Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 98 Bilag 1
Offentligt
1968728_0001.png
HØRINGSNOTAT
Dato
J. nr.
29. oktober 2018
2018-3614
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 29. juni 2018 en række myndighe-
der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til
lov om Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene - (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt). Høringsfristen udløb
den 17. august 2018.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget:
Danmarks Lejerforeninger, Danske Udlejere, Grundejernes Investeringsfond,
Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune og Lejernes
Landsorganisation i Danmark (LLO).
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til
lovforslaget:
Grundejernes Investeringsfond.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til
lovforslaget:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks
Almene Boliger, BOSAM, Danske Lejere, Den Danske Dommerforening, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Finans Danmark, Horesta, Husleje - og Beboerklagenævns-
foreningen, Landbrug & Fødevarer, Domstolsstyrelsen, Realkreditforeningen.
4. Øvrige høringssvar
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar
fra følgende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:
IT-Politisk Forening.
L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968728_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-
ninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang
af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
I det følgende omtales høringssvarene tematisk på følgende emner:
1.
Generelle bemærkninger
Side 2/7
2. Kontrolbesøg ved udvalgte husstande
3. Indhentning af forbrugsoplysninger
4. Hvilke boliger omfattes af reglerne om helårsbeboelse
5. Samkøring af registre
6. Øvrige forslag
Ad 1. Generelle bemærkninger
Københavns Kommune
samt
KL
stiller sig positive over de foreslåede ændrin-
ger men påpeger samtidig, at forslaget ikke er tilstrækkeligt til, at kommunerne
effektivt kan kontrollere bopælspligten.
Danmarks Lejerforeninger
samt
Lejernes Landsorganisation i Danmark
(LLO)
udtaler sig i det hele positivt om forslaget og udtrykker generel tilfreds-
hed med de foreslåede kontrolforanstaltninger. LLO henviser til, at forlaget
forfølger et nødvendigt og sagligt formål, nemlig en hensigtsmæssig benyttelse
af boligmassen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal hertil samlet bemærke, at
mi-
nisteriet noterer sig, at høringsparterne generelt stiller sig positive med hensyn
til forslagets formål og er enige i, at der kræves ændringer på området. De ge-
nerelle bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Ad 2. Kontrolbesøg ved udvalgte husstande
L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968728_0003.png
LLO
støtter forslaget og finder, at det er udtryk for en rimelig afvejning, når
kommunalbestyrelsen ikke får direkte adgang til at komme inden for lejerens
hjem men kun at møde frem til dørtærsklen.
Københavns Kommune
bemærker, at det er uklart, hvad adgangen til at foreta-
ge kontrolbesøg præcis indebærer. Det nævnes i den forbindelse, at det ikke
fremgår, om kommunalbestyrelsen kan ringe på døren og spørge ind til boli-
gens anvendelse og beboere.
Danske Udlejere
mener, at kommunerne allerede har mulighed for at foretage
sådanne kontrolbesøg og påpeger, at det ikke fremgår tilstrækkelig klart, hvad
kommunalbestyrelsen får adgang til og må foretage sig, når der udføres kon-
trolbesøg ved udvalgte husstande. Der spørges til, om kommunalbestyrelsen
kan kræve at få adgang til en fælles opgang for at kunne ringe på en beboers
dør og, såfremt der ikke lukkes op, eventuelt tiltvinge sig adgang ved hjælp af
fogeden.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal hertil bemærke, at det i be-
mærkningerne vil blive præciseret, at den foreslåede kontrolmulighed også
omfatter udvalgte husstande, hvortil adgang skal ske gennem en fællesopgang
eller tilsvarende fællesarealer. Kommunalbestyrelsen har således adgang til at
kunne betræde et fællesareal, f.eks. en kollegiegang eller en fælles opgang i en
ejendom med flere lejligheder/værelser, med henblik på at kunne besøge ud-
valgte husstande.
Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage kontrolbesøg ved husstande, hvortil
der kræves adgang gennem en fælles opgang eller lign., må kommunalbestyrel-
sen ringe på dørtelefonen til den pågældende bolig og anmode om, at døren til
opgangen åbnes. Såfremt den pågældende beboer ikke ønsker at åbne døren til
opgangen, vil kommunalbestyrelsen ikke have mulighed for at tiltvinge sig ad-
gang.
Kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at ringe på døren og spørge til, hvem
der bor på den pågældende adresse, og hvorledes boligen anvendes. Beboerne
vil dog ikke have pligt til at besvare kommunalbestyrelsens spørgsmål.
Ad
3. Indhentning af forbrugsoplysninger
IT-Politisk Forening
peger på, at lovforslagets beskrivelse af de databeskyttel-
sesmæssige forhold ved den foreslåede adgang for kommunalbestyrelsen til at
indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs forbrug bør
uddybes. IT-Politisk Forening gør bl.a. opmærksom på, at det bør præciseres,
at der ikke må aflæses et løbende forbrug, da der ellers kan tegnes et meget
præcist billede af en husstands vaner og adfærdsmønstre.
Det nævnes endvide-
re, at det ikke fremgår, om forsyningsselskaberne pålægges en pligt til at vide-
regive forbrugsoplysningerne.
Side 3/7
L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968728_0004.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal hertil samlet bemærke, at be-
mærkningerne vil blive præciseret og uddybet vedrørende de databeskyttel-
sesmæssige forhold.
Det vil fremgå af forslaget, at kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger
fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset
periode på mindst en måned.
Det vil endvidere fremgå af bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen alene
kan anmode om forbrugsoplysninger for en bestemt bolig, såfremt der i øvrigt
foreligger en begrundet mistanke om, at bopælspligten for den pågældende
bolig ikke overholdes. Når kommunalbestyrelsen anmoder et forsyningsselskab
om at videregive forbrugsoplysninger, har forsyningsselskabet pligt hertil.
Ad
4. Hvilke boliger omfattes af reglerne om helårsbeboelse
Det anføres af såvel Københavns
Kommune, KL
og
Danmarks Lejerforeninger,
at det er problematisk, når forslaget ikke sikrer, at boliger omfattes af kravet
om helårsbeboelse allerede fra opførelsen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal hertil bemærke,
at forslaget
opretholdes i sin nuværende form.
Det bemærkes, at en bolig først omfattes af boligreguleringslovens regler, når
den har været taget i brug til beboelse. Nybyggede boliger er derfor som ud-
gangspunkt ikke underlagt bopælspligten, før første gang en person er bopæls-
registreret. Indtil da vil spørgsmålet om, hvorvidt boligerne skal benyttes til
helårsbeboelse eller ej være reguleret af lokalplanen. Anvendelse i strid med
lokalplanen kan af kommunalbestyrelsen sanktioneres efter planlovgivningens
regler.
Det bemærkes endvidere, at
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i 2017
gennemførte en analyse af boliger uden bopælspligt i de tre største byer i Dan-
mark.
En vigtig pointe i analysen er, at helårsbeboelse og håndhævelse af bopælspligt
alene opleves at være en udfordring i København, mens hverken Aarhus eller
Odense oplever at have tilsvarende udfordringer.
Desuden er omfanget af boliger uden bopælspligt meget begrænset i Køben-
havns Kommune (332 boliger i Københavns Kommune opgjort i januar 2017).
Set i lyset af det beskedne omfang af boliger, som reelt er uden bopælspligt i
Københavns Kommune, vurderes det, at forslaget om, at nybyggeri skal omfat-
tes af boligreguleringsloven, vil have vidtrækkende konsekvenser og ikke vil
være et brugbart instrument for at få de relativt få boliger beboet.
Side 4/7
L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968728_0005.png
Såfremt nybyggeri ville være omfattet af boligreguleringsloven og det dermed
vil være muligt at indsætte lejere i nyopførte tomme boliger, ville det i praksis
betyde, at boligerne skal tvangsudlejes eller tvangssælges, når de står færdige,
såfremt de ikke kan sælges med det samme. Det vil påføre investorer en stor
risiko, og dermed påvirke villigheden til at investere i byggeri i Danmark. Her-
med vil en evt. konjukturnedgang i byggebranchen formentlig forstærkes og
omfanget af byggeriet reduceres.
Det vurderes således, at konsekvenserne af den øgede risiko for investorerne vil
være større for udbuddet af boliger, sammenlignet med den ringe udbudspå-
virkning, der er forbundet med det problem, der sigtes på at løse.
Analysen viser desuden, at kommunerne i meget begrænset omfang anvender
muligheden for at anvise lejere i dag, ligesom boliger uden bopælspligt har en
højere kvadratmeterpris sammenlignet med det øvrige boligmarked. Det peger
i retning af, at det ikke vil være muligt at anvise lejere til boligerne, fordi husle-
jen er for høj.
Analysen peger i stedet på, at der kan være behov for en regulering af mulighe-
derne for korttidsudlejning, hvilket vil ske med
Aftale om bedre vilkår for
vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien
mellem rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Ad 5. Samkøring af registre
Københavns Kommune
samt
KL
er positive over, at der skabes hjemmel til at
samkøre registre.
Parterne foreslår imidlertid, at der ikke henvises til specifikke
registre, da disse kan skifte navn. Der bør i stedet henvises til de til enhver tid
relevante registre.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal hertil bemærke, at lovforslaget
opretholdes i sin nuværende form.
Efter forslaget får kommunerne adgang til at samkøre CPR-, BBR- samt ESR-
registrene med henblik på at undersøge, om boliger anvendes til helårsbeboel-
se. Idet samkøring af registrene angår behandling af personoplysninger i kon-
troløjemed, bør det fremgå klart af loven hvilke registre, der gives hjemmel til
at samkøre. Registrene fremgår derfor ved navn.
Ad 6. Øvrige forslag
Københavns Kommune
samt
KL
fremsætter en række ønsker til yderligere be-
stemmelser, der skal sikre, at kommunerne kan føre en effektiv kontrol med
overholdelsen af bopælspligten. Parterne har foreslået, at der skabes mulighed
for at kunne stille krav om, at ejer og lejer ved udlevering af lejekontrakt do-
kumenterer benyttelsen af boligen, at boligreguleringslovens § 51, stk. 3, ophæ-
Side 5/7
L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968728_0006.png
ves og at der gives mulighed for at udstede administrative bøder for overtræ-
delse af bopælspligten.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
skal samlet hertil bemærke, at lov-
forslaget opretholdes i sin nuværende form.
Vedrørende ønsket om, at ejer og lejere skal have pligt til at udlevere lejekon-
trakter, bemærkes det, at der ikke er lovkrav om, at lejeaftaler indgås skriftligt.
Det betyder, at der ikke nødvendigvis findes en lejekontrakt eller anden skrift-
lig dokumentation, som lejer eller udlejer kan udlevere til kommunen med
henblik på at dokumentere boligens benyttelse. Hertil kommer, at en lejekon-
trakt ikke dokumenterer, at boligen faktisk bebos af lejeren.
Der ønskes endvidere en ophævelse af boligreguleringslovens § 51, stk. 3. Be-
stemmelsen fastslår, at hvis kommunalbestyrelsen afslår at ophæve bopælsplig-
ten, skal kommunalbestyrelsen inden for en frist på 6 uger anvise en lejer til
boligen. Anviser kommunalbestyrelsen ikke en lejer inden for fristen, anses
samtykke til ophævelse af bopælspligten for meddelt. Bestemmelsen hænger
sammen med boligreguleringslovens § 51, stk. 2, hvorefter det er en forudsæt-
ning for, at kommunalbestyrelsen kan nægte samtykke til, at en bolig anvendes
til andet end helårsbeboelse, at der er efterspørgsel på boliger i kommunen. Det
lægges derfor til grund, at hvis betingelsen for at nægte at samtykke til ophæ-
velse af bopælspligten er til stede, vil det være muligt for kommunalbestyrelsen
at anvise en lejer inden for fristen på 6 uger. Hensigten med bestemmelserne er
at hindre en situation, hvor ejeren ikke kan finde en lejer til sin bolig, samtidig
med at kommunalbestyrelsen nægter samtykke til at ophæve bopælspligten.
Vedrørende ønsket om at kommunalbestyrelsen skal kunne udstede admini-
strative bøder bemærkes, at det
følger af Justitsministeriets Vejledning om
Lovkvalitet, 2017, pkt. 4.5.1, at væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn tilsi-
ger, at en række nærmere betingelser er opfyldt, for at sådanne ordninger kan
anvendes, idet de indebærer, at en særmyndighed får adgang til ved bødefore-
læg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndigheden eller domsto-
lene involveres.
Dette indebærer, at særmyndigheder alene bør have adgang til at udstede bøde-
forelæg ved overtrædelse af nærmere angivne strafbestemmelser, når overtræ-
delserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivls-
spørgsmål. Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast. Overtrædelserne bør
således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse,
herunder fastsættelsen af bødens størrelse, bør være uden skønsmæssige ele-
menter af betydning.
Det er vurderingen, at en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal kun-
ne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af bopælspligten, in-
debærer retssikkerhedsmæssige betænkeligheder og derfor ikke bør indgå i
lovforslaget. Baggrunden herfor er, at en sag om overtrædelse af bopælspligten
Side 6/7
L 98 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1968728_0007.png
vil være forbundet med bevismæssige tvivlsspørgsmål. Hertil kommer, at Vej-
ledning om Lovkvalitet forudsætter, at det er én myndighed, der bemyndiges til
at udstede administrative bødeforelæg på et givent område. Der bør således
ikke etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan udstede administra-
tive bødeforelæg.
Side 7/7