L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om det demografiske træk i den offentlige sektor samlet set og i hhv. kommuner, regioner og stat set i forhold til sund aldring, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 639

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. oktober 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 639 (Alm. del) af 21.

september 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for det demografiske træk frem mod 2025 ved fuld kor-

rektion af sund aldring? Det demografiske træk bedes opgjort i mia. kr. og i pct.

for hvert af årene.

Svar

Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-

sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-

ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret.

Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved

mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest

kendte gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med en korrektion for delvis

sund aldring,

jf. nedenfor.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-

grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-

ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger

af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-

der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret

finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige

produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i

den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan

der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og

fx lavere skat.

Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-

kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-

ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning

i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne

til forsvar, politi, administration mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om det demografiske træk i den offentlige sektor samlet set og i hhv. kommuner, regioner og stat set i forhold til sund aldring, til finansministeren

Side 2 af 3

Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed

eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder).

Sund aldring

Beregningen af det demografiske træk korrigeres som nævnt for, at befolkningens

forventede sundhedstilstand

–

afspejlet ved en forlænget levetid

–

skønnes at blive

forbedret fremadrettet, såkaldt

sund aldring.

En 80-årig i 2050 forventes således at

leve længere og have et bedre helbred end en 80-årig i dag, og herved ventes en

80-årig i 2050 også at have et lavere træk på helbredsrelaterede udgifter som fx

hospitaler, medicin, plejehjem og hjemmepleje end en 80-årig har i dag. Korrekti-

onen for sund aldring mindsker således isoleret set det demografiske træk.

I Finansministeriets beregning af det demografiske træk indgår en korrektion for

delvis sund aldring. Beregningen af det demografiske træk med korrektion for

delvis sund aldring indebærer, at befolkningen opdeles i en gruppe, der befinder

sig i den såkaldte terminale fase (de sidste 3 leveår) og en gruppe, der har mere

end 3 leveår tilbage. Opdelingen foretages, fordi helbredsrelaterede udgifter til

personer i en given alder er betydeligt højere, hvis personerne har mindre end tre

leveår tilbage i forhold til personer på samme alder med mere end tre leveår tilba-

ge,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål 580 (alm. del) af 18. september 2017 og Mod nye

mål

–

Danmark 2015 Teknisk baggrundsrapport.

Fx er hospitalsudgifterne for de 70-

79-årige, der dør i løbet af ét år, omkring 8 gange højere end for de 70-79-årige,

der har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsvarende tendens ses både for andre

aldersgrupper samt for øvrige helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem,

hjemmehjælp og medicin.

Hvis det i stedet beregningsteknisk lægges til grund, at stigningen i restlevetiden

har fuldt gennemslag på udgifterne

, dvs. fuld sund aldring, vil det reducere den

gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk fra 0,65 pct. 2019-2025 til

0,55 pct.,

jf. tabel 1.

Scenariet med fuld sund aldring anslås at overvurdere befolkningens forventede

sundhedstilstand og herved undervurdere det demografisk betingede udgiftspres.

Modsat vurderes et scenarie helt uden sund aldring at overvurdere det demogra-

fisk betingede udgiftspres. I Finansministeriets beregning af det demografiske træk

anvendes derfor en metode, der hviler på den observerede sammenhæng mellem

alder, restlevetid og udgiftstræk, og som ligger mellem et scenarie, hvor der forud-

sættes ingen sund aldring, og et scenarie, hvor der antages fuld sund aldring.

Hvis der beregningsteknisk korrigeres for fuld sund aldring, betyder det at udgifterne forskydes med stigningen i leveti-

den. Hvis restlevetiden for en 80-årig fx stiger med fem år fra 2018 til 2050, vil de helbredsrelaterede udgifter for en 80-årig

i 2050 svare til udgifterne for en 75-årig i 2018.

Side 3 af 3

Tabel 1

Beregnet årlig vækst i det demografiske træk, 2019-2025

2019

Årlig vækst i mia. kr. (2019-priser) ved

- Ingen sund aldring

- Delvis sund aldring (nuværende)

- Fuld sund aldring

3�½

2�½

3�½

2�½

3�½

2�½

3�½

23�½

19�½

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2019-

2025

Årlig pct.-vis vækst ved

- Ingen sund aldring

- Delvis sund aldring (nuværende)

- Fuld sund aldring

0,7

0,6

0,7

0,6

0,5

0,7

0,6

0,5

0,7

0,6

0,5

0,7

0,6

0,8

0,7

0,6

0,8

0,7

0,6

0,75

0,65

0,55

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister