Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 48 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 5. december 2018 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for væksten i det offentlige forbrug i både mia. kr. og
pct., i hvert år fra 2019 til 2025 som følge af Aftale om finansloven for 2019 mel-
lem regeringen og Dansk Folkeparti samt Aftale om ny regulering af folkepensio-
nen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere? Svaret be-
des opgjort, så effekten af hver aftale fremgår særskilt.
Svar
I den nyligt offentliggjorte
Økonomisk Redegørelse,
december 2018 skønnes over
realvæksten i det offentlige forbrug i årene 2018, 2019 og 2020. De opdaterede
skøn for den reale offentlige forbrugsvækst er baseret på en opfølgning på de of-
fentlige budgetter i 2018 og 2019, herunder med afsæt i
Aftalen om finansloven for
2019
mv. I 2020 tager skønnet afsæt i beregningstekniske forudsætninger om fi-
nanspolitikken.
I
Økonomisk Redegørelse,
december 2018 skønnes der en realvækst i det offentlige
forbrug på 0,5 pct. i 2019 svarende til ca. 2¾ mia. kr. (opgjort inklusive afskriv-
ninger og i 2019-priser),
jf. tabel 1.
Aftalen om finansloven for 2019
giver isoleret set anledning til en nedjustering af
skønnet for det offentlige forbrug på knap ¾ mia. kr. i 2019. Det skal ses i lyset
af, at en del af de nye prioriteringer på finanslovsaftalen for 2019 vedrører udgif-
ter, der ikke kategoriseres som offentligt forbrug, men som finansieres af reserver,
der i augustvurderingen var teknisk forudsat udmøntet som offentligt forbrug.
Prioriteringerne på finansloven for 2019 omfatter blandt andet udgifter til forbed-
rede forhold for pensionister, der ikke kategoriseres som offentligt forbrug.
Afta-
len om finansloven for 2019
indebærer isoleret set, at skønnet for realvæksten i det
offentlige forbrug reduceres med ca. 0,1 pct.-point i 2019. Dette modsvares dog af
et lavere skøn for det offentlige forbrug i 2018 sammenlignet med vurderingen i
august, hvilket indebærer, at realvæksten i det offentlige forbrug nu skønnes til 0,5
pct. i 2019.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk