Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 109 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 14. december 2018 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren bedes oplyse provenuvirkningen (umiddelbart, efter tilbageløb og
efter tilbageløb og adfærd) ved at lade overførselsindkomsterne omfattet af obliga-
torisk pensionsopsparing regulere med 2,0 pct. ved lønstigninger under 2,3 pct.,
således at stigningerne ville være identiske med satsreguleringen i de perioder,
hvor lønstigningerne er under 2,3 pct.
Svar
Med nuværende regler fastsættes satsreguleringsprocenten som den procentvise
lønstigningstakt fratrukket et fradrag på
op til 0,3 pct.-point,
når lønstigningen over-
stiger 2,0 pct. Fremover fra 2020 reguleres de indkomsterstattende overførsels-
indkomster
1
med lønstigningen fratrukket et
fast fradrag 0,3 pct.-point,
hvilket skal
ses i lyset af, at bidragsprocenten til obligatorisk opsparing øges med fast 0,3 pct.-
point årligt fra 2020 frem mod 2030,
jf. Aftale om ny regulering af folkepensionen og ind-
førelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere.
I fremskrivningen frem mod 2025 forudsættes lønstigningstakten at udgøre op
mod i størrelsesordenen 3 pct. årligt. Ved lønstigninger over 2,3 pct. er der i prak-
sis ikke forskel på, hvordan reguleringen fastsættes uanset om der anvendes det
hidtidige princip (op til 0,3 pct.-point) eller det nye princip (fast 0,3 pct.-point).
Opgjort i forhold til et nyt grundforløb for de mellemfristede fremskrivninger
med obligatorisk opsparing og uden fradrag til satspuljen, er der således ikke no-
gen provenuvirkning for de offentlige finanser af at regulere overførselsindkom-
sterne med det hidtidige princip for fastsættelse af satsreguleringsprocenten.
Det bemærkes, at der i år med lav lønstigningstakt under 2,3 pct. vil være en virk-
ning på de offentlige finanser, af at fastsætte reguleringsprocenten med et fradrag
på op til 0,3 pct.-point frem for fast fradrag på 0,3 pct.-point. Hvis lønstignings-
takten, som ligger til grund for fastsættelse af satsreguleringsprocenten fx i et en-
kelt år udgør 2,0 pct., ville overførselsindkomsterne reguleres 0,3 pct.-point højere
med gældende regler for satsreguleringsprocenten sammenlignet med det nye re-
1
Gælder indkomsterstattende ydelser, som i dag bidrager til satspuljen, dog ikke folkepension eller selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk