Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 98 Bilag 1
Offentligt
1968729_0001.png
-- AKT 422823 -- BILAG 1 -- [ KLs høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om midlertidig r.._ ] --
NOTAT
KL's høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af
lov om midlertidig regulering af boligforholdene
KL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene (kontrol og sanktion vedr. bopælspligt) i høring, og takker for
muligheden for at kommentere på forslaget.
Lovforslaget har til formål at styrke kommunernes mulighed for at sikre
overholdelsen af reglerne om bopælspligt. KL har tidligere været i dialog
med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om disse muligheder, og imødeser
derfor ændringen positivt.
Det er positivt, at der nu fremgår hjemmel til at samkøre registre. Men
registrene kan skifte, så hvis formuleringen henviser til registre med de
ønskede oplysninger i stedet for navngivne registre, vil det ikke blive påvirket
af, at registrene udfases eller skiftes ud. I bemærkningerne til forslaget er
det anført, at samkøring af registre er for at finde ejeren af boliger. Det er
dog også væsentligt for at opklare, om en konkret bolig er beboet, og hvor
længe, af hensyn til kravet om helårsbeboelse.
Det skal bemærkes, at kommunernes muligheder for at sikre overholdelse af
reglerne, kan styrkes yderligere. Der efterspørges fortsat en mulighed for at
kunne stille krav om, at ejer og lejer udreder benyttelsen af boligen i form af
dokumentation, fx huslejekontrakter. Det kunne fx være i lighed med den
oplysningspligt, der findes i CPR-loven. Det vil kunne give mulighed for at
afklare, om der er sket udlejning til helårsbeboelse eller til hotellignende eller
anden ulovlig anvendelse. Uden denne mulighed, er det begrænset, hvad
kommunerne kan stille op med fx uoverensstemmelser mellem de samkørte
registre.
Ligeledes vil det give kommunerne flere muligheder, hvis bestemmelserne
bliver gældende for alle boliger, som opføres eller konverteres til bolig,
allerede ved etablering eller færdiggørelse, og ikke først når ibrugtagning
dokumenteres ved folkeregistertilmelding. Dermed kan det undgås, at
boliger fremstår uden bopælspligt i længere perioder.
Herudover havde KL gerne set en ændring af tidsfristen i §51, stk. 3, idet
sanktionsmuligheden med anvisning af lejer i praksis er svær at realisere
inden for tidsfristen, og dermed vanskeliggøres kommunens mulighed for at
fastholde bopælspligten.
Boligreguleringssager skal en lang og tung vej gennem retssystemet, og kan
derfor trække ud. En mulighed for at kunne udstede administrative bøder,
kunne være medvirkende til, at kommunerne fik mulighed for at stoppe
ulovlig benyttelse og afslutte boligreguleringssager hurtigere.
Der tages forbehold for politisk behandling.
Dato: 17. august 2018
Sags ID: SAG-2018-04269
Dok. ID: 2608402
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3005
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0002.png
NOTAT
Dato: 17. august 2018
Venlig hilsen
Christina L. Hansen
KL
Sags ID: SAG-2018-04269
Dok. ID: 2608402
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3005
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0003.png
-- AKT 422823 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Københavns Kommune ] --
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Anvendelse
NOTAT
19. juli 2018
Sagsnr.
2018-0185290
Høringssvar fra Københavns Kommune til forslag til lov om
ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt).
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har den 29. juni 2018 sendt et
lovforslag i høring. Formålet med lovforslaget er at styrke
kommunernes mulighed for at sikre overholdelsen af reglerne om
bopælspligt. Styrelsen gør i bemærkningerne opmærksom på, at
lovgivningen omkring sanktioner og kontrolbestemmelser for
udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål ikke er en del af
dette lovforslag.
Københavns Kommune har i perioden 2015-17 haft omfattende dialog
med styrelsen og ministeren om de behov kommunen har for at kunne
føre den fornødne kontrol med opfyldelse af kravet om
helårsanvendelse. Københavns Kommune har bl.a. fremsendt syv
konkret formulerede forslag til tilføjelser til den nuværende
boligreguleringslov (de 7 forslag er vedlagt som bilag).
I det fremsendte høringsudkast er kun få af kommunens forslag delvist
imødekommet. Københavns Kommune mener derfor ikke, at
lovforslaget er tilstrækkeligt til at kommunen kan føre effektiv kontrol
med at bopælspligten overholdes for alle boliger i kommunen.
Navnlig mangler Københavns Kommune:
•
Mulighed for at kunne stille krav om, at ejer og lejer udreder
benyttelsen af boligen i form af erklæring, huslejekontrakter
og anden dokumentation.
•
At boligreguleringslovens bestemmelser bliver gældende for
alle boliger, som opføres eller konverteres til bolig, allerede
ved etablering/færdiggørelsen af boligen, og ikke først når den
faktiske ibrugtagning kan dokumenteres f.eks. ved en
folkeregistertilmelding.
•
At § 51 stk. 3 fjernes, da den giver kommunen en alt for kort
tidsfrist til at handle, og fordi sanktionsmuligheden med
anvisning af en lejer i praksis er svær at realisere og
vanskeliggør derfor kommunens mulighed for at fastholde
bopælspligten.
•
At Kommunen får mulighed for at kunne udstede
administrative bøder, og dermed stoppe uønskede benyttelser
samt få afsluttet boligreguleringssager hurtigere, uden den
langt tungere vej gennem retssystemet.
Nedenfor uddybes kommunens ønsker.
Dokumentnr.
2018-0185290-3
Sagsbehandler
Kathrine Pejstrup Cramer
BBR
Njalsgade 13
Postboks 416
2300 København S
Telefon
3366 5664
E-mail
[email protected]
EAN nummer
5798009809452
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1. Flere og bedre kontrolmuligheder
Københavns kommune foreslår bedre muligheder for at påvise urigtig
benyttelse igennem flere forskellige former for sporingsmuligheder,
herunder:
•
At kunne føre fysisk tilsyn med boliger, for ved selvsyn at
undersøge om en eller flere boliger benyttes i strid med
boligreguleringslovens regler.
•
At kunne indhente oplysninger fra forsyningsselskaber, med
henblik på at fastlægge omfanget af benyttelsen af boligen.
•
At kunne stille krav om at ejer og lejer oplyser forholdene
f.eks. ved udlevering af lejekontrakter eller på anden vis
udreder benyttelsen af boligen.
(Kommunens eget forslag til formulering kan ses i Bilag 1 nr. 4 og 5).
De første to punkter er imødekommet i form af, at det fremlagte
lovforslag indeholder mulighed for at føre kontrolbesøg på samme
vilkår som gælder for medielicenskontrollen. Det er dog i lovforslaget
ikke præciseret, om det betyder, at det bliver muligt for Københavns
Kommune at ringe på døren og spørge ind til beboere og anvendelsen
ved den bolig, som ønskes undersøgt. I lovforslaget gives også ret til
at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om boligens forbrug
af el, vand, varme og gas i en bestemt periode. Lovforslaget
indeholder dog ingen muligheder for at kunne kræve boligforholdene
udredt af ejer eller lejer af boligen. Når der ikke kan stilles krav til, at
ejer eller lejer udreder forholdene er kommunen ikke væsentligt bedre
stillet end i dag.
I lighed med den oplysningspligt der findes i CPR-loven vil
Københavns Kommune derfor gerne have tilføjet muligheder, for at
stille krav om udlevering af oplysninger fra ejer eller lejer, som kan
belyse forholdet (kommunens eget forslag til formulering ang.
oplysningskrav kan ses i Bilag 1 nr. 3).
2. Kontrol allerede når boligen står færdig
Et af de store problemer i den nuværende lovgivning er, at en bolig i
praksis som oftest først kan kontrolleres efter boligreguleringsloven
når det kan dokumenteres, at boligen har været anvendt til
helårsbeboelse ved at se en folkeregistertilmelding. Da der ikke i
gældende lov er nogen muligheder for at kræve forholdene oplyst af
ejer/lejer kan boligreguleringslovens bestemmelser derfor først
bringes i anvendelse når der er folkeregistertilmelding på adressen.
Side 2 af 4
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Med den store byggeaktivitet i Københavns Kommune betyder det, at
en lang række af de boliger der bygges vil være
’uden bopælspligt´
i
en længere periode. Københavns Kommune har i 2015-17 lavet
forskellige opgørelser af antallet, som jo i sagens natur er dynamisk,
men har været i størrelsesordenen 1.500- 2-500 boliger, alt afhængig
af tidspunkt og detaljer i opgørelsesmetoden. Københavns Kommune
foreslår derfor, at man udvider boligreguleringslovens formål til også
at omfatte nye boliger, således, at boligreguleringslovens
bestemmelser kan gøres gældende for alle boliger, som fremover
opføres eller konverteres til bolig allerede fra de ibrugtages (se
kommunens eget forslag til formulering i Bilag 1 nr. 2).
Dette ønske er ikke imødekommet i lovforslaget.
3. Fastholde kommunens ret til at stille krav om
helårsanvendelse
Københavns kommune ønsker at fjerne §51 stk. 3, da formuleringen er
både uhensigtsmæssig og unødvendig, og giver kommunen en alt for
kort tidsfrist til at handle, samt medføre, at manglende handling vil
kunne betragtes som samtykke til en uønsket anvendelse. Det gør det i
praksis vanskelig for kommunen at fastholde bopælspligten (Ordlyden
af §51 stk. 3 fremgår af Bilag 1, nr. 7).
4.
Flere og bedre sanktionsmuligheder
Lovforslaget imødekommer ikke kommunens ønske om at kunne
tildele administrative bøder (se forslag til formulering Bilag 1 nr. 6).
Ønsket skyldes, at administrative bøder vil være et redskab, der kan
stoppe uønskede benyttelser samt få afsluttet boligreguleringssager
hurtigere, uden den langt tungere vej gennem retssystemet.
Muligheden for at kommunen vil kunne uddele administrative bøder
vil kunne aflaste politiet og retssystemet, samt gøre sagsbehandlingen
af ulovlige benyttelser af boliger hurtigere.
5. Hjemlen til at føre kontrol
For at identificere boliger, der ikke bliver anvendt korrekt til
helårsbeboelse, er det nødvendigt at kunne samkøre oplysninger fra
hhv. CPR, BBR og ESR.
Københavns Kommune fastholder dermed sit forslag om, at
boligreguleringsloven indeholder eksplicit hjemmel til, at
kontrolmyndigheden må samkøre de nødvendige registre med
boligreguleringskontrol for øje, udover den specifikke hjemmel, der i
Side 3 af 4
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
dag er i loven til at samkøre registre mhp. at finde antallet af beboere
på en adresse (§ 52c).
Den foreslåede tilføjelse til § 52d indeholder denne hjemmel, men i
bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at samkøring af registre er
nødvendig for at finde ejeren af boliger. Dette er for så vidt korrekt,
men registersamkøring foretages også, og især for at opklare om en
konkret bolig er beboet, og hvor længe denne beboelse har været, idet
det har betydning for om kravet om helårsanvendelse er opfyldt.
Københavns Kommune mener derfor, at dette bør fremgå af
bemærkningerne til loven (Københavns Kommunes eget forslag til
formulering kan ses i vedlagte Bilag 1 nr. 1).
Københavns Kommune gør i øvrigt opmærksom på, at det register der
indeholder stamoplysninger om ejer er under udfasning. Der kommer
et nyt register, der vil opfylde samme formål som ESR. Københavns
Kommune opfordrer derfor til, at lovforslaget formuleres så det
henviser til de registre, der indeholder de ønskede oplysninger (hhv.
ejer-, person- og boligoplysninger) og ikke konkrete navngivne
registre
Afsluttende:
Københavns Kommune mener derfor ikke, at det forelagte lovforslag
giver de fornødne midler til, at kommunen kan føre en hensigtsmæssig
kontrol af pligten til helårsanvendelse.
Det bemærkes, at alle Københavns Kommunes fremsendte forslag til
forbedring af boligreguleringsloven retter sig mod at sikre, at boliger
med krav om helårsanvendelse også rent faktisk benyttes til det. Ingen
af forslagene er specifikt rettet mod korttidsudlejning. Flere af
forslagene vil dog også være anvendelige ved undersøgelser af
korttidsudlejning, men korttidsudlejning kan ikke identificeres med de
samme værktøjer som benyttes til boligreguleringskontrol (samkøring
af registre), fordi der typisk ikke er folkeregistertilmelding.
Derfor er der behov for specifikke og nye regler om f.eks.
oplysningspligt for ejere, formidlere og lejere for at kunne afdække
omfang og karakter af kortvarige lejeforhold, uanset om boligen er
omfattet af boligreguleringsloven eller er en såkaldt bolig "uden
bopælspligt".
Side 4 af 4
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0007.png
-- AKT 422823 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 - til høringssvar fra KBH Kommune ] --
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Anvendelse
NOTAT
Bilag 1
–
Tekstforslag til ændringer i boligreguleringsloven
1. Tilføjelse: lovhjemmel til samkøring af CPR og BBR (inspireret af
boligreguleringslovens § 52 c):
Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtigelse
samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og
Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning
om, hvorvidt § 47-52 er overholdt. Samkøringen kan ske som led i
behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til
brug for kontrol heraf.
30-05-2017
Sagsnr.
2017-0203145
Dokumentnr.
2017-0203145-9
Sagsbehandler
Zine Louise Lange
2. Tilføjelse: definition af hvilke boliger som er omfattet af pligt til
helårsbeboelse:
Boliger, som indenfor de sidste 5 år er blevet brugt til
helårsbeboelse, er omfattet af denne lovs bestemmelser. Det
samme gælder nye boliger herunder boliger, der er fremkommet
ved konvertering. Pligten til helårsbeboelse indtræder for de
sidstnævnte boliger, når boligerne er blevet etableret.
3. Tilføjelse: lovhjemmel om krav til udlevering af lejekontrakter
(inspireret af CPR-lovens § 10, stk. 2):
Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en boligs
benyttelse ud over de oplysninger, som den har adgang til efter
anden lovgivning, pålægge boligens ejer samt de personer eller
virksomheder, som forestår udlejning af boligen, at udlevere
indgåede lejekontrakter fra de seneste fem år.
4. Tilføjelse: lovhjemmel til kontrolmyndighedens adgang til
forbrugsoplysninger om tele-, el-, gas-, vand- og varmeforbrug
mhp afdække om en bolig eller en erhvervsenhed i en ejendom
bebos eller benyttes ulovligt (inspireret af CPR-lovens § 10).
Stk. 1. En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at en bolig
eller en erhvervsenhed i kommunen ikke benyttes i henhold til
lovgivningen, skal undersøge sagen for at stoppe en eventuel
lovstridig benyttelse.
BBR
Njalsgade 13
Postboks 416
2300 København S
Telefon
3366 5339
E-mail
[email protected]
EAN nummer
5798009809452
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0008.png
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen kræve
følgende oplysninger:
En nærmere redegørelse fra boligejeren eller brugeren om
dennes benyttelse af boligen eller erhvervsenheden.
En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til
eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der
bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
Samt indhente oplysninger fra tele- og forsyningsselskaber,
med henblik på at fastlægge omfanget af benyttelsen af boligen
eller erhvervsenheden.
5. Tilføjelse: lovhjemmel til tilsynsmulighed (inspireret af
byggelovens § 19, stk. 1-3)
Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til
en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af
lovens § 46, stk. 1, § 48, stk. 1 og § 50, stk. 1.
Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.
Stk. 3. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i
henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom.
6. Tilføjelse: lovhjemmel til at udstede administrative bøder
(inspireret af CPR-lovens § 58, stk. 1)
Kommunalbestyrelsen kan tilkendegive vedkommende, at en
overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 53 kan afgøres
uden retlig forfølgelse, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere
angiven frist, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde til
kommunens kasse.
7. Følgende paragraf foreslås fjernet fra boligreguleringsloven:
§ 51, stk. 3: Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter
anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens
samtykke for meddelt.
Side 2 af 2
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0009.png
-- AKT 422823 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar - Danske Udlejere ] --
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edward Thomsens Vej 14
2300 København S
[email protected]
[email protected]
17. august 2018
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt).
Danske Udlejere har modtaget ovennævnte forslag til høring. Efter gennemgang deraf skal forslaget
kommenteres som følger:
Der er ikke indvendinger imod, at centrale registre
–
som på mange andre områder - kan samkøres
for, at kontrollere om og i hvilket omfang boliger er beboet.
Derimod forekommer det at være ganske overflødig, at indføre bestemmelsen i forslagets § 52e, om
at kommunale medarbejder må ringe eller banke på en dør og spørge om, hvorvidt der bor nogen i
boligen/lejligheden eller ej.
Denne mulighed ses allerede på nuværende tidspunkt at kunne anvendes
–
dog bliver det ved for-
slaget præciseret overfor de kommunale medarbejdere, at de ikke må ”overskride dørtærsklen.”
Det er ikke anført, hvorledes der skal forholdes i blok-bebyggelser
–
er udlejeren eller én af de
lejere, som Kommunen kan få kontakt med, retlig forpligtet til at give Kommunen adgang til, at
komme ind i opgangen, således at den kommunale medarbejder, kan banke på den enkelte dør i
opgangen
–
eller er den kommunale medarbejder henvist til at ringe på dør-telefonen for at få
kontakt med beboeren på 5. sal ?
Hvis yderdøren
til opgangen ”står åbent” kan den kommunale medarbejder i de fleste
tilfælde, uden
indvendinger, gå op ad trapperne og banke på den enkelte dør for at få kontakt med beboeren. Man
kan spørge om lovændringen gennemføres med henblik på, at de kommunale medarbejdere, med
BRL § 52d i hånden, kan få mulighed for at ”banke
på døre”
med hjælp
af fogeden ?
Der ses således ikke at være et reelt behov for at indføre den pågældende regel i BRL § 52e nr. 2,
hvilket også erkendes i bemærkningerne under pkt. 2.1.2.2.
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
Fredensgade 30, 8000 Århus C. Tlf.: 8618 5155 - Fax: 8618 5157
E-mail: [email protected] - www.danskeudlejere.dk
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0010.png
Danske Udlejere supplerer i øvrigt gerne ovennævnte.
Med venlig hilsen
DANSKE UDLEJERE
Keld Frederiksen
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
Fredensgade 30, 8000 Århus C. Tlf.: 8618 5155 - Fax: 8618 5157
E-mail: [email protected] - www.danskeudlejere.dk
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0011.png
-- AKT 422823 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar - LLO bopælspligt ] --
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Deres j.nr. BO0201-00022
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar Lejernes Landsorganisation i Danmark:
vedr. ”Høring over forslag til lov om Lov om ændring af
lov om midlertidig regulering af boligforholdene
Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt ”
Forslaget styrker kommunernes mulighed for at sikre overholdelsen af reglerne om
bopælspligt ved at give indføre en udtrykkelig hjemmel til at samkøre CPR-registret med BBR-
registret og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), ved at give kommune
mulighed for at opsøge udvalgte husstande på bopælen (dog ikke længere end døren til
boligen) og mulighed for at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en husstands
forbrug.
Lejernes LO i Danmark støtter forslaget, da det forfølger et nødvendigt og sagligt formål,
nemlig en hensigtsmæssig benyttelse af boligmassen. Desuden giver lovforslaget ikke direkte
adgang til at komme indenfor lejerens hjem, men kun at møde frem til dørtærsklen, hvilket
synes at være en rimelig afvejning.
Med venlig hilsen
Lejernes LO i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand
/Anders Svendsen
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0012.png
-- AKT 422823 -- BILAG 6 -- [ itpol-hoeringssvar-boligreguleringslov-forbrugsoplysninger ] --
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Sendt per email til
[email protected]
med
kopi til
[email protected]
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bernhards Vej 15, 2.tv
1817 Frederiksberg C
E-mail : [email protected]
Web : http://www.itpol.dk
Dato
: 17. august 2018
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring
af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene (Kontrol og sanktion
vedrørende bopælspligt)
IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til den
foreslåede adgang til at kommunalbestyrelsen kan
indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en
konkret boligs forbrug (den foreslåede § 52 e, stk. 1, nr. 1 i
boligreguleringsloven).
IT-Politisk Forening skal indledningsvist bemærke, at
forsyningsselskaber behandler oplysninger om en boligs
forbrug af el, vand, varme og gas, el med henblik på
afregning af kunden for dette forbrug. En senere
anvendelse af disse oplysninger til generelle kommunale
kontrolforanstaltninger er efter IT-Politisk Forenings
opfattelse uforeneligt med det oprindelige formål.
Forbrugsregistreringen af el, vand, varme og gas sker i
stigende grad ved højfrekvent elektronisk aflæsning af
såkaldte ”smarte” forbrugsmålere. Oplysninger om
eksempelvis en boligs el-forbrug på timebasis kan tegne et
meget præcist billede af husstandens vaner og
adfærdsmønstre, uagtet at der formelt ikke er tale om
personoplysninger som er omfattet af artikel 9, stk. 1
(særlige kategorier af personoplysninger) i
databeskyttelsesforordningen (EU) 2016/679. Behandling
af sådanne forbrugsoplysninger til andet end afregning
udgør derfor et betydeligt indgreb i den grundlæggende
ret til privatliv og beskyttelse af personlige oplysninger, jf.
artikel 7 og 8 i Charter om Grundlæggende Rettigheder.
1
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Idet forbrugsoplysninger efter den foreslåede § 52 e, stk. 1,
nr. 1 i boligreguleringsloven skal behandles til et nyt
formål, som er uforeneligt med det oprindelige formål, skal
der foreligge et særskilt retligt grundlag for denne
behandling. Hensigten med lovforslaget, som IT-Politisk
Forening forstår det, er at etablere dette grundlag.
Behandling af forbrugsoplysninger indhentet fra
forsyningsselskaber til generelle kommunale kontrolformål
udgør et indgreb i retten til beskyttelse af
personoplysninger og eventuelt andre grundlæggede
rettigheder (som retten til privatliv). Et sådant indgreb skal
opfylde kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 23,
stk. 1 og artikel 52, stk. 1 i Charter om Grundlæggende
Rettigheder om at indgrebet skal være fastlagt i
lovgivningen, skal respektere disse rettigheders og
friheders væsentligste indhold, skal være nødvendigt for at
forfølge et mål af almen interesse og iagttage
proportionalitetsprincippet. Lovforslagets bemærkninger
har ingen vurdering af dette.
Lovforslaget giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at
indhente oplysninger om en konkret boligs forbrug fra
forsyningsselskaber og behandle disse oplysninger til
kontrol af bopælspligt. Det er uklart, om denne
bestemmelse alene giver kommunalbestyrelsen en
hjemmel til at modtage og behandle sådanne
personoplysninger, hvis forsyningsselskabet er villig til at
udlevere dem og mener at have et retligt grundlag i
databeskyttelsesforordningen for denne videregivelse,
eller om lovforslaget ligefrem fastsætter en pligt for
forsyningsselskaber til at udlevere forbrugsoplysninger om
en konkret boligs forbrug, hvis kommunalbestyrelsen
anmoder om det.
Alene på grund af denne uklarhed kan indgrebet som det
fremstår i lovudkastet næppe siges at være ”fastlagt i
lovgivningen”, da dette blandt andet, jf. retspraksis fra EU-
Domstolen og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, stiller krav om, at
retsgrundlaget skal være klart og præcist, og at
anvendelse heraf skal være forudsigelig for de personer,
som er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det bør også præciseres i lovforslaget hvilke
2
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
forbrugsoplysninger, der skal overføres fra
forsyningsselskabet til kommunalbestyrelsen. Det er
vigtigt for at sikre, at indgrebet i retten til beskyttelse af
personlige oplysninger er begrænset til det strengt
nødvendige, jf. retspraksis fra EU-Domstolen, herunder
præmis 155-163 i A-1/15 (ECLI:EU:C:2017:592). Ordet
”forbrugsoplysninger” i lovteksten kan dække over et
samlet forbrug, som indgår i en afregning (opkrævning) til
kunden, men det kan muligvis også dække over
højfrekvente måleraflæsninger, som indgår i beregningen
af forbrugsbeløbet, hvis forbrugsaftalen indeholder
tidsvarierende takster eller afgifter.
Idet formålet for kommunalbestyrelsens behandling af
forbrugsoplysninger er kontrol af bopælspligt som
helårsbolig, skal overførslen af personoplysninger fra
forsyningsselskabet begrænses til de oplysninger, som er
strengt nødvendige for dette formål. Efter IT-Politisk
Forenings opfattelse bør det være tilstrækkeligt med
aggregerede forbrugsoplysninger over en periode på
mindst en måned. IT-Politisk Forening vil ikke afvise, at der
muligvis kan opstilles hypotetiske situationer, hvor mere
detaljerede forbrugsoplysninger (eksempelvis el-forbrug på
timebasis) eventuelt vil kunne være nyttige for
kommunalbestyrelsens kontrol af bopælspligt, men da
sådanne oplysninger som nævnt ovenfor vil kunne tegne
en meget præcis profil af husstandens vaner og
adfærdsmønstre, vil udlevering af oplysningerne til
kommunalbestyrelsen ikke være proportionalt i forhold til
formålet om kontrol af en eventuel overtrædelse af
bopælspligten.
Det bør derfor præciseres i lovforslaget, at der under ingen
omstændigheder kan udleveres højfrekvente
forbrugsoplysninger fra ”smarte” målere, og at der alene
kan udleveres oplysninger om det samlede enhedsforbrug
over en vis periode, som ikke bør være kortere end en
måned.
For at sikre, at indgrebet i retten til beskyttelse af
personlige oplysninger begrænses til det strengt
nødvendige, bør lovforslaget fastsætte nærmere
betingelser, som skal være opfyldte for at
kommunalbestyrelsen kan indhente forbrugsoplysninger
fra forsyningsselskaber. Der bør som minimum være en vis
begrundet mistanke hos kommunalbestyrelsen om, at en
3
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
konkret bolig ikke er beboet som helårsbolig i strid med
bopælspligten i boligreguleringsloven. Lovforslaget ses
ikke at indeholde sådanne begrænsninger.
Det bør i særdeleshed præciseres i lovforslagets
bemærkninger, at ”indhentning af oplysninger om en
konkret boligs forbrug” betyder, at der ikke via gentagne
anmodninger til et forsyningsselskab kan indhentes
forbrugsoplysninger om et større antal boliger med henblik
på via registersamkøring og profilering at producere
”undringslister” (eller tilsvarende dataanalyser) for boliger
med et muligvis atypisk lavt forbrug eller anden indikation
på overtrædelse af bopælspligten.
Lovforslaget fastsætter ikke konkrete retsgarantier for
kommunalbestyrelsens behandling af de indhentede
forbrugsoplysninger. Databeskyttelsesforordningen er
naturligvis gældende, men når en lov gennemfører et
indgreb i databeskyttelsesrettigheder sikret af EU-retten,
bør denne lov også fastsætte de fornødne retsgarantier for
anvendelsen af de indhentede oplysninger, således at
indgrebets omfang begrænses til det strengt nødvendige.
IT-Politisk Forening vil anbefale, at det i lovforslaget
præciseres, at de indhentede forbrugsoplysninger alene
kan anvendes til kontrol af bopælspligt efter
boligreguleringsloven, og at oplysningerne under ingen
omstændigheder kan videregives til andre dele af den
kommunale forvaltning eller anvendes til nye formål af den
dataansvarlige (kommunalbestyrelsen). Hvis
kommunalbestyrelsen konstaterer, at bopælspligten er
opfyldt, skal det sikres, at forbrugsoplysningerne
omgående slettes.
Endvidere er det afgørende for retssikkerheden, at der i
alle tilfælde sker underretning af den registrerede som der
indhentes forbrugsoplysninger for. Som fremhævet af EU-
Domstolen i bl.a. præmis 220 i A-1/15 er en ”sådan
underretning de facto nødvendig for at gøre det muligt for
[borgerne] at udøve deres ret til at anmode om indsigt i
oplysninger, der vedrører dem, og til i givet fald at anmode
om berigtigelse af disse samt til i overensstemmelse med
chartrets artikel 47, stk. 1, at have adgang til effektive
retsmidler for en domstol.”
4
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0016.png
-- AKT 422823 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar vedr. "forslag til lov om Lov om ændring af lov om midlertidig regulering a… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[email protected] (TBST Boliglov og Byfornyelse)
[email protected] (Pia Scott Hansen)
Danmarks Lejerforeninger ([email protected])
Høringssvar vedr. "forslag til lov om Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og sanktion
vedrørende bopælspligt)". / Journal BO0201-00022
Sendt:
17-08-2018 12:06:50
Bilag:
FT 2016-17 Beslutningsforslag B 71, helaarsbeboelse.pdf; FT-flertal forslag om bopaelspligt, sept. 2017.pdf;
Hermed høringsvar fra Danmarks Lejerforeninger
Med reference til høringsbrev af 29.6.2018, ministeriets j.nr. BO0201-00022, er vores kommentarer, kort:
Forslagets formål:
At begrænse AirBNB-udlejning o.lig. - har vi stor anerkendelse overfor.
Forslagets midler:
Samkøring af registre, kontrolbesøg på bopæl mv., finder vi absolut OK.
Mangel ved forslaget:
Til gengæld finder vi at det er en stor mangel, at forslaget alene omhandler de boliger, som allerede er
helårsboliger. En bolig bliver med den eksisterende lovgivning som bekendt først til en helårsbolig, når den er
benyttet som helårsbolig i en periode. I større byer som København og Aarhus er der i de senere år bygget
mange boliger, der ikke benyttes til helårsboliger. I Københavns Kommune er der anslået 2.500 boliger, der
ikke benyttet som helårsboliger (se vedhæftet artikel). Det er fx. nyopførte ejerligheder, der sælges uden
bopælspligt. Det kan en kommune ikke gøre noget ved med de nuværende regler. Oppositionen stillede i
2016-2017 et beslutningsforslag (B 71, se vedhæftet), som mistede sit flertal, fordi ministeren lovede at
fremsætte et lovforslag på området. Det forslag, som nu er i høring, opfylder imidlertid slet ikke det behov, som
udløste B 71.
Venlig hilsen
Henrik Stougaard
Landssekretær
 L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968729_0017.png
-- AKT 422823 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar - GI ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] (TBST Boliglov og Byfornyelse)
[email protected] (Pia Scott Hansen)
Marianne Mosbæk ([email protected])
Høringssvar - GI
17-08-2018 11:51:37
GI har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag vedr. ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og
sanktion vedrørende bopælspligt).
Venlig hilsen
Marianne Mosbæk
Juridisk chef, Konto
Direkte +45 82 32 23 11
Grundejernes Investeringsfond Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf. +45 82 32 23 00 gi.dk
GI sender fremover digitale breve til e-Boks i stedet for fysiske breve