Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. december 2018
J nr.
2018-2447
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. december 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 9 L97, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 9
Cirka halvdelen af fjernvarmeområderne har frem til i dag anvendt tilslutnings- eller
forblivelsespligten. Den anden halvdel, der ikke har gjort brug heraf, vil med lov-
forslaget efter den 1. januar 2019 heller ikke have mulighed for det. Vil ministeren
oplyse, hvor stor restgæld der er i de selskaber, som kommunerne i dag gennem
kommunal garantistillelse hæfter for, såfremt kundegrundlaget af forskellige årsa-
ger smuldrer, og selskabernes investeringer dermed bringes i fare?
Svar
En opgørelse af restgælden i fjernvarmeværker, som ikke, eller ikke i alle tilfælde,
benytter sig af forbrugerbindinger, og som kommunen har stillet garanti for, vil kræ-
ve en detaljeret gennemgang af de enkelte fjernvarmeværkers låneforhold, som jeg
ikke er i besiddelse af.
Det skal dog understreges, at kommuner, som stiller garanti for et lån til et forsy-
ningsselskab, er forpligtede til at opkræve en garantiprovision hos de selskaber, de
stiller garanti for. Denne garanti skal være markedskonform, så den afspejler den
økonomiske risiko, kommunen påtager sig ved garantistillelsen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
www.efkm.dk
Side 1/1