L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at opdatere svaret på FIU alm del- spørgsmål 509 (2017-18), således at initiativerne på Finanslovsaftalen for 2019 inkluderes i oversigtstabellerne, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 43 (L1) af 5. december

2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm del- spørgsmål 509 (2017-18), således

at initiativerne på Finanslovsaftalen for 2019 inkluderes i oversigtstabellerne?

Svar

Dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur, og der er kraftig fremgang i

beskæftigelsen, som aktuelt kan vokse holdbart, fordi den reformpolitik, der er

ført gennem en årrække, har øget arbejdsudbuddet. Danmark er et af de mest

velstående lande i verden. Det skyldes først og fremmest, at produktivitetsniveauet

er højt. Det gode fundament ønsker regeringen at bygge videre på. Når den øko-

nomiske vækst øges, medfører det et bredt velstandsløft i samfundet.

I 2018 nåede beskæftigelsen det højeste niveau nogensinde, og ledigheden er på

det laveste niveau i ni år. Der er således blevet færre ledige ressourcer i dansk

økonomi, og andelen af virksomheder som melder om mangel på arbejdskraft er

allerede høj. Nye reformer som øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpotentialet

vil kunne styrke og forlænge opsvinget i dansk økonomi og mindske risikoen for,

at der på ny opstår pres på arbejdsmarkedet, som bremser fremgangen i økonomi-

en.

Regeringen ønsker at fortsætte de senere års reformkurs, der har været til stor

gavn for dansk økonomi. Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet og løfter pro-

duktiviteten, kan bidrage til, at det nuværende opsving bliver langt og holdbart, og

til at skabe større velstand. Dansk økonomi kan have gavn af såvel store som

mindre tiltag, som bidrager til en positiv udvikling med mere vækst og velstand.

Nye reformer kræver, at der er politisk vilje herfor i Folketinget i kommende fol-

ketingsperioder frem mod 2025.

Siden regeringsskiftet i juni 2015 er der gennemført en række initiativer, der øger

velstanden (BNP) gennem højere strukturel beskæftigelse (arbejdsudbuddet) og

øget produktivitet. I alt skønnes gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i

juni 2015 at løfte strukturelt BNP i 2025 med 14�½ mia. kr.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at opdatere svaret på FIU alm del- spørgsmål 509 (2017-18), således at initiativerne på Finanslovsaftalen for 2019 inkluderes i oversigtstabellerne, til finansministeren

Side 2 af 5

Status for tiltag, som øger arbejdsudbuddet

Siden regeringsskiftet i juni 2015 er der gennemført en række initiativer, der øger vel-

standen gennem højere strukturel beskæftigelse. Samlet set skønnes de gennemførte

initiativer at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 4.700 fuldtids-personer, hvil-

ket skønsmæssigt svarer til et løft i strukturelt BNP på 4 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Den positive virkning kan blandt andet tilskrives

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst

og større fradrag for pensionsindbetalinger

(februar 2018), der sænker skatten og blandt an-

det. øger incitamentet for seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Også

Aftale

om finanslov for 2019

øger blandt andet incitamentet til at arbejde for pensionister gen-

nem en række initiativer. Hertil kommer, at der med

Aftale om ny regulering af folkepensi-

onen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere

indføres en obligatorisk

opsparing for langt hovedparten af indkomstoverførselsmodtagere, som skønnes at

øge arbejdsudbuddet i forhold til den forudsatte beregningstekniske udvikling i de

mellemfristede fremskrivninger. Finansloven for 2019 (inkl. aftalen om obligatorisk

opsparing) øger samlet set arbejdsudbuddet med ca. 1.350 fuldtidspersoner.

Tabel 1

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger den strukturelle beskæftigelse

Fuldtidspersoner

Gennemførte initiativer siden juni 2015

Jobreform fase I

(kontanthjælpsloft)

Integrationsydelse

Aftale om et tryggere dagpengesystem

FL16 (lavere registreringsafgift)

FL17 (lavere registreringsafgift)

PSO-aftalen

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om omlægning af bilafgifter

Aftale om ny ferielov

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

FL 18 (sorgorlov)

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

Mediepolitisk aftale for 2019-2023

Energiaftale 2018

Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen

FL19

I alt

BNP effekt, mia. kr.

700

500

-850

500

350

750

700

600

-1.400

350

-100

1.350

-100

200

-200

1.350

4.700

Anm. Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.

Der er ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er usikkerhed om de anførte

skøn.

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Side 3 af 5

De skønnede effekter i tabel 1 afspejler alene virkningen af de gennemførte tiltag,

hvor det er muligt at skønne over arbejdsudbudsvirkningen. For en række af regerin-

gens øvrige tiltag har det ikke været muligt at opgøre en arbejdsudbudsvirkning, selv-

om aftalen isoleret set kan have en positiv virkning på arbejdsudbuddet. Eksempelvis

er arbejdsudbudsvirkningen fra

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

(juni 2017) alene

baseret på forslaget om mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Der ind-

går en række yderligere forslag i aftalen, som kan have positive virkninger på ar-

bejdsudbuddet i form af senere tilbagetrækning.

Endvidere indebærer

Aftale om en ny ferielov

(VLAK, DF, S, RV, Å, SF) et negativt

bidrag på 1.400 personer. I aftalen indgår dog også retten til en individuel aftale

om udbetaling af den 5. ferieuge. Det vurderes, at denne mulighed vil betyde, at

nogle lønmodtagere vil vælge at afholde mindre ferie. Dermed vil der være en

positiv arbejdsudbudseffekt, der delvist kan modgå den opgjorte negative virkning

af aftalen. Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt vidensgrundlag til at skønne over

størrelsen af effekten. Det bemærkes, at aftalen om en ny ferielov skal ses i sam-

menhæng med, at Danmark har modtaget en begrundet udtalelse fra EU-

Kommissionen om, at den hidtidige danske ferielov ikke er i overensstemmelse

med EU-retten.

Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats (VLAK, S, DF, RV og SF) har et

mindre negativt bidrag, der primært følger af forlaget om

Ét krav til ret og pligt,

som

indebærer en væsentlig forenkling, der samtidig kan sikre at kommunerne fokuse-

rer på den rette indsats for den enkelte. Aftalen indeholder en række andre tiltag,

som indebærer en betydelig afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen. Når

kommunerne får mulighed for under friere rammer at tilrettelægge indsatsen efter

lokale forhold og den enkelte borgers behov, kan det bidrage til en mere effektiv

beskæftigelsesindsats. Der kan således være positive og potentielt væsentlige ar-

bejdsudbudsvirkninger af udspillet, som det ikke er muligt på forhånd at skønne

over. Det er regeringens ambition, at der i praksis ikke kommer en nedgang i ar-

bejdsudbuddet. Det er tværtimod regerings forhåbning, at når kommunerne får

friere rammer til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold og den enkelte bor-

ger behov, vil de gribe den mulighed til at skabe en mere effektiv indsats og få

flere i beskæftigelse.

Det samme forhold

–

begrænset empirisk grundlag

–

gjorde sig også gældende i

forhold til to- og trepartsaftalerne fra 2016, hvor der tages en række initiativer,

herunder at flygtninge som udgangspunkt mødes som jobparate i beskæftigelses-

systemet og den nye integrationsgrunduddannelse (IGU). Disse initiativer vil lige-

ledes kunne bidrage til øget beskæftigelse, men er ikke omfattet af tabel 1. Det

seneste halvandet år har andelen af integrationsydelsesmodtagerne, der er erklæret

jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate samt er omfattet af integrationspro-

grammet, i gennemsnit ligget over 70 pct. Integrationsydelsesmodtagerne har i

stigende grad fået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse,

Side 4 af 5

jf. også Økonomisk Redegørelse,

august 2018. Muligheden for praktik i forbindelse

med integrationsgrunduddannelsen kan have bidraget til den positive udvikling.

Det er ligeledes ikke muligt at fastlægge konkrete skøn for arbejdsudbudsvirknin-

gerne som følge af trepartsaftalen fra 2017 om voksen- og efteruddannelse, da der

ikke vurderes at være et tilstrækkeligt empirisk grundlag herfor

Positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indregnes på for-

hånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Sådanne effekter vil blive afspej-

let i de løbende vurderinger i

Økonomisk Redegørelse

og de mellemfristede planer i

takt med, at de positive effekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan

konstateres.

De seneste år har der været flere positive tendenser. Flere seniorer vælger at blive

længere på arbejdsmarkedet. Ligeledes er den gennemsnitlige gennemførselstid for

studerende på universiteterne nedbragt væsentligt. Hertil kommer en positiv ud-

vikling i andelen af indvandrere og flygtninge, der kommer i beskæftigelse.

Status for tiltag, som løfter produktiviteten

Regeringen og Folketinget har ligeledes gennemført en række initiativer, der øger

velstanden ved at styrke erhvervslivets rammevilkår og produktivitetsudviklingen.

Det gælder navnlig forsyningsstrategien, PSO-aftalen, fødevare- og

landbrugspakken samt løftet af rammen for de offentlige investeringer i perioden

2021-2025,

jf også nedenfor.

Samlet set vurderes de gennemførte initiativer at øge

strukturelt BNP med ca. 10�½ mia. kr. i 2025,

jf. tabel 2.

Med initiativerne i trepartsaftalen forventes det, at aktiviteten i efteruddannelsessystemet vil stige, hvilket umiddelbart vil

reducere det effektive arbejdsudbud, fordi en større del af arbejdsstyrken er i uddannelse frem for i beskæftigelse. Omvendt

kan en stigning i arbejdsstyrkens kompetencer og uddannelsesniveau på lidt længere sigt have positive virkninger på ar-

bejdsudbuddet i form af en højere beskæftigelsesgrad - og på BNP i form af øget produktivitet.

Side 5 af 5

Tabel 2

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der via øget produktivitet løfter strukturelt BNP

BNP-effekt, mia. kr., 2025-virkning

Gennemførte initiativer siden juni 2015

Modernisering af planlov

Vækst i hele Danmark

–

øvrige initiativer

Fødevare- og landbrugspakke

Udbudslov

FL16

PSO-aftalen

Øvrige initiativer 2016

Hvidvaskdirektivet

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

Delelementer af forsyningsstrategien

Viking Link

Løft af rammen for offentlige investeringer

Energiaftale 2018

I alt

0,7

0,2

1,2

0,3

1,5

0,6

-0,7

0,7

3,4

0,3

1,7

0,4

10�½

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

1) Øvrige initiativer dækker over tilpasning af planer for kabellægning samt ophævelse af 60-40 ordning for solceller,

som der ikke tidligere har været skønnet over.

2) Ikke tidligere skønnet over.

3) Ny regulering af eldistributionssektoren, gasdistribution og fjernvarmesektoren.

4) Der er truffet politisk beslutning om den nye elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien. Tidspunktet for

implementering ligger på nuværende tidspunkt ikke fast.

5) Opgjort ekskl. virkningen af støtte til vedvarende energi.

Finansloven for 2019 vurderes samlet set at være neutral for produktiviteten, men

bidrager som nævnt positivt til BNP via et øget strukturelt arbejdsudbud.

Offentlige investeringer i bygninger og anlæg øger den fremtidige produktionska-

pacitet i økonomien som helhed. Regeringen har prioriteret et løft af rammen for

de offentlige investeringer på 19�½ mia. kr. i perioden 2021-2025.

Løftet vurderes

at have et vækstbidrag på ca. 1¾ mia. kr.,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse - dyna-

miske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer

på

www.fm.dk.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

I forbindelse med 2025-planen Vækst og velstand 2025 løftede regeringen de offentlige investeringer i bygninger og anlæg

med 22 mia. kr. i 2021-2025. I forbindelse med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensions-

indbetalinger nedjusterede regeringen det oprindelige løft af de offentlige investeringer med ca. �½ mia. kr. årligt i 2021-

2025, så løftet samlet set udgjorde ca. 19�½ mia. kr., jf.

Danmarks Konvergensprogram 2018.