L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 98 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

29. oktober 2018

2018-3614

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 29. juni 2018 en række myndighe-

der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til

lov om Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-

holdene - (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt). Høringsfristen udløb

den 17. august 2018.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

Danmarks Lejerforeninger, Danske Udlejere, Grundejernes Investeringsfond,

Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune og Lejernes

Landsorganisation i Danmark (LLO).

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget:

Grundejernes Investeringsfond.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget:

Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks

Almene Boliger, BOSAM, Danske Lejere, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Finans Danmark, Horesta, Husleje - og Beboerklagenævns-

foreningen, Landbrug & Fødevarer, Domstolsstyrelsen, Realkreditforeningen.

4. Øvrige høringssvar

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar

fra følgende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:

IT-Politisk Forening.

L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-

ninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang

af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.

I det følgende omtales høringssvarene tematisk på følgende emner:

Generelle bemærkninger

Side 2/7

2. Kontrolbesøg ved udvalgte husstande

3. Indhentning af forbrugsoplysninger

4. Hvilke boliger omfattes af reglerne om helårsbeboelse

5. Samkøring af registre

6. Øvrige forslag

Ad 1. Generelle bemærkninger

Københavns Kommune

samt

stiller sig positive over de foreslåede ændrin-

ger men påpeger samtidig, at forslaget ikke er tilstrækkeligt til, at kommunerne

effektivt kan kontrollere bopælspligten.

Danmarks Lejerforeninger

samt

Lejernes Landsorganisation i Danmark

(LLO)

udtaler sig i det hele positivt om forslaget og udtrykker generel tilfreds-

hed med de foreslåede kontrolforanstaltninger. LLO henviser til, at forlaget

forfølger et nødvendigt og sagligt formål, nemlig en hensigtsmæssig benyttelse

af boligmassen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil samlet bemærke, at

mi-

nisteriet noterer sig, at høringsparterne generelt stiller sig positive med hensyn

til forslagets formål og er enige i, at der kræves ændringer på området. De ge-

nerelle bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Ad 2. Kontrolbesøg ved udvalgte husstande

L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

LLO

støtter forslaget og finder, at det er udtryk for en rimelig afvejning, når

kommunalbestyrelsen ikke får direkte adgang til at komme inden for lejerens

hjem men kun at møde frem til dørtærsklen.

Københavns Kommune

bemærker, at det er uklart, hvad adgangen til at foreta-

ge kontrolbesøg præcis indebærer. Det nævnes i den forbindelse, at det ikke

fremgår, om kommunalbestyrelsen kan ringe på døren og spørge ind til boli-

gens anvendelse og beboere.

Danske Udlejere

mener, at kommunerne allerede har mulighed for at foretage

sådanne kontrolbesøg og påpeger, at det ikke fremgår tilstrækkelig klart, hvad

kommunalbestyrelsen får adgang til og må foretage sig, når der udføres kon-

trolbesøg ved udvalgte husstande. Der spørges til, om kommunalbestyrelsen

kan kræve at få adgang til en fælles opgang for at kunne ringe på en beboers

dør og, såfremt der ikke lukkes op, eventuelt tiltvinge sig adgang ved hjælp af

fogeden.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at det i be-

mærkningerne vil blive præciseret, at den foreslåede kontrolmulighed også

omfatter udvalgte husstande, hvortil adgang skal ske gennem en fællesopgang

eller tilsvarende fællesarealer. Kommunalbestyrelsen har således adgang til at

kunne betræde et fællesareal, f.eks. en kollegiegang eller en fælles opgang i en

ejendom med flere lejligheder/værelser, med henblik på at kunne besøge ud-

valgte husstande.

Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage kontrolbesøg ved husstande, hvortil

der kræves adgang gennem en fælles opgang eller lign., må kommunalbestyrel-

sen ringe på dørtelefonen til den pågældende bolig og anmode om, at døren til

opgangen åbnes. Såfremt den pågældende beboer ikke ønsker at åbne døren til

opgangen, vil kommunalbestyrelsen ikke have mulighed for at tiltvinge sig ad-

gang.

Kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at ringe på døren og spørge til, hvem

der bor på den pågældende adresse, og hvorledes boligen anvendes. Beboerne

vil dog ikke have pligt til at besvare kommunalbestyrelsens spørgsmål.

3. Indhentning af forbrugsoplysninger

IT-Politisk Forening

peger på, at lovforslagets beskrivelse af de databeskyttel-

sesmæssige forhold ved den foreslåede adgang for kommunalbestyrelsen til at

indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs forbrug bør

uddybes. IT-Politisk Forening gør bl.a. opmærksom på, at det bør præciseres,

at der ikke må aflæses et løbende forbrug, da der ellers kan tegnes et meget

præcist billede af en husstands vaner og adfærdsmønstre.

Det nævnes endvide-

re, at det ikke fremgår, om forsyningsselskaberne pålægges en pligt til at vide-

regive forbrugsoplysningerne.

Side 3/7

L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil samlet bemærke, at be-

mærkningerne vil blive præciseret og uddybet vedrørende de databeskyttel-

sesmæssige forhold.

Det vil fremgå af forslaget, at kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger

fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset

periode på mindst en måned.

Det vil endvidere fremgå af bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen alene

kan anmode om forbrugsoplysninger for en bestemt bolig, såfremt der i øvrigt

foreligger en begrundet mistanke om, at bopælspligten for den pågældende

bolig ikke overholdes. Når kommunalbestyrelsen anmoder et forsyningsselskab

om at videregive forbrugsoplysninger, har forsyningsselskabet pligt hertil.

4. Hvilke boliger omfattes af reglerne om helårsbeboelse

Det anføres af såvel Københavns

Kommune, KL

Danmarks Lejerforeninger,

at det er problematisk, når forslaget ikke sikrer, at boliger omfattes af kravet

om helårsbeboelse allerede fra opførelsen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil bemærke,

at forslaget

opretholdes i sin nuværende form.

Det bemærkes, at en bolig først omfattes af boligreguleringslovens regler, når

den har været taget i brug til beboelse. Nybyggede boliger er derfor som ud-

gangspunkt ikke underlagt bopælspligten, før første gang en person er bopæls-

registreret. Indtil da vil spørgsmålet om, hvorvidt boligerne skal benyttes til

helårsbeboelse eller ej være reguleret af lokalplanen. Anvendelse i strid med

lokalplanen kan af kommunalbestyrelsen sanktioneres efter planlovgivningens

regler.

Det bemærkes endvidere, at

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i 2017

gennemførte en analyse af boliger uden bopælspligt i de tre største byer i Dan-

mark.

En vigtig pointe i analysen er, at helårsbeboelse og håndhævelse af bopælspligt

alene opleves at være en udfordring i København, mens hverken Aarhus eller

Odense oplever at have tilsvarende udfordringer.

Desuden er omfanget af boliger uden bopælspligt meget begrænset i Køben-

havns Kommune (332 boliger i Københavns Kommune opgjort i januar 2017).

Set i lyset af det beskedne omfang af boliger, som reelt er uden bopælspligt i

Københavns Kommune, vurderes det, at forslaget om, at nybyggeri skal omfat-

tes af boligreguleringsloven, vil have vidtrækkende konsekvenser og ikke vil

være et brugbart instrument for at få de relativt få boliger beboet.

Side 4/7

L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Såfremt nybyggeri ville være omfattet af boligreguleringsloven og det dermed

vil være muligt at indsætte lejere i nyopførte tomme boliger, ville det i praksis

betyde, at boligerne skal tvangsudlejes eller tvangssælges, når de står færdige,

såfremt de ikke kan sælges med det samme. Det vil påføre investorer en stor

risiko, og dermed påvirke villigheden til at investere i byggeri i Danmark. Her-

med vil en evt. konjukturnedgang i byggebranchen formentlig forstærkes og

omfanget af byggeriet reduceres.

Det vurderes således, at konsekvenserne af den øgede risiko for investorerne vil

være større for udbuddet af boliger, sammenlignet med den ringe udbudspå-

virkning, der er forbundet med det problem, der sigtes på at løse.

Analysen viser desuden, at kommunerne i meget begrænset omfang anvender

muligheden for at anvise lejere i dag, ligesom boliger uden bopælspligt har en

højere kvadratmeterpris sammenlignet med det øvrige boligmarked. Det peger

i retning af, at det ikke vil være muligt at anvise lejere til boligerne, fordi husle-

jen er for høj.

Analysen peger i stedet på, at der kan være behov for en regulering af mulighe-

derne for korttidsudlejning, hvilket vil ske med

Aftale om bedre vilkår for

vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien

mellem rege-

ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Ad 5. Samkøring af registre

Københavns Kommune

samt

er positive over, at der skabes hjemmel til at

samkøre registre.

Parterne foreslår imidlertid, at der ikke henvises til specifikke

registre, da disse kan skifte navn. Der bør i stedet henvises til de til enhver tid

relevante registre.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal hertil bemærke, at lovforslaget

opretholdes i sin nuværende form.

Efter forslaget får kommunerne adgang til at samkøre CPR-, BBR- samt ESR-

registrene med henblik på at undersøge, om boliger anvendes til helårsbeboel-

se. Idet samkøring af registrene angår behandling af personoplysninger i kon-

troløjemed, bør det fremgå klart af loven hvilke registre, der gives hjemmel til

at samkøre. Registrene fremgår derfor ved navn.

Ad 6. Øvrige forslag

Københavns Kommune

samt

fremsætter en række ønsker til yderligere be-

stemmelser, der skal sikre, at kommunerne kan føre en effektiv kontrol med

overholdelsen af bopælspligten. Parterne har foreslået, at der skabes mulighed

for at kunne stille krav om, at ejer og lejer ved udlevering af lejekontrakt do-

kumenterer benyttelsen af boligen, at boligreguleringslovens § 51, stk. 3, ophæ-

Side 5/7

L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ves og at der gives mulighed for at udstede administrative bøder for overtræ-

delse af bopælspligten.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

skal samlet hertil bemærke, at lov-

forslaget opretholdes i sin nuværende form.

Vedrørende ønsket om, at ejer og lejere skal have pligt til at udlevere lejekon-

trakter, bemærkes det, at der ikke er lovkrav om, at lejeaftaler indgås skriftligt.

Det betyder, at der ikke nødvendigvis findes en lejekontrakt eller anden skrift-

lig dokumentation, som lejer eller udlejer kan udlevere til kommunen med

henblik på at dokumentere boligens benyttelse. Hertil kommer, at en lejekon-

trakt ikke dokumenterer, at boligen faktisk bebos af lejeren.

Der ønskes endvidere en ophævelse af boligreguleringslovens § 51, stk. 3. Be-

stemmelsen fastslår, at hvis kommunalbestyrelsen afslår at ophæve bopælsplig-

ten, skal kommunalbestyrelsen inden for en frist på 6 uger anvise en lejer til

boligen. Anviser kommunalbestyrelsen ikke en lejer inden for fristen, anses

samtykke til ophævelse af bopælspligten for meddelt. Bestemmelsen hænger

sammen med boligreguleringslovens § 51, stk. 2, hvorefter det er en forudsæt-

ning for, at kommunalbestyrelsen kan nægte samtykke til, at en bolig anvendes

til andet end helårsbeboelse, at der er efterspørgsel på boliger i kommunen. Det

lægges derfor til grund, at hvis betingelsen for at nægte at samtykke til ophæ-

velse af bopælspligten er til stede, vil det være muligt for kommunalbestyrelsen

at anvise en lejer inden for fristen på 6 uger. Hensigten med bestemmelserne er

at hindre en situation, hvor ejeren ikke kan finde en lejer til sin bolig, samtidig

med at kommunalbestyrelsen nægter samtykke til at ophæve bopælspligten.

Vedrørende ønsket om at kommunalbestyrelsen skal kunne udstede admini-

strative bøder bemærkes, at det

følger af Justitsministeriets Vejledning om

Lovkvalitet, 2017, pkt. 4.5.1, at væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn tilsi-

ger, at en række nærmere betingelser er opfyldt, for at sådanne ordninger kan

anvendes, idet de indebærer, at en særmyndighed får adgang til ved bødefore-

læg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndigheden eller domsto-

lene involveres.

Dette indebærer, at særmyndigheder alene bør have adgang til at udstede bøde-

forelæg ved overtrædelse af nærmere angivne strafbestemmelser, når overtræ-

delserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivls-

spørgsmål. Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast. Overtrædelserne bør

således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse,

herunder fastsættelsen af bødens størrelse, bør være uden skønsmæssige ele-

menter af betydning.

Det er vurderingen, at en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal kun-

ne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af bopælspligten, in-

debærer retssikkerhedsmæssige betænkeligheder og derfor ikke bør indgå i

lovforslaget. Baggrunden herfor er, at en sag om overtrædelse af bopælspligten

Side 6/7

L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

vil være forbundet med bevismæssige tvivlsspørgsmål. Hertil kommer, at Vej-

ledning om Lovkvalitet forudsætter, at det er én myndighed, der bemyndiges til

at udstede administrative bødeforelæg på et givent område. Der bør således

ikke etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan udstede administra-

tive bødeforelæg.

Side 7/7