Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Tilpasninger til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/34/EU, ændring af kravene til revisorers efteruddannelse og styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eksport af cyberovervågningsudstyr).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 14.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak, formand. Socialdemokratiet kan støtte de foreslåede ændringer af årsregnskabsloven, som skal sikre en korrekt implementering af EU's regnskabsdirektiv og ændringsdirektivet, så vi får sikret, at kravene fremstår tydeligt og klart for danske virksomheder.

Det er godt, at der indføres et generelt forsigtighedsprincip, og det er også godt, at der indføres et væsentlighedsprincip i årsregnskabsloven. Så er der implementeringen af virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar i årsregnskabsloven. Også her har det vist sig, at der er et behov for at præcisere reglerne. Det har åbenbart ikke været tilstrækkelig tydeligt i den nugældende lovgivning, at virksomhederne ikke blot kan skrive ja eller nej til, om virksomheden har en politik for samfundsansvar. Med det her lovforslag bliver det sikret, at virksomheden også skal beskrive sin politik for samfundsansvar.

Derudover har det også vist sig, at den danske fortolkning af følg eller forklar-princippet ikke har været tydelig, for så vidt angår kravene om, at en virksomhed skal give en forklaring i de tilfælde, hvor virksomhederne har fravalgt at have en politik for samfundsansvar på et eller flere af de nærmere angivne områder. Som følge af lovforslaget skal virksomheden så komme med en klar begrundelse og redegørelse for at fravælge, at den ikke har en politik på området. Ændringsdirektivet giver medlemslandene mulighed for at tillade, at en virksomhed kan undlade at give oplysninger i redegørelsen for samfundsansvar, hvis offentliggørelsen her vil volde betydelig skade for virksomheden. Og det er forståeligt i nogle sager, ingen tvivl om det, men vi skal også sikre os, at den her bestemmelse ikke bliver brugt til at omgå at redegøre for virksomhedens samfundsansvar.

Så har jeg noteret mig, at Globalt Fokus og 92-gruppen har nogle ønsker om yderligere tiltag og krav vedrørende virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar, og dem er Socialdemokratiet selvfølgelig også positive over for. Men jeg synes først, vi skal have nogle flere erfaringer med de nugældende regler og så de præciseringer, vi laver med den her lov. Jeg har noteret mig, at der sker positive tiltag på området også i andre EU-lande, og det vil også være relevant, at vi her i Danmark ser på andre landes tiltag og tager en debat og vurdering af det herhjemme, så vi ikke halter efter de andre.

Så er der et element i lovforslaget her, der handler om revisorloven. En revisor er jo ligesom offentlighedens tillidsrepræsentant i den forstand, at en revisor hvert år kan forsikre alle os andre om, hvordan det står til i en virksomhed. For at udføre den her samfundsopgave skal en revisor selvfølgelig være veluddannet og løbende efteruddannet, så de faglige kvalifikationer er i top. Derfor er det også positivt med de stramninger, der lægges op til i det her lovforslag, så vi sikrer os, at revisorer er kvalificerede til at udføre opgaven.

Så er der et element, der handler om bemyndigelsesloven vedrørende dual use-udstyr. Dual use-udstyr er jo sådan nogle produkter, som kan have mere end en anvendelsesmulighed. Der er en primær anvendelse, der er god og fornuftig, som danske virksomheder selvfølgelig skal sælge og eksportere alt, hvad de kan. Men der er også andre anvendelsesmuligheder, f.eks. i hænderne på en diktator eller en tyran et eller andet sted i verden. Så kan det bruges til at overvåge befolkninger, og det kan bruges til at undertrykke befolkningsgrupper eller enkeltindivider. Som et frit demokratisk samfund, som vi er her i Danmark, skal vi vedvarende se på, hvordan vi kan forhindre, at danske virksomheder bliver involveret i levering af deres produkter til forkerte kunder. Derfor kan Socialdemokratiet også støtte den styrkelse af eksportkontrollen, der sker her omkring cyberovervågningsudstyr. Og ved ændringen af denne bemyndigelseslov kan erhvervsministeren nemlig fastsætte regler om, at visse ansøgninger om eksport af dual use-produkter skal vedlægges en erklæring, hvor virksomhedens ledelse skriver under på, at ansøgningen har været behandlet og er godkendt på ledelsesniveau. Det er et godt og et vigtigt skridt, at den øverste ledelse skal underskrive det, så vi sikrer, at de rette procedurer bliver anvendt.

Jeg vil også godt understrege, at Danmark på det her område altså bør være foregangsland. Vi skal sørge for, at vi i de internationale samarbejder, vi deltager i, er dem, der sætter det her på dagsordenen og sikrer, at det ikke bare er i Danmark, vi får taget nogle tiltag i forhold til det her, men at man også gør det internationalt. For hvis vi ikke gør det internationalt, er det jo sådan, at det bare er andre landes virksomheder, der leverer det her udstyr, og så sidder danske virksomheder tilbage og har overholdt alle retningslinjer, og så kan andre begynde at udkonkurrere dem på verdensmarkedet. Derfor skal vi selvfølgelig sørge for, at Danmark går forrest der, hvor vi kan, så vi sikrer, at der ikke sker undertrykkelse rundtomkring i verden.

Samlet set kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det er jo altid en fornøjelse at komme efter hr. Thomas Jensen, for der er næsten ikke et komma, som ikke er blevet fortalt, vedrørende lovforslagets initiativer. Det var så også relativt nemt i den her sag, da det jo ikke er verdens største lov, vi har med at gøre.

Men det skal jo ikke hindre os i at sige, at det lovforslag, som regeringen har fremsat, er et lovforslag, som vi kan støtte. Det er jo rigtigt, at vi med lovforslaget har et formål om, at vi skal sikre en korrekt implementering af EU's regnskabsdirektiv i forhold til årsregnskabsloven og revisorloven, hvad angår efteruddannelse af revisorer. Med de uddannelseskrav, der stilles til dem, er det jo sund fornuft, at vi selvfølgelig får de ting præciseret. Der er tale om relativt små ændringer begge steder.

Som hr. Thomas Jensen også var inde på, er der måske et sted, hvor der er lidt indhold i det her lovforslag. Det er så det her med dual use i forhold til de typer af produkter, som kan bruges til mere end én indsats – f.eks. det, at man både kan bruge it-udstyr til at overvåge befolkningen, på digitale medier f.eks., og samtidig til andre mere regelrette og rimelige initiativer i et samfund.

Det er måske også derfor, vi tidligere havde den debat – hvis vi går godt et år tilbage, faktisk halvandet år – om et firma i Aalborg, BAE, som havde produceret noget og også solgt det til et andet land, hvilket også var blevet godkendt af den daværende erhvervsminister, som via den her ansøgningsproces, der jo er tale om, havde fået en korrekt vurdering. Det støttede vi også i Dansk Folkeparti, for vi syntes sådan set, det var helt på sin plads at levere det udstyr, men det er jo klart, at udstyret skal vurderes i de konkrete tilfælde, der måtte komme. Desværre er den pågældende virksomhed så i mellemtiden lukket, og den har forladt Danmark, hvorfor 160 mennesker mistede deres arbejde, så man kan sige, at det i hvert fald ikke bliver dem, der kommer til at komme med de nye ansøgninger.

Men skulle der komme andre ansøgninger, er det jo sådan, at vi med den her lov også sikrer, at der kommer en udvidet bemyndigelse, bl.a. i forhold til at man siger, at det skal være sådan, at der ligger en erklæring med en ansøgning, men at det samtidig også skal sikres, at ledelsen i den pågældende virksomhed har skrevet under på, at de har været inde at behandle den konkrete ansøgning på højt niveau. Og Dansk Folkeparti synes også, det giver god mening, at man stiller de her måske lidt firkantede, men også ret rimelige og basale krav til de her typer af virksomheder, som skulle kunne komme i den her situation på et eksportmarked.

Vi kan støtte det samlede lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi kommet til hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for det. Nu er lovforslaget blevet gennemgået relativt grundigt, så hvis jeg holder mig lidt mere overordnet til det, er der en god grund til det. Forslaget har til formål at sikre en korrekt og hensigtsmæssig implementering af EU's regnskabsdirektiv og EU's ændringsdirektiv, og det kræver bestemmelsesændringer i henholdsvis årsregnskabsloven, revisorloven og bemyndigelsesloven, og det har betydning for ændringer i reglerne om virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar, således at kravene fremstår klart og tydeligt, så man altså ved, hvad man har at rette sig efter. Der er ændringer, der sikrer, at lovene på revisionsområdet tilpasses til nye internationale regnskabsstandarder. Det indeholder også en ændring af revisorloven, som muliggør en mere fleksibel og målrettet efteruddannelse, som kan tilpasses den enkelte revisors behov, og der vil også blive indført flere sanktionsmuligheder, hvis man som revisor ikke overholder efteruddannelseskrav, for det er selvfølgelig vigtigt, at revisorerne er skarpe på seneste lovgivning, således at revisionen kan give et retvisende billede og der er troværdighed omkring regnskaberne.

Lovforslaget indeholder derudover en ændring af lov om anvendelse af visse af EU's retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande, og det drejer sig om at styrke eksportkontrollen ved eksport af såkaldt cyberovervågningsudstyr – også det, der bliver kaldt dual-use – og det, vi sikrer, er, at ledelsen fremover skal inddrages i ansøgning om tilladelse til eksport af sådant udstyr, og det skulle skærpe ledelsens opmærksomhed på de kunder og lande, som virksomhederne handler med, så ledelsen har fingeren på pulsen i forbindelse med salg af sådanne produkter.

Grundlæggende er det jo vigtigt, at vi har tillid til de regnskaber, der bliver aflagt. Det er et vigtigt grundvilkår, og når vi nu implementerer de seneste direktiver fra EU på området, så sikrer vi en ensartethed i forhold til vores nabolande, og det giver forhåbentlig en endnu større klarhed og også ensartede konkurrencevilkår, i forhold til hvad det er for nogle oplysninger, virksomhederne skal beskrive i deres regnskaber. Det giver grundlæggende ganske god mening, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Med det siger vi så tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så er det Enhedslisten, der kommer på podiet, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg vil gøre det ganske kort. Enhedslisten stiller sig også umiddelbart positive over for lovforslaget. Der er dele af det, vi lige skal have kigget lidt på i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men vi finder det positivt, at man får præciseret nogle regler om årsregnskaber, om revisorefteruddannelse og ikke mindst spørgsmålet om eksport af dual-use, hvor der også netop er lavet en beretning i Forsvarsudvalget, som følger yderligere op på hensigten, som altså er at forhindre eksport af produkter til problematiske stater, som kan bruges til andre formål end de tilsigtede, altså militære formål eller formål, der kan være til ugunst for menneskerettighederne i de pågældende lande.

Endelig er det positivt, at man kigger lidt mere på spørgsmålet om virksomhedernes samfundsansvar. Vi kunne godt tænke os nogle langt mere klare og omfattende tiltag på det her område, som ville give en bedre og mere ensartet mulighed for at vurdere forskellige virksomheders performance på de her områder. Det er stadig væk svært at sammenligne de forskellige standarder, så det vil være gavnligt af en lang række årsager.

Så vi stiller os positive over for lovforslaget, men vil selvfølgelig kigge nærmere på det i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Det var så tæt, man kunne komme et tilsagn uden at give det. Den næste er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her forslag er jo lidt en samling af forskellige tiltag. Der er en række tekniske ændringer i forhold til implementering af EU-lovgivning på regnskabsområdet. Af mere substantielle ændringer kan nævnes, at virksomheder med forslaget får mulighed for at udelade visse oplysninger i deres redegørelse for samfundsansvar, hvis offentliggørelsen af oplysninger er til skade for virksomheden i en verserende juridisk tvist eller forhandling. Det er regler, som også findes i en række andre lande, og det giver for os god mening at ændre på det.

Med forslaget skal de 85 største børsnoterede virksomheder ligeledes redegøre for deres mangfoldighedspolitik eller mangel på samme. Dette krav stammer fra et EU-direktiv. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er vi ikke tilhængere af at virksomheder skal, men nu er det jo EU-lovgivning, og derfor må vi implementere det i dansk lovgivning. Men det er efter vores opfattelse et af de områder, hvor EU bør blande sig udenom. Herudover indeholder forslaget også mindre ændringer af revisorloven og skærpelse af eksportkontrolloven. Skærpelse af eksportkontrollen skal sikre, at ledelsen inddrages og godkender hver enkelt eksportansøgning i forhold til cyberovervågningsprodukter. Det skal sikre en styrket kontrol med de her produkter, som potentielt kan anvendes til menneskerettighedskrænkelser.

Samlet set støtter vi lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det Alternativet, og det er hr. René Gade. Værsgo.

Vi er også positive over for lovforslaget. Generelt er mangfoldighedsdagsordenen meget vigtig for os i Alternativet. En gang imellem kan man spørge: Hvorfor dog? Er det ikke forkert at gå så meget op i det at lave så stringente regler og rammer? Jo, men vi tænker, at der er et strukturelt problem flere steder i samfundet, så den er vi med på. Vi er også med på, at vi får sikret de øvrige tiltag i lovforslaget.

De er blevet gået godt igennem, men jeg vil hæfte mig ved dual use-forbedringerne, altså i forhold til hvad det er, vi kan eksportere til udlandet, på det område, hvor det er teknologi, der også kan bruges til krigsførelse eller overvågning. Det ligger mig meget nært, for vi var flere partier i Folketinget, der var tæt på – og der er flere ministre, der har været tæt på – den dagsorden tidligere. Mange har uforvarende været med til at sige ja, måske fordi vi troede, systemerne var gode nok på daværende tidspunkt, og at kontrollen var god nok, men hvor det ender med, at vi eksporterer systemer, der kan bruges til noget godt og fornuftigt og udnytter dansk teknologi og knowhow, men hvor de så ender i hænderne på regimer, som ikke er tilforladelige for et land som Danmark, der har så høje standarder for, hvad vi vil levere på menneskerettighedsdagsordenen, og hvad vi gerne vil stå for generelt som land.

Det var bl.a. avisen Information og BBC, der havde den her dagsorden for, jeg tror, det er halvandet års tid siden. Det var virkelig, virkelig god graverjournalistik, som hjalp os politikere med at få indsigt. Omvendt er det også svært at stå som politikere og faktisk kritisere den praksis, vi havde herhjemme. For som vi lige har hørt, er der jo arbejdspladser, der ryger, når man løfter den moralske dagsorden så højt, som vi gjorde der, og kigger på, hvad det egentlig er, vi eksporterer til udlandet. Men det var nødvendigt for os i Alternativet netop at råbe vagt i gevær, og jeg oplever også det her tiltag som en erkendelse af, at det ikke har været godt nok indtil nu.

Man kan gå endnu længere, men det kan vi altid komme med senere. Jeg synes bare, vi skal glæde os over, at man med det her lovforslag i hvert fald forebygger, at man kommer til at levere dual use-systemer til stater, der kan bruge det til overvågning. Man kunne vælge simpelt hen helt at sige, at man ikke vil eksportere til lande på en given liste, hvor man har fundet ud af, hvem man ikke vil eksportere sådan noget her til, fordi man mener, det er regimer, der har en habitus, der gør, at de faktisk bruger det til at undertrykke befolkningen. Det var drønsvært at argumentere sig frem til, præcis hvordan den liste skulle se ud, da vi senest sad og arbejdede med det. Der var mange faldgruber. Skulle man udelukke hele lande, og hvordan skulle man gøre det? Derfor tror jeg også bare, jeg vil sige, at hvis man vælger at eksportere til lande, hvor der er regimer, der bruger det til overvågning, og hvor vi ved at menneskerettighederne bliver undertrykt, så skal vi i hvert fald være skarpere, end vi var sidst, da vi sad på samrådene og dykkede ned i det her. Som jeg husker det, blev den daværende minister simpelt hen nødt til at navigere i et felt, hvor vi eksporterede til personer – der er nogle af de oplysninger, der er fortrolige, så man kan ikke komme så tæt ind på det – og dele af regimer, der var så åbenlyst tæt på at gøre noget ulovligt med de her systemer, men hvor vi ikke havde handlet på det alligevel. Der tror jeg, at vi i Alternativet nok er til at være lidt mindre defensive og så måske give afkald på nogle eksportaftaler for at leve op til de menneskerettigheder, som vi står vagt om herhjemme.

Det er trist, at nogle virksomheder så må lukke. Så håber vi, at vi kan få aftaler på andre områder ved at holde made in Denmark-flaget højt, og at vi ikke leverer våben og systemer og overvågning til regimer, der udnytter det. Så det er et stort ja tak fra Alternativet til, at man forbedrer sagerne på området. Man kunne overveje slet ikke at levere til regimer, der har for vane at misbruge det. Men vi har ikke selv opfundet listen endnu til, hvordan man skulle udelukke enkeltlande. Vi har talt om det, men vi er godt tilfredse med der, hvor vi er landet nu.

Tak til hr. René Gade. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand. Også Radikale Venstre kan tilslutte sig lovforslaget, der på en række områder forbedrer, synes vi, praksis i forhold til i dag. Jeg skal ikke gentage alle de bemærkninger og gennemgange af forslaget, der har været, men bare gøre opmærksom på to områder, som vi vil være særlig opmærksomme på fra radikal side.

Det ene er, som flere ordførere har været inde på, og som nogle høringssvar jo også indikerer: Hvor store er vores krav til danske virksomheder, når det handler om at rapportere om bæredygtighed og menneskerettigheder i den værdikæde, der ligger bag virksomhederne? Det er noget, vi kommer til at diskutere, tror jeg, ad adskillige omgange i den kommende tid. Der vil jeg sige, at vi sådan set ønsker et så højt ambitionsniveau som muligt. Men det er også et tema, synes vi, der egner sig virkelig godt til europæiske standarder, fordi vi får en langt større virkning, hvis vi får de her ting igennem på europæisk niveau over for tredjelande, og det vil selvfølgelig også gå mindre ud over dansk konkurrenceevne, hvis det er fælleseuropæiske beslutninger. Derfor kunne vi måske godt tænke os, at vi også i forbindelse med lovbehandlingen her kunne få et tilsagn fra ministeren om, at Danmark ud over at gennemføre det, vi nu gennemfører her, vil arbejde for at komme længere på europæisk niveau i den tid, der kommer.

Den samme kommentar kunne jeg næsten være fristet til at komme med i forhold til det andet, nemlig det her med eksport af dual use-cyberovervågningsudstyr. Vi har jo lige vedtaget – faktisk hele Folketinget – en beretning, som lægger op til, at regeringen skal stramme praksis i Danmark og søge at få en mere restriktiv praksis på europæisk niveau, som også regeringen har tilsluttet sig, hvad vi var glade for. Derfor opfatter vi sådan set det her som en del af den implementering af den beretning, vi er blevet enige om, men kun som en start, kan man sige. Jeg håber også, at regeringen tolker det sådan.

Med de bemærkninger kan vi tilslutte os forslaget.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Lovforslaget her har, som flere ordførere også har været inde på, til formål at sikre en korrekt, fuldstændig og hensigtsmæssig implementering af EU's regnskabsdirektiv. Efter implementeringen af regnskabsdirektivet i 2015 er man blevet opmærksom på, at der ved den lejlighed er sket nogle mindre tekniske fejl på nogle punkter, bl.a. på grund af at Kommissionen var meget sen til at afklare nogle forskellige uklarheder f.eks. i forhold til forsigtighedsprincippet og indførelse af krav om mangfoldighedsredegørelser.

Derudover foreslås det i lovforslaget bl.a., at reglerne for redegørelser for samfundsansvar, som også blev indført i forbindelse med direktivimplementeringen i 2015, ændres. Med det foreslåede bliver kravene beskrevet tydeligere for at undgå, at virksomhederne er i tvivl om, hvad de skal oplyse. Det kan f.eks. være i forhold til CO 2 -udledning, hvor visse virksomheder tidligere har været fritaget – det synes jeg sådan set er et meget fornuftigt skridt.

En anden ting, jeg vil nævne, er ændringerne af eksportkontrolreglerne. Det er jo sådan, at der er nogle produkter, som man ikke bare kan eksportere frit til lande, som vi ikke ønsker at understøtte, f.eks. hvis produkterne kan bruges til fjendtlige handlinger mod Danmark eller vores allierede eller på anden vis kan bruges til at krænke menneskerettigheder.

I lovforslaget lægges der op til, at eksportansøgninger vedrørende cyberovervågningsudstyr fremover skal vedlægges en erklæring fra ledelsen for selskabet. Det er jo en måde at sikre, at ledelsen i hvert fald positivt har taget stilling til ansøgningen, og det synes jeg sådan set er fornuftigt. Derudover har jeg også forstået, at regeringen vil arbejde videre for fælles regler på området gennem EU, og det hilser vi fra konservativ side også meget velkommen. Danske produkter skal selvfølgelig ikke være med til hverken ved forsæt eller uforvarende at understøtte brud på menneskerettigheder.

Samlet set kan vi selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til hr. Anders Johansson. Så er vi nået til at høre erhvervsministeren om det her spørgsmål.

Tak for støtten til lovforslaget. Det var jo næsten hele vejen rundt, at der var stor opbakning. Og jeg er sådan set meget enig i de fleste af de kommentarer, der er kommet, om, at det grundlæggende er ukontroversielt og rimelig sund fornuft, hvad der her er lagt frem. Det gælder jo det meste af det, regeringen lægger frem, altså at det er sund fornuft – men det er godt, at der også en gang imellem er nogle, der er enige i det.

De væsentligste elementer i lovforslaget er jo fem ting. Som punkt 1 er der implementeringen af EU's regnskabsdirektiv og tilpasningen til internationale regnskabsregler. Så er der som punkt 2 ændringen af reglerne om at redegøre for samfundsansvar. Som punkt 3 er der indførelsen af krav om en redegørelse om mangfoldighed. Som punkt 4 er der justeringer i revisorloven. Og endelig indføres der som punkt 5 et nyt krav i eksportkontrolreglerne om dual use, hvilket flere af ordførerne har været inde på.

For så vidt angår implementeringen af regnskabsdirektivet, vil vi gerne have, at årsregnskabsloven bliver opdateret, så vi har en korrekt implementering af EU's direktiv. Og så vil vi også gerne have, at man får mulighed for at følge internationale regnskabsstandarder, hvilket er en fordel i forhold til at kunne kommunikere med udlandet og have en ens regnskabspraksis.

I forhold til samfundsansvar er det, som flere af jer også har været inde på, primært et spørgsmål om at beskrive reglerne tydeligere, så virksomhederne ikke er i tvivl om, hvilke oplysninger de har pligt til at give. Og så indfører vi samtidig en mulighed for, at man i visse situationer, meget undtagelsesvis, kan undlade at offentliggøre oplysninger, hvis det kan volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister.

I forhold til mangfoldighed foreslår vi at indføre en bestemmelse om virksomheders mangfoldighedspolitik. Det er et krav, der stammer fra EU-direktivet, for at skabe transparens om mangfoldigheden i ledelsens sammensætning. Det betyder ikke, at man har pligt til at have en politik for mangfoldighed, hvilket måske kan berolige bl.a. Liberal Alliance, men hvis man har en politik, skal man redegøre for den, og hvis ikke man har en politik, så skal man forklare baggrunden for, at man ikke har det. Det vil komme til at gælde for ca. 85 danske virksomheder, og der er derfor ikke tale om en meget voldsom udbredelse af mangfoldighedsafrapporteringer, hvilket måske kan berolige Liberal Alliance. Og til dem, som går meget op i mangfoldighed, bl.a. Alternativet, kan man sige, at det nok er et skridt i Alternativets retning, og vi er selvfølgelig glade for, at de bakker op om lovforslaget.

I forhold til ændringer af revisorloven handler det primært om reglerne for revisorers efteruddannelse, så der er lidt mere fleksibilitet i forhold til at tage den obligatoriske efteruddannelse, som revisorer skal have, så de hele tiden er opdateret.

I forhold til eksportkontrolreglerne indeholder lovforslaget forslag om at ændre bemyndigelsesloven. Regeringen foreslår, at ansøgninger om tilladelse til eksport af cyberovervågningsudstyr fremover skal være vedlagt en ledelseserklæring, hvor virksomhedens ledelse skriver under på, at ansøgningen er gennemlæst og godkendt, så vi er sikre på, at virksomhederne på topniveau står inde for det, som bliver afleveret til myndighederne.

Det er ganske kort hovedelementerne i lovforslaget. Ellers synes jeg, det er blevet fint gennemgået af flere af ordførerne her. Og vi siger tak for opbakningen til det.

Foreløbig tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for gennemgangen. Det kan være, det ligger uden for lovforslaget, men jeg tænker alligevel, at det er så tæt på, at jeg vil spørge om det, og ellers stiller jeg bare spørgsmålet skriftligt i stedet for.

Har det været på ministerens bord måske at lave den udvælgelse af lande, stater, som vi simpelt hen ikke vil eksportere eksempelvis dual use-udstyr til? Vi har drøftet det tidligere i Erhvervsudvalget, og som jeg også ytrede fra talerstolen, var det virkelig svært at lave en liste, der var ordentlig og ikke udelukkede nogen, som faktisk ikke havde fortjent at blive udelukket.

Men er det noget, man har drøftet i ministeriet?

Ministeren.

Jeg har ikke på stående fod viden om, at det skulle være noget, vi har drøftet i ministeriet. Jeg vil gerne svare på det skriftligt, hvis hr. René Gade vil oversende spørgsmålet. Jeg har i hvert fald ikke lige i hukommelsen, at det skulle være noget, vi har drøftet.

Med det siger vi så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.