Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 103 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 14. december 2018 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det demografiske træk år for år i perioden 2019-2025 i pro-
cent og mia. kr. med en decimal i den offentlige sektor samlet set, samt i hhv.
kommuner, regioner og stat? Det demografiske træk bedes opgjort efter tre be-
regningsprincipper: Inklusiv fuld effekt af sund aldring, inklusiv delvis sund ald-
ring, eksklusiv sund aldring.
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for
delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Væksten i
det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbar-
hedsberegning, og opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det
konkrete udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller
sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering
til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitets-
forbedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den
løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der
prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx
lavere skat.
Beregningen af det demografiske træk korrigeres som nævnt for, at befolkningens
forventede sundhedstilstand
–
afspejlet ved en forlænget levetid
–
skønnes at blive
forbedret fremadrettet, såkaldt
sund aldring.
En 80-årig i 2050 forventes således at
leve længere og have et bedre helbred end en 80-årig i dag, og herved ventes en
80-årig i 2050 også at have et lavere træk på individualiserbare helbredsrelaterede
udgifter som fx hospitaler, medicin, plejehjem og hjemmepleje end en 80-årig har i
dag. Korrektionen for sund aldring mindsker således isoleret set det demografiske
træk. For en yderligere uddybning af korrektionen for fuld, delvis og ingen sund
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk