

af serberne. I Danmark indgik han ægteskab med en […]-kvinde,

med hvem han har fået to børn

på nu 11 og otte år. Klageren blev

medio

2001 idømt syv måneders fængsel for tyveri med vide-

re. Han er endvidere i

et andet europæisk land

straffet med fængsel i tre år og seks måneder for

tyveri, og var under sagen fængslet fra

medio

2005 til

primo

2009. Samlivet med ægtefællen blev

ikke genoptaget efter løsladelsen, og

medio

2011 blev parret skilt. Klageren var

ultimo

2009

kortvarigt tilbage i Danmark, inden han rejste til Albanien. Klagerens to børn blev på grund af

alvorligt omsorgssvigt tvangsfjernet

primo

2010, og de har siden boet på institution.

Primo

2011

genindrejste han i Danmark i besiddelse af et albansk pas, efter at Udlændingeservice

primo

2011 havde truffet afgørelse om, at hans opholdstilladelse var bortfaldet, jf. udlændingelovens §

17. Efter klagerens genindrejse til Danmark har han regelmæssigt haft samvær med børnene.

Efter at Flygtningenævnet

medio

2011 havde hjemvist sagen, inddrog Udlændingeservice

ultimo

2011 klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19 under henvisning til, at opholdstil-

ladelsen var opnået ved svig. Klageren har forklaret, at han oprindeligt oplyste at være fra Koso-

vo, fordi han havde hørt, at han herved ville have bedre mulighed for at få asyl. Han afgav i den

forbindelse endvidere urigtige oplysninger om sit navn, sine familieforhold og sit asylmotiv.

Indtil rejsen til

det andet europæiske land

havde han hele tiden arbejde via kommunen. Det, han

blev straffet for i Danmark, var en bagatel. Han blev dømt i

det andet europæiske land,

selv om

han var uskyldig. Når han fra løsladelsen

primo

2009 og til

primo

2011 alene kortvarigt var i

Danmark

ultimo

2009, skyldes det, at myndighederne ikke sørgede for, at han havde de nødven-

dige rejsepapirer. Nu har han et rigtig godt forhold til begge børn. Da deres moder ikke kan tage

sig af dem, er børnene meget afhængige af ham. Flygtningenævnet lægger, også efter klagerens

egen forklaring, til grund, at klageren blev meddelt asyl efter udlændingelovens § 7 på grund af

hans bevidst urigtige oplysninger om identitet og asylmotiv. Opholdstilladelsen er dermed opnå-

et ved svig og skal inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, sammenholdt med § 19,

stk. 6, medmindre en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er

nævnt i § 26, stk. 1, efter en konkret vurdering fører til, at opholdstilladelsen alligevel ikke bør

inddrages. I afvejningen af, om opholdstilladelsen bør inddrages, indgår både klagerens og bør-

nenes interesse i, at forbindelsen mellem dem bevares. Børnene har aldrig boet andre steder end i

Danmark, og de taler kun dansk. Børnene er tvangsfjernet fra deres hjem og bor på institution.

Ifølge kommunen har klageren formået at skabe et stærkt bånd til børnene, som han tackler på en

god måde. Dette gælder også i forholdet til den ene datter, som har nogle problemer. Samværet

anføres at have en vigtig positiv betydning for børnenes udvikling og trivsel. Han er ifølge

kommunen den eneste af forældrene, der reelt har forældrekompetence, og den eneste af foræl-

drene, som kommunen har planer om at arbejde videre med i forhold til en hjemgivelse. Over for

klagerens ønske om at opretholde sin kontakt til børnene står blandt andet, at klageren alene har

opnået en lidt løsere tilknytning til det danske arbejdsmarked (aktivering af kommunen), samt at

det må antages i det væsentlige at bero på hans egne forhold, at han fra

medio

2005 til

primo

2011 alene har set sine børn under et tredages besøg i

et tredje europæisk land primo

2010, hvor

børnene dår ligt kunne kende ham. Flygtningenævnet har ikke grundlag for at antage, at det var

med urette, at han fra

medio

2005 til

primo

2009 var fængslet i

det andet europæiske land.

Det

må endvidere i et vist omfang antages at bero på hans egne forhold og beslutninger, at han ikke

genindrejste i Danmark før over to år efter løsladelsen. Under disse omstændigheder kan de i §

Side 2

26, stk. 1, nævnte hensyn ikke over for statens interesse i, at opholdstilladelser meddelt på grund

af svig inddrages, føre til, at klagerens opholdstilladelse af hensyn til klageren ikke bliver ind-

draget i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 6. Vedrørende hensynet til klage-

rens to børn bemærkes, at dette hensyn må indgå i afvejningen med betydelig vægt. Børnene har

alene boet sammen med klageren til de var henholdsvis knap halvandet og fire og et halvt år.

Herefter så de først klageren

primo

2011

–

bortset fra et enkelt besøg i 2010, hvor de dårligt

kunne genkende klageren. Børnene har således i størstedelen af deres liv alene haft meget spora-

disk kontakt til klageren, der langt fra kan beskrives som et egentligt familieliv. Der har imidler-

tid i det seneste års tid været regelmæssigt samvær mellem klageren og børnene. Efter kommu-

nens oplysninger må det lægges til grund, at mindst et af børnene er særligt sårbare, og at børne-

ne har betydelig gavn af samværene. Samværenes antal er gradvist blevet øget, og kommunen er

tilsyneladende begyndt at overveje at hjemgive børnene til klageren, hvis hans opholdstilladelse

ikke inddrages. Når hertil kommer, at børnenes moder angiveligt ikke har de fornødne forælder-

evner, finder Flygtningenævnet samlet set, at hensynene til børnene om, at der ikke skal ske ind-

dragelse, er så væsentlige, at nævnet ændrer afgørelsen, således at opholdstilladelsen ikke ind-

drages.” Alba/2012/1

Beretningen 2012, s. 190

Nævnet omgjorde i juni 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsbor-

ger fra Burundi. Indrejst i 2001. Udlændingestyrelsen havde i 2002 meddelt klageren opholdstil-

ladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. I 2011 besluttede Udlændingestyrelsen, at kla-

gerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kunne inddrages, jf. § 19, stk. 2, nr.

Flygtningenævnet udtalte:

”Klageren indrejste i Danmark

i foråret

2001 og blev af Udlændingestyrelsen

i foråret

2002

meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.

I sommeren

2011 har Udlændinge-

styrelsen besluttet at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf.

udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet finder, at det må lægges til grund, at det

er et foto af klageren, der er indsat i det fremlagte pas, i det fremlagte IDkort og i visumansøg-

ningen til

et europæisk lands

myndigheder. Passet er udstedt i 1996 og forlænget i 2000, ID-

kortet er udstedt

i efteråret

2000, og visumansøgningen ligger forud for

primo

2001. Forlængel-

sen af passet og udstedelsen af ID-kortet stemmer datomæssigt med de anonyme oplysninger

om, at klageren var i Burundi i 2000. Flygtningenævnet finder, at det må lægges til grund, at

klageren, der oprindeligt har oplyst, at hun udrejste af Burundi på sit eget ægte pas, i hele perio-

den har været i besiddelse af dette. Klageren har således givet urigtige oplysninger til de danske

myndighe der om sit rejsemønster og opholdssted inden indrejsen i Danmark. Hendes forklaring

i 2001 om asylmotivet kan herefter ikke lægges til grund. Flygtningenævnet finder, at opholdstil-

ladelsen er opnået ved svig, og at denne som udgangspunkt skal inddrages, jf. udlændingelovens

§ 19, stk. 2, nr. 1, medmindre den proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de

hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, efter en konkret vurdering fører til, at opholdstilladelsen alli-

gevel ikke bør inddrages. Klageren har nu haft fast bopæl i Danmark i mere end ti år, og hendes

tre børn er danske statsborgere. Klageren har i hele perioden haft arbejde og uddannet sig og er

nu i fuldtidsarbejde. Hun taler flydende dansk. Klageren må anses for fuldt integreret i det dan-

Side 3

ske samfund. Hensynet til klageren og hendes børn taler herefter afgørende imod, at opholdstil-

ladelsen skal inddrages. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren har eneforældremyndighe-

den over børnene. Flygtningenævnet ophæver derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om inddra-

gelse af klagerens opholdstilladelse.” Burundi/2012/2

Beretningen 2012, s. 192

Nævnet stadfæstede i november 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs

palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 1989. I 1994 meddelte Udlændingestyrelsen klageren, der

havde oplyst, at han var statsløs palæstinenser fra Libanon, opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 1. I 2011 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om inddragelse af klagerens opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på grund af svig, idet klageren havde erkendt at væ-

re statsløs palæstinenser fra Syrien.

Flygtningenævnet udtalte:

”Indledningsvis bemærkes, at klageren blev meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen

efteråret

1994 efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som statsløs palæstinenser fra Libanon på

grundlag af klagerens oplysninger herom. Opholdstilladelsen bortfaldt, jf. udlændingelovens §

32, stk. 1, da klageren ved Retten i […]

i sommeren

2005 blev idømt fængsel og udvist med ind-

rejseforbud i fem år, jf. udlændingelovens § 49, jf. § 22, nr. 6. Klageren havde herefter ikke op-

holdstilladelse i Danmark.

I begyndelsen af

2009 stadfæstede Flygtningenævnet den beslutning,

som Udlændingestyrelsen havde truffet

i efteråret

2008 om, at klageren kunne udsendes til Liba-

non, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Retten i […] ophævede

i slutningen af

2009 bestem-

melsen om udvisning i dommen

fra sommeren

2005 på grund af væsentligt ændrede forhold, jf.

udlændingelovens § 26. Det fremgår af den afgørelse, som nævnet skal tage stilling til, at Ud-

lændingestyrelsen

i foråret

2011 inddrog klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

stk. 1. Udlændingestyrelsens repræsentant har på nævnsmødet

dags dato

tilkendegivet, at det

retlige udgangspunkt for klagerens sag efter styrelsens opfattelse er, at klagerens tidligere op-

holdstilladelse var gældende efter ophævelsen af udvisningsbestemmelsen, som bestemt af Ret-

ten i […]

i slutningen af

2009. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet med den beskikkede ad-

vokats tiltræden har lagt denne tilkendegivelse til grund, således at de spørgsmål, som nævnet

herefter skal tage stilling til, er, om klagerens erkendte urigtige oplysninger indebærer, at op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er opnået ved svig, og om opholdstilladelsen i

så fald skal inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, herunder om de i udlændingelo-

vens § 26, stk. 1, nævnte hensyn er til hinder herfor, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., og

om udsendelse til Syrien i givet fald kan ske, jf. udlændingelovens § 32 a, jf. § 31. Klageren har

erkendt i forbindelse med sin asylansøgning bevidst urigtigt at have oplyst om, at han var statsløs

palæstinenser fra Libanon. Klageren har, indtil politiet

i begyndelsen af

2010 foreholdt klageren

politiets oplysninger om hans syriske baggrund, opretholdt sine urigtige oplysninger over for de

danske udlændingemyndigheder mv. Nævnet lægger som ubestridt til grund, at klageren var klar

over, at hans opholdstilladelse

meddelt i efteråret

1994 efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og

opretholdelsen heraf skete på grundlag af klagerens urigtige oplysninger om fødested og opvækst

som statsløs palæstinenser i Libanon. Nævnet tiltræder derfor, at klageren har opnået sin op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ved svig, og at betingelserne for inddragelse

efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, herefter som udgangspunkt er opfyldt. Ved vurderin-

Side 4

gen af om de hensyn, der skal iagttages efter udlændingelovens § 26, stk. 1, er til hinder for ind-

dragelse, bemærker nævnet, at klageren indrejste

i efteråret

1989 og derfor har haft ophold i

Danmark i omkring 23 år. Dog bemærkes, at klageren har afsonet og været frihedsberøvet samt

har været udrejst til Syrien i afgrænsede perioder. Nævnet lægger til grund, at klageren har haft

faktisk ophold i Danmark i formentlig 21-22 år. Klageren har i en årrække inden 2005 haft ar-

bejde som mekaniker i forbindelse med et autoværksted, men har ikke siden 2005 haft arbejde,

bortset fra efter det oplyste et privat aftalt dagligt arbejde et par timer hos en bekendts autoværk-

sted. Klageren er fraskilt fra begge sine ægtefæller og bor alene. Klageren har efter det oplyste

fælles forældremyndighed med seks fællesbørn med sin første ægtefælle, […], fra hvem han blev

skilt i 1997. Tre af børnene er blevet myndige, og de umyndige børn er født i 1999, 2001 og

2002. Børnene bor hos deres moder. Klageren bidrager ikke økonomisk til forsørgelsen, men har

oplyst, at han besøger børnene næsten dagligt. Klageren har efter det oplyste ikke længere foræl-

dremyndighed over nogen af de seks fællesbørn, klageren har med sin anden ægtefælle, […],

med hvem han blev gift i 1997 og skilt i 2005. Det ældste barn med denne ægtefælle blev født

efteråret

1998, og det yngste barn er født i 2003. Klageren har oplyst, at han også besøger disse

børn næsten dagligt. Klageren har ikke uddannelse i Danmark og har ikke oplyst om tilknytning

til bestemte foreninger eller organisationer i Danmark. Klageren taler både dansk og arabisk, og

nævnet lægger til grund, at klageren udover sine forældre, der bor i Syrien i nærheden af […],

også har onkler i Syrien nær […], hvis faste

ejendom er blevet ramt af bomber. Klageren har

oplyst, at han for at undgå afsoning af otte måneders idømt fængselsstraf i Danmark udrejste af

Danmark i 2006 for at undersøge, om han kunne tage ophold i Syrien, og at han fem til seks gan-

ge har været i Syrien. Nævnet lægger til grund, at klageren i hvert fald under flere rejser til Syri-

en har været legitimeret med dansk rejsedokument, sådan som klageren har oplyst til sagen, uan-

set at klageren har oplyst noget andet i nævnsmødet. Idet det bemærkes, at klagerens

første

fra-

skilte ægtefælle, […], efter det oplyste på nævnsmødet ved upåanket dom

fra sommeren

2012

har beholdt sin danske indfødsret, lægger nævnet efter Udlændingestyrelsens oplysninger til

grund, at en udsendelse af klageren ikke vil have betydning for nogen af klagerens børns op-

holdsgrundlag i Danmark. Da nævnet, efter nævnets vurdering af klagerens oplysninger, endvi-

dere finder, at klageren ikke har konflikter med de syriske myndigheder, jf. nedenfor, lægger

nævnet herefter til grund, at der ikke er hindringer for, at klageren kan tage ophold i Syrien og

her have eventuelt samvær med børnene. Nævnet har ikke fundet, at den vurdering, der blev fo-

retaget af Retten i […] i kendelsen

fra slutningen af

2009, hvor klageren blev anset for statsløs

palæstinenser fra Libanon, og hvor udvisningsbestemmelsen fra 2005 blev ophævet, fører til, at

samme hensyn er til hinder for inddragelse af opholdstilladelsen efter § 7, stk. 1, i den for nævnet

foreliggende sag. Som anført er det ved vurderingen tillagt vægt, at klageren i 2006 returnerede

til Syrien og havde ophold i flere måneder, idet klageren undersøgte muligheden for at tage fast

ophold i Syrien. Samlet finder nævnet derfor, at de hensyn, der skal iagttages efter udlændinge-

lovens § 26, stk. 1, ikke er til hinder for inddragelse. Ved vurderingen af, om udlændingelovens

§ 31 er til hinder for udsendelse, bemærker nævnet, at klageren har afgivet skiftende og indbyr-

des modstridende forklaringer udover den erkendte urigtige oplysning om at være statsløs palæ-

stinenser fra Libanon. Klageren har på nævnsmødet erkendt, at stort set alle de oplysninger, som

klageren tidligere har givet om sine forhold, er urigtige og afgivet med det formål, at klageren

kunne forblive i Danmark. Nævnet bemærker, at klageren selv i forhold til advokatindlægget af

[…] 2012 er fremkommet med en ny forklaring om den skudepisode, som klageren tidligere har

anført som central for asylmotivet, idet klageren på nævnsmødet har oplyst, at skudepisoden ske-

te over for jordansk eller israelsk militær. Flygtningenævnet finder derfor, at klagerens forklaring

Side 5

om at være efterstræbt i Syrien må tilsidesættes som utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på

klagerens skiftende og modstridende forklaringer, som belyst nedenfor. Nævnet finder derfor, at

klagerens forhold på denne baggrund ikke efter udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klage-

ren udsendes til Syrien. Det følger af det anførte, at der herefter ikke for nævnet er anledning til

at tage stilling til eventuel anvendelse af udelukkelsesgrunde, som anført i styrelsens afgørelse

fra efteråret

2011. Flygtningenævnet har ved vurderingen af klagerens forhold som anført lagt

vægt på, at klageren har afgivet skiftende og modstridende oplysninger, hvilket han også har

erkendt på nævnsmødet. Klageren har således erkendt, at hans oplysninger i forbindelse med

asylansøgningen i 1989 og 1990 var urigtige, herunder det oplyste om medlemskab af Fatah,

opgaver som fører af en bulldozer og tilbageholdelse hos og efterstræbelse af Amal-militsen. Det

var også urigtigt, når klageren ifølge samtalereferat

fra sommeren

2008 oplyste om, at han var

født og opvokset i Gaza og Libanon og udrejste grundet borgerkrigen, og at han var fængslet i

seks måneder i Syrien i 2006, fordi han kritiserede præsidenten. Det var urigtigt, når klageren i

nævnsmødet

i begyndelsen af

2009 forklarede, at hans familie i Libanon nu var flyttet til Syrien.

Det var urigtigt, når klageren for Retten i […] i forbindelse med afgørelsen

fra slutningen af

2009 oplyste, at han var født i Gaza-striben og var statsløs palæstinenser, og at han var afskåret

fra at besøge sin familie i Libanon. Det var urigtigt, når han endvidere for retten oplyste, at han

var fængslet i tre måneder af de syriske myndigheder, som afleverede ham til de libanesiske

myndigheder, som holdt ham fængslet i to måneder og 22 eller 23 dage, hvorefter han blev løs-

ladt til Syrien, hvor syrisk politi kørte ham til lufthavnen i Damaskus, hvorfra han fløj til

et andet

europæisk land.

Efter en samlet vurdering af det anførte oven for tiltræder Flygtningenævnet

herefter, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er inddraget, og at

klageren kan udsendes til Syrien, jf. herved § 31, idet det dog bemærkes, at der ikke for tiden

sker tvangsmæssig udsendelse til Syrien som anført nedenfor. Flygtningenævnet stadfæster der-

for Udlændingestyrelsens afgørelse.” Statsløspal/2012/3

Beretningen 2013, s. 192

Nævnet

stadfæstede

maj 2013

Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-

borger samt fire børn fra Tjetjenien, Rusland. Indrejst med tre børn i begyndelsen af 2011. I for-

året 2011 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

stk. 2. I efteråret 2011 indrejste klagerens ægtefælle med to børn og søgte om asyl. Udlændinge-

styrelsen meddelte i begyndelsen af 2012 ægtefællen afslag på asyl og besluttede samme dag, at

klagerens opholdstilladelse kunne inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. I sommeren

2012 fødte klageren et barn. Ligeledes i sommeren 2012 frafaldt klagerens ægtefælle sin asylsag.

Flygtningenævnet hjemviste derfor spontansagen vedrørende ægtefællen og to børn til Ud-

lændingestyrelsen med henblik på en afklaring af, hvorvidt klageren ønskede at fastholde asylan-

søgningen for så vidt angik de to børn, som var omfattet af ægtefællens sag. Efter klagerens til-

kendegivelse herom traf Udlændingestyrelsen herefter afgørelse i spontansagen vedrørende de to

børn, som blev meddelt afslag på asyl. Spontansagerne vedrørende disse to børn blev behandlet

samtidig med klagerens inddragelsessag og blev afgjort med en stadfæstelse.

Flygtningenævnet udtalte:

”Udlændingestyrelsen meddelte den [...] 2011 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 2. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer udtaler: Det fremgår af den oprindelige

Side 6

sag, hvorved klageren den [...] 2011 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændinge-

lovens § 7, stk. 2, at klageren har forklaret, at hendes svoger var en del af de tjetjenske oprørere,

og han besøgte klageren og hendes ægtefælles bopæl i foråret/sommeren 2010, hvor klagerens

ægtefælle gav svogeren mad og medicin.

I efteråret

2010 opsøgte de tjetjenske myndigheder

bopælen, og ægtefællen blev tilbageholdt.

Nogle dage senere

opsøgte myndighederne igen bo-

pælen, og klageren blev tilbageholdt i et døgn og afhørt om hendes svoger.

Senere i efteråret

2010 opsøgte svogeren klageren på bopælen, og hun fortalte ham om, hvad der var sket. Senere

samme dag kom myndighederne igen på bopælen og udsatte klageren for fysiske overgreb.

Ulti-

2010 kom myndighederne på ny for at spørge til svogeren. Herefter udrejste hun

ultimo

2010

med tre af sine fem børn. De to andre børn blev overladt til svigerfamilien. Klageren vidste ikke,

hvad der var sket med hendes ægtefælle. Klageren har som asylmotiv i væsentligt omfang hen-

vist til svogeren [...]s og ægtefællens aktiviteter for oprørerne, herunder at ægtefællen var blevet

tilbageholdt, og at klageren ikke kendte hans opholdssted på tidspunktet for udrejsen. Endvidere

henviste klageren til, at hun på grund af svogerens og ægtefællens aktiviteter selv var blevet til-

bageholdt og afhørt af myndighederne og herunder udsat for vold. Klagerens ægtefælle har i sin

efterfølgende asylsag afvist klagerens oplysninger om

svogerens

og ægtefællens aktiviteter for

oprørerne, herunder at ægtefællen skulle være tilbageholdt. Tværtimod har ægtefællen oplyst, at

han aldrig har været politisk aktiv, og at han ikke har haft problemer med myndighederne. Ægte-

fællen har videre oplyst, at han alene har været udsat for chikane fra andre tjetjeneres side, senest

i 2009, og at det skyldtes sygdom, at han ikke er udrejst sammen med klageren. Da klageren på

denne baggrund ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det under hendes

sag påberåbte asylmotiv, og når der henses til oplysningerne fra klagerens ægtefælle, forkaster

Flygtningenævnet hendes forklaring om asylmotivet. Det lægges derfor til grund, at klageren har

opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren er fra Tjetjenien, hvor hun bortset fra opholdet i

Danmark har boet en væsentlig del af sit liv. Hun har ikke familie i Danmark bortset fra de seks

mindreårige børn. Hun har familiemæssigt netværk i Tjetjenien. En inddragelse af opholdstilla-

delsen vil ikke have betydning for klagerens mulighed for at bevare sin kontakt med børnene, og

hun er kun i begrænset omfang integreret i Danmark. En inddragelse af opholdstilladelsen kan

derfor ikke antages at være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Hverken efter

det ovenfor anførte eller klagerens oplysninger i øvrigt kan det antages, at der foreligger udsen-

delseshindringer efter udlændingelovens § 31. Flygtningenævnets flertal stadfæster derfor i med-

før af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, Udlændingestyrelsens

afgørelse.”Statsløspal/2012/30

Beretningen 2016, s. 390

Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak

samt et barn. Indrejst i 2007.

Flygtningenævnet udtalte:

”Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2007 klagerne opholdstilladelse i medfør af udlæn-

dingelo vens § 7, stk. 2. Klagerne bekræftede under deres samtaler med Udlændingestyrelsen [i

efteråret] 2015, at de havde holdt ferie i Irak [i sommeren] 2015. Den mandlige klager oplyste

endvidere, at han havde afgivet et konstrueret asylmotiv under den oprindelige asylbehandling,

idet han blandt andet under asylsagsbehandlingen havde oplyst, at han havde modtaget konkrete

trusselsbreve inden udrejsen af Irak som følge af hans arbejde som tolk i perioden 2003 til 2005 i

Side 7

kortere tidsrum for vestlige styrker, herunder danske, men at dette ikke var tilfældet. [I vinteren]

2015 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagernes opholdstilladelser efter udlændingelovens §

7, stk. 2, kunne inddrages, jf. 19, stk. 2, nr. 1 (inddragelse af opholdstilladelse opnået ved svig),

og henviste i afgørelsen samtidig til, at der ikke gjorde sig sådanne hensyn gældende, som er

omtalt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerne, der er

henholdsvis […] og […] år gamle, begge er fysisk sunde og raske. Nævnet lægger endvidere

vægt på, at klagerne under nævnsbehandlingen ikke har henvist til konkrete forhold, der vil gøre

det vanskeligt for dem at vende tilbage til Irak, men alene har henvist til, at de økonomiske vilkår

for fortsat ophold i Danmark var afgørende for, at de ikke ønskede at vende tilbage til hjemlan-

det. Det lægges samtidig til grund, at klagerne opnåede asyl i Danmark i 2007 på et svigagtigt

grundlag. Nævnet finder herefter, at betingelserne for at inddrage klagernes opholdstilladelser

efter § 19, stk. 2, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klagerne har en meget

ringe tilknytning til det danske samfund, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at de efter

mange års ophold i Danmark kun i meget begrænset omfang forstår og taler dansk men derimod

anvender arabisk som familiens daglige sprog. Yderligere lægger nævnet vægt på, at klagerne

ikke har familiemæssig tilknytning til herboende personer men efter det oplyste er nært knyttet

til familien i Irak. Yderligere lægger nævnet vægt på, at alene den mandlige klager har haft en

kortere tilknytning til det danske arbejdsmarked af indtil halvandet års varighed som frisør. Her-

efter finder nævnet ikke, at det kan anses for uproportionalt at inddrage klagernes opholdstilla-

delser. Nævnet bemærker i denne sammenhæng, at nævnet har lagt vægt på, at opholdstilladel-

serne er opnået ved svig i forbindelse med den afvejning, som nævnet har foretaget ved vurde-

ringen af de kriterier, der er anført i udlændingelovens § 26, stk. 1. Ved vurderingen har nævnet

taget hensyn til familiens enhed og barnets tarv. Det er således indgået i nævnets vurdering, at

klagernes ældste søn på indrejsetidspunktet var 10 år og i dag er 11 år, ligesom det er indgået i

nævnets vurdering, at de to mindre børn på henholdsvis syv og fire år er født i Danmark. Dette

skal efter nævnets vurdering sammenholdes med, at børnene er i stand til at begå sig på arabisk,

og at det efter de foreliggende oplysninger ikke vurderes at være udsigt til, at børnene i hjemmet

vil kunne opnå støtte til en succesfuld integration i Danmark. På den baggrund er det nævnets

vurdering, at forholdene i relation til klagernes børn ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygt-

ningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/12

Beretningen 2016, s. 392

Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar

samt to mindreårige børn, som er statsløse palæstinensere fra Libanon. Indrejst i henholdsvis

2005 og 2012.

Flygtningenævnet udtalte:

”Flygtningenævnet meddelte [i vinteren] 2012 den [mandlige klager] og hans nu to voksne børn

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. [I efteråret] 2012 meddelte Udlændingesty-

relsen [den mandlige klagers] ægtefælle […] og klagernes to mindreårige børn opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af de oprindelige asylsager, at klagerne oplyste,

at de indtil udrejsen i 2009 boede i et område [i Beirut]. Klagerne henviste som asylmotiv blandt

andet til, at den mandlige klager var eftersøgt af Hizbollah, idet han under sin ansættelse i en

Hizbollah-ejet virksomhed videregav oplysninger om organisationen til både den jordanske og

Side 8

den amerikanske efterretningstjeneste i perioden 2005-2009. De henviste endvidere til, at den

mandlige klager var efterstræbt af de syriske myndigheder, som samarbejdede med Hizbollah.

Klagerne frygtede også de libanesiske myndigheder, fordi de var vidende om, at den mandlige

klager havde videregivet oplysninger til udenlandske efterretningstjenester. Den mandlige klager

forklarede, at han under en tilbageholdelse af de syriske myndigheder fra 1990 til 1991 blev ud-

sat for tortur med bildæk. Derudover blev han udsat for vold i form af slag med et kabel på ryg-

gen, mens han stod på en stige, samt udsat for seksuelle overgreb. Udlændingestyrelsen inddrog

[i foråret] 2016 klagernes opholdstilladelser med henvisning til, at de havde opnået opholdstilla-

delserne ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet tiltræder, at den

mandlige klager har udvist svig ved opnåelse af opholdstilladelsen af [fra vinteren] 2012. Næv-

net anser det for bevist, at den mandlige klager opnåede opholdstilladelse i Danmark i 2005 un-

der identiteten [X], og at han har boet i Danmark og anvendt denne identitet, indtil dette omkring

[efteråret] 2013 blev standset af politiet. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at identiteten

[X] ved ansøgningen i 2005 om opholdstilladelse i Danmark er dokumenteret ved et forfalsket

græsk nationalitetspas, at personen under identiteten [X] ved ansøgningen om opholdstilladelse

afgav en række personlige oplysninger om sin ægtefælle og børn, som svarer til oplysningerne

om [den mandlige klagers]

ægtefælle og børn, og at der ifølge kriminalteknisk erklæring af […]

2013 er stærkt indicium for, at personen på det foto, personen under identiteten [X] indleverede

ved ansøgningen om opholdstilladelse, er en samme som på et foto af [den mandlige klager].

Nævnet lægger endvidere vægt på bopælsforholdene for personen under identiteten [X]. Hertil

kommer [den mandlige klagers] skiftende forklaringer om sin anvendelse af identiteten [X].

Nævnet har i den forbindelse været opmærksom på, at den mandlige klagers psykiske tilstand

kan have haft betydning for de forklaringer, han har afgivet til de danske myndigheder. Den

mandlige klagers forklaring under asylsagen om bopæl i Beirut og forfølgelse fra Hizbollah som

følge af sit arbejde for den jordanske og amerikanske efterretningstjeneste i nogle år inden udrej-

sen fra Libanon i [vinteren] 2009 kan ikke harmonere med den mandlige klagers bopæl i Dan-

mark fra 2005. Forklaringen under asylsagen tilsidesæt tes i det hele som bevidst urigtig. Flygt-

ningenævnet tiltræder endvidere, at den kvindelige klager har udvist svig ved opnåelse af op-

holdstilladelsen [fra efteråret] 2012, idet den kvindelige klager har henvist til den mandlige kla-

gers forklaring, herunder at de har boet sammen i Beirut indtil udrejsen sammen i [vinteren]

2009. Flygtningenævnet tiltræder, at klagerne er statsløse palæstinensere fra Libanon. Nævnet

lægger derfor i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at klagerne

isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under hensyn til at klagernes forklaring

under asylsagen i det hele er blevet tilsidesat, finder Flygtningenævnet ikke, at klagerne har

sandsynliggjort, at de har konkrete konflikter i Libanon. Flygtningenævnet finder derfor, at Li-

banon, hvor klagerne er født, opvokset og har boet indtil udrejsen i henholdsvis 2005 og 2009,

kan yde klagerne den fornødne beskyttelse og således tjene som klagernes første asylland, jf.

udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet finder, at den offentlige interesse i at inddrage

klagernes opholdstilladelser vejer tungt i proportionalitetsafvejningen efter udlændingelovens §

26, navnlig henset til at den mandlige klagers ulovlige ophold er opnået på baggrund af falsk

identitet, at han har opretholdt en dobbelt identitet i forhold til de danske myndigheder fra [vinte-

ren] 2009, og indtil politiet standsede dette i [efteråret] 2013, og at klagerne ikke på noget tids-

punkt kan have haft en berettiget forventning om at kunne forblive i landet. Disse hensyn gælder

også for den kvindelige klager, der har støttet den mandlige klagers forklaring, og hvis opholds-

grundlag er afledt heraf. Flygtningenævnet finder, at visse hensyn taler for ikke at inddrage kla-

gernes opholdstilladelser. Den mandlige klager har således sine forældre og søskende og deres

Side 9

familier her i landet. Endvidere har Flygtningenævnets flertal ikke fundet tilstrækkeligt grundlag

for at inddrage klagernes to voksne døtres opholdstilladelser. De har således mulighed for at for-

blive i Danmark. Begge døtre flyttede i egen lejlighed kort efter, de fyldte 18 år. Om de øvrige §

26-hensyn bemærker Flygtningenævnet: Den mandlige klager taler ikke dansk og kan ikke anses

for integreret i noget videre omfang i Danmark. Han har såvel fysiske som psykiske helbreds-

problemer, men disse må antages at kunne behandles i Libanon. Den kvindelige klager taler no-

get dansk og har i et par år været under uddannelse i Danmark. Den mandlige klager er nu 51 år

gammel, og den kvindelige klager er nu 48 år gammel. De har således boet langt størstedelen af

deres liv i Libanon. Klagerne har endvidere to mindreårige børn på henholdsvis 14 og 16 år. Dis-

se børn indrejste sammen med den kvindelige klager i [sommeren] 2012. Disse børn har siden

gået i skole i Danmark og klarer sig godt. Flygtningenævnet finder ved den samlede afvejning af

de foreliggende hensyn, at inddragelse af klagernes opholdstilladelser ikke må antages at virke

særlig belastende, som anført i udlændingelovens § 26, stk. 1, og at der således ikke er grundlag

for at undlade at inddrage disse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgø-

relse.” Stat/2016/30

2. Eksempler fra Flygtningenævnets hjemmeside

soma/2017/27/DTO

Nævn omgjorde i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-

borger fra Somalia. Indrejst i 2009.

Flygtningenævnet udtalte:

”Klageren tilhører klanen Shekhal, Isgowe, Ganders og er muslim fra [navn på en somalisk by],

Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisatio-

ner eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han fortsat fryg-

ter al-Shabaab, idet al-Shabaab fortsat er til stede i hans hjemegn. Til støtte herfor har klageren

oplyst, at han første gang blev kontaktet af al-Shabaab omkring [vinteren] 2008 med henblik på

at blive hvervet til gruppen. Han blev opsøgt af gruppen anden gang omkring en uges tid senere.

Han forsøgte herefter at holde sig i skjul. Hans familie blev opsøgt af gruppen tre gange i den

periode, hvor klageren holdt sig skjult. Klageren frygter, at han vil blive slået ihjel af al-Shabaab

ved en tilbagevenden til Somalia, idet gruppen vil betragte ham som vantro, fordi han er vendt

tilbage fra et vantro land. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af] 2012 klageren tids-

begrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis,

hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde

således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det

sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I begyndelsen af] 2017 har Udlændinge-

styrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-

vens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet tilsidesatte oprin-

deligt klagerens forklaring om sit asylmotiv den [i begyndelsen af] 2010. Flygtningenævnet stad-

fæstede [i begyndelsen af] 2012 Udlændingestyrelsens af-slag på opholdstilladelse, idet klage-

Side 10

rens forklaring om at han i 2008 blev forsøgt tvangsrekrutteret til en militsgruppe ikke kunne

lægges til grund. Klageren har ikke i sit oprindelige ansøgningsskema eller til politiet oplyst, at

han blev truet på livet, ligesom klageren forklarede divergerende om det antal gange, han blev

opsøgt af militsgruppen. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge klagerens forklaring om sit

oprindelige asylmotiv til grund og finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort,

at han er konkret og individuelt forfulgt. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klage-

ren heller ikke er særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Det fremgår af baggrundsoplysnin-

gerne, at klagerens hjemby, [navn på en somalisk by], er under kontrol af Amison, at al-Shabaab

befinder sig i området udenfor byen, men at vejen mellem [navn på en somalisk by] og Mogadi-

shu anses for sikker. Efter baggrundsoplysningerne finder der kampe sted i området mellem

Amison og al-Shabaab, men disse er ikke rettet mod civile. Efter en samlet vurdering af bag-

grunds-oplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at den generelle situation i [i en somalisk

by] har en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i

strid med EMK artikel 3. De generelle forhold i området er forbedret, selv om forholdene fortsat

er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, men ændringerne findes ikke at

være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse

af klageren til [en somalisk by] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale

forpligtelser. Klageren har samlet opholdt sig i Danmark siden 2009, heraf mere end 5 år med

lovligt ophold. Klageren har siden slutningen af 2013 haft arbejde på den samme arbejdsplads,

det første år i praktik og herefter frem til [efteråret] 2017 i fastansættelse. Han er [i efteråret]

2017 blevet fyret på grund af produktionsnedgang i virksomheden og har forklaret, at han er lo-

vet arbejde på ny i samme virksomhed, hvis der igen kommer gang i produktionen. Klagerens

ægtefælle og dengang 2 børn blev i 2013 familiesammenført med klageren. Ægtefællen har for

tiden barselsorlov men går iøvrigt på sprogskole. Klagerens 2 ældste døtre går i henholdsvis 4.

og 3. klasse, de 2 yngste døtre er født i Danmark, datteren på 3 år går i børnehave, og den yngste

datter på 10 måneder skal begynde i vuggestue. De to ældste børn taler både somali og dansk,

mens datteren på 3 år kun taler dansk. Et flertal af Flygtningenævnet finder efter en helt konkret

vurdering, at det, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, vil virke særligt belastende for klageren og

hans familie at inddrage klagerens opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet ændrer derfor

Udlændingestyrelsen afgørelse [fra begyndelsen af] 2017, således at klageren fortsat har op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.”

soma/2017/21/MKT

Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-

ger fra Somalia. Indrejst i 2009. Det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen i foråret 2010

meddelte klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet

stadfæstede i efteråret 2010 Udlændingestyrelsens afgørelse. I vinteren 2012 traf Flygtninge-

nævnet afgørelse om at hjemvise klagerens sag til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen på

baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og

Elmi mod Storbritannien (appl. no. 8319/07 og 11449/07). Udlændingestyrelsen meddelte senere

i vinteren 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 2. I vinteren 2017 traf

Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændin-

gelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.

Flygtningenævnet udtalte:

Side 11

”Klageren tilhører klanen […] og er somalisk statsborger. Han er født og opvokset […] i regio-

nen Mudug, og har boet i Mogadishu fra 2006 og frem til udrejsen af Somalia i 2009. Klageren

har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt

været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til So-

malia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Al-Shabaab mistede kontrollen med det område i

Somalia, hvor klageren boede, i oktober 2009. Journalister fra nyhedsbureauet Horn of Africa

talte efterfølgende med folk i området og spurgte dem, hvad de mente om al-Shabaab. Klageren

svarede journalisterne, at han håbede, at al-Shabaab blev fordrevet fra hele landet. Da al-Shabaab

efterfølgende generobrede området, truede de klageren, og han udrejste derfor af Somalia. Ud-

lændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør

af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og

centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde sær-

ligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og

Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov

for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende

tidspunkt. [I vinteren] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens

opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26,

stk. 1. Flygtningenævnet tilsidesatte oprindeligt klagerens forklaring om sit asylmotiv [i efter-

året] 2010. Nævnet finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er fremkommet oplysninger i sa-

gen, der forrykker grundlaget for det tidligere meddelte afslag med henvisning til aktuelle og

konkrete, individuelle forhold. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er

anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af kla-

geren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3. Ved bedømmelsen heraf tager Flygtningenævnet udgangspunkt i de foreliggende bag-

grundsoplysninger. Det fremgår således blandt andet af European Union, European Asylum

Support Office (EASO), EASO Country of Origin Information report, South and Central Soma-

lia Country Overview, august 2014, at de generelle forhold i Somalia, herunder i Mogadishu, har

ændret sig væsentligt siden det anførte tidspunkt. Det fremgår således, at Mogadishu er en befriet

by, herunder at al-Shabaab blev fordrevet fra byen i efteråret 2011. Det fremgår endvidere af

Udlændingestyrelsens fact-finding

rapport, ”Report from the Danish Immigration Service’s fact

finding mission to Nairobi, Kenya and Mogadishu, Somalia 2-12 May 2015, South Central So-

malia, Country of Origin Information for Use in the Asylum Determination Process, September

2015”, side 11-12,

at al-Shabaab retter deres angreb og overgreb mod profilerede personer, her-

under personer med tilknytning til myndighederne, de internationale styrker, internationale orga-

nisationer mv. Det fremgår dog også, at selv om civile ikke direkte bliver angrebet af al-

Shabaab, så bliver civile ofte dræbt som konsekvens af al-Shabaabs angreb. Det fremgår endvi-

dere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen R.H. mod Sverige af 10. sep-

tember 2015, at den generelle sikkerheds situation i Mogadishu fortsat er alvorlig og skrøbelig,

men at den blotte tilstedeværelse i byen ikke i sig selv udgør en krænkelse af EMRK artikel 3.

Det fremgår af European Union, European Asylum Support Office (EASO), EASO Country of

Origin Information Report, Somalia Security Situation, februar 2016: “The security is more vola-

tile in Mogadishu than in other cities. There are more frequent attacks which take place every

week in larger or smaller size”. Videre fremgår, at: “Overall,

the number of incidents in Moga-

dishu

–

especially bomb attacks

–

is decreasing, but is still high. According to a security analysis

expert, al-Shabaab

seems to avoid collateral damage in order to improve its own reputation”, og

Side 12

at: “al-Shabaab

wants headlines and therefor carries out spectacular attacks against high profile

targets”.

Af Lifos Landerapport: Somalia. En sammanfattande analys av säkerhetssituationen,

rättsväsendet och civilas situation af 16. juni 2016 fremgår blandt andet, at al-Shabaab er til stede

lige uden for byerne, herunder Mogadishu, hvorfra de infiltrerer byerne, primært om natten, og at

siden al-Shabaab blev fordrevet fra byerne, har SFG og SNAF haft brug for hjælp fra AMISOM

til at kontrollere byerne militært, og at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu er forvær-

ret siden 2015, og at al-Shabaab, der nu udfører flere angreb mod store byer, i stigende grad ud-

fører sine angreb mod civile mål.

Af Landinfo: ”Respons Maktforhold i Sør-Somalia” fra 10.

november 2016 fremgår, at der er bred enighed blandt Landinfos kilder om, at der lille sandsyn-

lighed for, at al-Shabaab er i stand til at indtage store byer som blandt andet Mogadishu, og at

der ikke er oplysninger, som tyder på, at AMISOMs mandat ikke vil blive forlænget, eller at lan-

dene, som udgør AMISOM, vil indstille deres bidrag til styrkerne. Af Landinfo: ”Respons Soma-

lia: Vold, antall drepte, gjerningspersoner og ofre i Mogadishu”, 27. februar 2017, fremgår, at

ACLED (2017) registrerede 204 angreb mod civile, hvilket udgør omkring 40 % af alle volds-

hændelser i Mogadishu i 2016, men at civile også rammes i skudvekslinger mellem militære ak-

tører eller i andre angreb mod militære mål, idet de civile her ikke er direkte mål, men et resultat

af tilfældigheder, fordi de opholder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Videre

fremgår, at der er bred enighed blandt Landifos kilder om, at al-Shabaab ikke generelt har til

hensigt at ramme civile, og at hovedparten af deres angreb retter sig mod civile myndighedsper-

soner eller mod steder, der hyppigt frekventeres af myndighedspersoner. Endelig fremgår af

Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact-finding

rapport: ”South and Central So-

malia, Security Situation, Al-Shabaab Presence and Target Groups based on interviews in Nairo-

bi, Kenya” fra marts 2017, at: “For the civilian population the highest risk is being in the wrong

place at the wrong time and become collateral damage. Mogadishu has been the scene of several

attacks with a number of civilian casualties but terror attacks against e.g. market places with no

presence of high value targets are deemed unusual” og at “the security situation in Mogadishu

significantly improved compared to the 1990’s but in the last five years the picture is more

blurred”.

Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at

den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til

byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder derfor, at de generelle forhold i Mogadi-

shu er forbedret

–

om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og ufor-

udsigelige

–

ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtninge-

nævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, hvor han opholdt

sig de seneste tre år forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale

forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betin-

gelserne for at nægte at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1,

nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, derfor er opfyldt.

Klagerens tilknytning til Danmark:

Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i omkring fem

år. Han har haft arbejde med løntilskud fra april 2016 og er fortsat i arbejde. Han har gennemført

AMU-kurser og bestået Dansk Prøve 1. Han har endvidere siden [efteråret] 2016 været medlem

af 3F og har i en periode på seks måneder fra 2012 til 2013 været medlem af en løbeklub. Klage-

rens ægtefælle har boet i Danmark i omkring tre år og har ikke opnået fast tilknytning til det dan-

ske arbejdsmarked eller gennemført en uddannelse. Klagerens to ældste børn har boet i Danmark

Side 13

i omkring tre år. Det tredje og fjerde barn er født i Danmark i henholdsvis 2014 og 2016. Flygt-

ningenævnet har ikke fået oplyst yderligere forhold, der tyder på, at klageren har en særlig til-

knytning til Danmark. Klagerens mor og bror bor i Somalia. Klageren har ikke helbredsmæssige

problemer. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse af klagerens op-

holdstilladelse vil være særligt belastende for ham og hans familie, jf. udlændingelovens § 19,

stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlæn-

dingestyrelsens afgørelse.”

Soma/2018/66/JEA

Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig

statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.

Flygtningenævnet udtalt:

”Klageren tilhører klanen [X] og er muslim fra [det sydlige] Somalia. Klageren har ikke været

medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk

aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at

blive slået ihjel af al-Shabaab, idet hun er flygtet fra et af deres medlemmer, som ville tvangsgif-

tes med hende. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun to til tre dage forud for sin

udrejse blev opsøgt af en person, som ville giftes med klageren. Klageren havde aldrig set perso-

nen før, men han fortalte, at han var fra al-Shabaab. Klagerens far arrangerede efterfølgende kla-

gerens udrejse. Mens klageren var på vej til hendes onkel i Nairobi, blev hendes onkel kontaktet

af hendes far, som fortalte, at al-Shabaab-medlemmet havde været på deres bopæl for at spørge

efter klageren. Klagerens far fortalte, at klageren ikke var hjemme, til hvilket al-Shabaab med-

lemmet svarede, at hvis han fandt ud af, at klageren var flygtet, ville det gå ud over familien.

Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i

medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men Udlændin-

gestyrelsen har i et internt notat om afgørelsen anført begrundelsen herfor. Flygtningenævnet

finder, at Udlændingestyrelsen må anses for at have lagt klagerens forklaring om sit asylmotiv i

forhold til al-Shabaab til grund, og at afgørelsen således er begrundet i klagerens individuelle

forhold. Flygtningenævnet finder imidlertid, at klagerens senere forklaringer om sit asylmotiv

indeholder sådanne divergenser, at der er grundlag for at tilsidesætte den oprindelige troværdig-

hedsvurdering af klagerens forklaring. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har

forklaret divergerende om helt centrale forhold vedrørende sit asylmotiv, hvorfor forklaringen

fremstår som konstrueret til lejligheden. Klageren har således forklaret divergerende om, hvor-

vidt manden fra al-Shabaab fortalte hende, at han ville giftes med hende, da han rettede henven-

delse til hende på gaden, idet klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i slutningen af

2012] forklarede, at manden fra al-Shabaab på gaden fortalte, at han ville giftes med hende,

mens hun under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret 2017] forklarede, at det først var

da han opsøgte hjemmet, at det gik op for hende, at han ville giftes med hende. Endvidere har

klageren forklaret divergerende om, hvorvidt manden fra al-Shabaab opsøgte hendes familie,

inden hun udrejste. Klageren har således under samtalen med Udlændingestyrelsen den [i slut-

ningen af] 2012 forklaret, at hendes familie ikke blev opsøgt inden hendes udrejse, mens hun

under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 forklarede, at han opsøgte hendes fa-

milie én gang inden hendes udrejse og én gang efter hendes udrejse. Der er endvidere lagt vægt

Side 14

på, at klageren under mødet i Flygtningenævnet har svaret undvigende og usikkert på de stillede

spørgsmål. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at det er 6 år siden, at klageren forlod

Somalia, hvilket imidlertid ikke kan føre til en ændret vurdering henset til, at der har været tale

om helt enkle og centrale spørgsmål til et simplet asylmotiv. Flygtningenævnet finder derfor

ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af sine individuelle forhold vil være i risi-

ko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Efter de foreliggende bag-

grundsoplysninger om forholdene i Mogadishu, finder Flygtningenævnet endvidere, at de gene-

relle forhold i Mogadishu, selv om de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, er forbedret, og at

ændringerne ikke er af helt midlertidig karakter, hvorfor en udsendelse af klageren til Mogadishu

ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtigelse. Klageren havde ved sin ud-

rejse af Somalia boet 2 år i Mogadishu, hvor hun fortsat har familie. Klageren har nu haft ophold

i Danmark i 6 år og har gået på VUC, hvor hun har bestået prøver i engelsk på D niveau, mate-

matik på G niveau og dansk på G niveau. Klageren er [i sommeren] 2018 påbegyndt uddannel-

sen som sosu-assistent. Klageren har ikke gennemført en erhvervsrettet uddannelse eller opnået

en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Klageren er gift, og klagerens ægtefælle stam-

mer også fra Somalia, men han har i 2018 opnået dansk statsborgerskab. Klageren lider af en

øjensygdom, som hun er blevet behandlet for i Somalia og i Danmark. Ægteparret har to børn,

der nu er 3 og 5 år gamle, der lider af samme øjensygdom som klageren. Flygtningenævnet fin-

der efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladel-

se ikke vil være særligt belastende for hende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge-

styrelsens afgørelse.”

Soma/2018/113/CHHA

Nævnet omgjorde i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af op-

holdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholds-

tilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2009.

Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren

er etnisk madhiban og muslim fra bydelen […] i Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været

medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk

aktiv. Flygtningenævnet finder fortsat ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være

i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, og kan for så

vidt angår denne vurdering henholde sig til Flygtningenævnets afgørelser af henholdsvis af […]

2011 og […] 2017. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt inddragelse af klagerens opholds-

tilladelse må antages at virke særlig belastende navnlig under hensyn til de oplistede forhold i

udlændingelovens § 26, stk. 1, bemærker Flygtningenævnets flertal, at klageren, der har opholdt

sig i Danmark siden 2009 - heraf mere end 5 år med lovligt ophold - er velintegreret og har op-

nået en væsentlig tilknytning til det danske samfund. Flygtningenævnets flertal har herved lagt

vægt på, at klageren, der har bestået en Prøve i Dansk 2, har tilegnet sig gode danskkundskaber,

at han har under asylproceduren har været i praktik i halvandet år, at han allerede i 2013 gen-

nemførte et kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, at han har gennemført [en

erhvervsakademiuddannelse], og at han umiddelbart herefter er påbegyndt en overbygning, hvor-

for han forventer at blive uddannet professionsbachelor i [et bestemt

fag] i […] 2018. Herudover

har klageren i Danmark etableret et familieliv med sin ægtefælle og deres tre børn, der efter det

oplyste ligeledes behersker det danske sprog. Endelig har Flygtningenævnets flertal lagt vægt på,

at klageren har danske venner, at klageren er engageret i bestyrelsen i sin ældste datters daginsti-

Side 15

tution, og at klageren er aktiv medlem af en lokal fodboldklub. Flygtningenævnets flertal finder

herefter efter en konkret vurdering, at det, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, vil virke særligt be-

lastende for klageren og hans familie at inddrage klagerens opholdstilladelse i Danmark.”

Soma/2018/21/CHA

Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Soma-

lia. Indrejst i 2013.

Flygtningenævnet udtalte:

”Klageren tilhører klanen Hawiye og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke væ-

ret medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk

aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-

Shabaab, som han er eftersøgt af. Han frygter videre de somaliske myndigheder, da de har note-

ret hans navn og mistænker ham for at tilhøre al-Shabaab. Klageren har ingen familie, der kan

hjælpe ham, hvis han bliver tilbageholdt. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klage-

ren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. 7, stk. 2, jf. da-

værende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en

krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændin-

gestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generel-

le forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I sommeren] 2017 har Ud-

lændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af ud-

lændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnets fler-

tal finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i

en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i

reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle

forhold. Klageren blev oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2,

jf. § 7, stk. 2, på grund af de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia. Det skal herefter

vurderes, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i So-

malia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har i nyere praksis fun-

det, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte

tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Der er ikke ved de se-

neste baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Re-

port

– Somalia Security situation” fra december

2017. Efter en samlet vurdering af baggrundsop-

lysningerne finder Flygtningenævnets flertal således, at de generelle forhold i Mogadishu er for-

bedret siden 2012, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og

uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Flertallet

finder derfor, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af

Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Der skal endelig tages stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse

må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Indledningsvis bemær-

ker Flygtningenævnets flertal, at der ikke er belæg for i inddragelsesvurderingen at skelne mel-

Side 16

lem udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 og udlændinge med opholdstilladelse efter § 8.

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er senest affattet ved L nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag

nr. L 152 af 28. februar 2002), og der skelnes i bemærkningerne til bestemmelsen ikke mellem

udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 og udlændinge med opholdstilladelse efter § 8. Ud-

lændingelovens § 8 er senest affattet ved lov nr. 403 af 1. juni 2005 (lovforslag nr. L 79 af 23.

februar 2005), hvoraf følgende fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget (nr. 4-

9):

”Som følge af de pågældende personers særlige status som kvoteflygtninge vil spørgsmålet

om inddragelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1 (om inddragelse

som følge af ændring i grundlaget for en ansøgning om opholdstilladelse m.v.), i almindelighed

ikke komme på tale. Inddragelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, kan dog komme på

tale i de sjældne tilfælde, hvor grundlaget for opholdstilladelsen er afgørende forrykket, f.eks. i

tilfælde af personforveksling o.l.” Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 (lovforslag nr. L 72 af 14.

november 2014) indsattes som 2. pkt. til § 19, stk. 1, nr. 1: ”Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der

tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.” Der skelnes i bemærkningerne til lovændrin-

gen ikke mellem udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 og udlændinge med opholdstilladel-

se efter § 8. Det bemærkes, at § 19, stk. 1, nr. 1, er suppleret af § 19. stk. 2, nr. 4, der blev affattet

ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 (lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010). Bestemmelsen vedrører

inddragelse som følge af flygtninges rejser til hjemlandet. Der er heller ikke i bemærkningerne til

denne lovændring, eller i bemærkningerne til lovforslag nr. L 87 af 10. december 2015, der tilfø-

jede et 3. pkt. til bestemmelsen, skelnet mellem udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 og

udlændinge med opholdstilladelse efter § 8. I bemærkningerne til den oprindelige udlændingelov

fra 1983, hvorved § 19, stk. 1, oprindeligt blev indført, er det alene anført, at bestemmelsen sva-

rer til § 15 i det udkast til udlændingelov, der er indeholdt i betænkning om udlændingelovgiv-

ningen (betænkning nr. 968/82). Der skelnes ikke i betænkningen mellem udlændinge med op-

holdstilladelse efter § 7 og udlændinge med opholdstilladelse efter § 8, og der ses heller ikke at

være skelnet mellem udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 og udlændinge med opholdstil-

ladelse efter § 8 i senere ændringer til bestemmelsen forud for nyaffattelsen i 2002. Bemærknin-

gerne i lovforslag nr. L 79 af 23. februar 2005 forekommer således at være enkeltstående, uden

støtte i øvrigt i lovens forarbejder. Bemærkningerne fremgår endvidere ikke til en ændring af

udlændingelovens § 19 om inddragelse, men til en ændring af udlændingelovens § 8. Der er der-

for ikke grundlag for i inddragelsesvurderingen at skelne mellem udlændinge med opholdstilla-

delse efter § 7 og udlændinge med opholdstilladelse efter § 8. Om § 26-vurderingen bemærker

Flygtningenævnets flertal, at § 26, stk. 1, indeholder en række hensyn, som der navnlig skal læg-

ges vægt på ved en afgørelse om inddragelse, herunder bl.a. udlændingens manglende eller ringe

tilknytning til hjemlandet, jf. § 26, stk. 1, nr. 5. Af forarbejderne til loven fremgår herom, jf. be-

tænkning nr. 882/1979, side 118: ”Efter bestemmelsen skal der også tages hensyn til udlændin-

gens eventuelt manglende eller svage tilknytning til det eller de lande, hvor udlændingen efter en

udvisning kan ventes at tage ophold. En udlændings forbindelse med hjemlandet kan være ringe,

f.eks. fordi den pågældende er rejst derfra i en meget ung alder. Udvisningen bør i så fald kun

ske i særligt kvalificerede tilfælde. At forholdene i udlændingens hjemland generelt er ringere

end forholdene her i landet, er ikke i sig selv et hensyn, der bør indgå i afvejningen.” Det frem-

går af sagens oplysninger, at ansøgeren var 12-13 år på tidspunktet for sin udrejse af Somalia, og

at han ikke siden har haft kontakt med sin familie i Somalia, men at han af en ven er blevet op-

lyst om, at hans far er blevet kidnappet. Ansøgerens mor døde, da ansøgeren var tre år gammel.

Han ved ikke, hvor hverken hans halvsøskende eller stedmor opholder sig. På baggrund af oven-

stående finder Flygtningenævnets flertal, at vurderingen efter § 26 skal ses i lyset af, at klageren

Side 17

er udrejst af Somalia som ganske ung og ikke siden har haft kontakt til sin familie, som han ikke

ved hvor befinder sig, og at inddragelse derfor som udgangspunkt bør ske, hvis der er tale om et

”kvalificeret tilfælde”. Klageren blev [i foråret] 2013 genbosat i Danmark fra Kenya. Han indrej-

ste i Danmark [i foråret] 2013 og har således opholdt sig lovligt i Danmark i over 4 �½ år. Han

har et barn med en dansk statsborger fra Grønland på omkring 1�½ år, som han har regelmæssig

kontakt med via telefon og skype. Han har bestået danskprøve 2, og har under nævnsmødet ud-

vist et grundlæggende kendskab til dansk, som han taler og forstår. Han har i Danmark gået på

en ungdomsskole, været på et højskoleophold af 1 års varighed og tager nu 9. klasse på VUC.

Han har, ved siden af sin skole, arbejdet for forskellige vikarbureauer i omkring 2 år med varie-

rende arbejdstider. Han har tidligere været aktiv frivillig hjælper i Den Somaliske forening i

Kolding, som efter det oplyste er en forening, som bygger bro, med fokus på mangfoldighed,

samhørighed, åbenhed og fællesskab. Han har efter det oplyste her været frivillig hjælper i en

lektiecafé, stået for fællesaktiviteter til mindreårige børn og været fodboldtræner for et senior

fodboldhold. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at inddragelse af klagerens

opholdstilladelse må antages at være særligt belastende for klageren, hvorfor Udlændingestyrel-

sen afgørelse [fra sommeren] 2017 ændres, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. 7, stk. 2.”

Side 18