Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97 Bilag 5
Offentligt
1969934_0001.png
Foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
–
udvalgsmøde den 15. november 2018
Om KommuneKredit og statsstøttereglerne
KommuneKredit er kommunernes gældskontor, hvor kommunale investeringer
finansieres ved at udstede obligationer - helt på linje med statens finansiering af
anlægsinvesteringer. Vi sikrer på den måde finansiering på lige vilkår, uanset
postnummer, og det har vi gjort i 120 år, uden at vi har tabt en eneste udlånskrone.
Kommuner og regioner hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Det betyder
høj kreditvurdering, som kan omsættes direkte til udlån med lav rente - særligt fordi vi
ikke skal tjene penge på långivningen, og vi betaler ikke udbytte.
KommuneKredit skal respektere EU’s statsstøtteregler, fordi vores obligationer er
garanteret af kommuner og regioner. Vi vurderer derfor i hvert enkelt tilfælde, om et
udlån ligger inden for EU’s statsstøtteregler og
EU-Kommissionens praksis.
Vi blev da også noget overraskede over at læse Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets
”Analyse af kommunal låntagning på forsyningsområdet”
fra
september 2016. Her fremgår det helt udokumenteret, at KommuneKredit på flere
forsyningsområder låner ud til konkurrenceudsatte aktiviteter, som KommuneKredit ikke
må låne ud til som følge af statsstøttereglerne.
Det er ikke tilfældet. Vi bruger mange kræfter på at sikre, at vi er inden for
statsstøttereglerne. Det har vi grundigt redegjort for over for de involverede ministerier
og Statsstøttesekretariatet.
I statsstøttevurderingen indgår, at udlånet sker efter anmodning fra en kommune og
anvendes til en offentlig opgave. Og med den gældende regulering af kollektiv
varmeforsyning, så er det en offentlig opgave.
Derudover skal vi bl.a. vurdere, om udlånet til fjernvarmeselskabet kan true med at
fordreje konkurrencen. Der må ikke være
en reel økonomisk konkurrence.
Og i stort set alle de områder i Danmark, hvor der er etableret fjernvarme, er det lokale
monopoler. Det er udgangspunktet for varmeforsyningsloven, og det er konklusionen i
ministeriets egen konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren fra december 2017.
Om ministerens svar på spørgsmål 48
Energi-, Forsynings- og Klimaministeren har i forgårs svaret på spørgsmål 48 fra dette
udvalg.
Ministeren henviser i sit svar til, at KommuneKredit skal foretage en konkret
statsstøtteretlig vurdering i forbindelse med sin långivning.
Det ansvar er vi os - som sagt - meget bevidst.
Vi er gjort bekendt med, at regeringen har indledt en uformel dialog med EU-
Kommissionen om finansiering af forsyningsområder.
15. november 2018
Lars Krarup
Formand for bestyrelsen
Side 1 af 3
 L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Materiale fra KommuneKredit og KL's foretræde den 15/11-18
1969934_0002.png
NOTAT
Hvis man gerne vil have svar fra EU-Kommissionen, bør man sikre sig, at EU-
Kommissionen vurderer sagen på et fuldt oplyst grundlag.
Og det har trods gentagne anmodninger ikke været muligt for os at få lov til at se
grundlaget for henvendelsen til EU-Kommissionen. Det, synes jeg, er meget uheldigt,
når det, som nævnt i ministerens svar, er KommuneKredit, der foretager den konkrete
statsstøttevurdering.
Om lovforslag nr. 97
Det fremsatte lovforslag nr. 97 ophæver adgangen til at pålægge ny tilslutnings- og
forblivelsespligt.
Det ændrer ikke i sig selv på, at fjernvarme udgør en offentlig opgave, og at
KommuneKredits finansiering af sektoren også fremover er i overensstemmelse med
statsstøttereglerne.
Det er vores juridiske vurdering.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at vi ikke i vores høringssvar har foreslået,
at det i lovforslaget skulle anføres, at KommuneKredit fortsat kan låne ud til
fjernvarmeinvesteringer, som ministeren skriver i sit svar på spørgsmål 48.
Vi har derimod opfordret til, at det fremgår af lovforslaget, at intentionen er, at kollektiv
varmeforsyning fortsat skal være en offentlig opgave. Det vil understrege, at der er
taget stilling til det spørgsmål.
Om regeringens energiudspil og energiaftalen
Fremadrettet er der i regeringens energiudspil og energiaftalen lagt op til at ophæve
eksisterende forbrugerbindinger og at gennemføre andre tiltag på varmeområdet. Der
er tale om skridt i retning væk fra, at KommuneKredit kan finansiere fjernvarme.
Sagen er, at hvis der besluttes så væsentlige ændringer i rammerne for den kollektive
varmeforsyning, at der ikke længere er tale om en offentlig opgave, eller at der opstår
reel økonomisk konkurrence på området, så vil KommuneKredit ikke kunne yde lån.
Det kan betyde, at fremtidige investeringer, der er nødvendige for den grønne omstilling,
ikke bliver foretaget. Jeg har taget tre eksempler med på samfundsgavnlige og grønne
investeringer, som er gennemført med finansiering fra KommuneKredit.
Om konsekvenser af ændringer af varmeforsyningsloven
Mit vigtigste budskab i dag er, at det kan få alvorlige konsekvenser for
varmeforbrugerne, hvis vi blindt fortsætter ad den vej, som lovforslag nr. 97 lægger op
til.
Kort fortalt kan det betyde, at fjernvarmeinvesteringer ikke længere kan finansieres i
KommuneKredit
–
netop som følge af EU’s statsstøtteregler.
Side 2 af 3
 L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Materiale fra KommuneKredit og KL's foretræde den 15/11-18
NOTAT
Hvis det bliver tilfældet, vil der ikke kunne optages nye lån i KommuneKredit, og
eksisterende lån til fjernvarme på 25 mia. kr. skal indfries.
Det vil medføre væsentlige meromkostninger og markante uligheder på tværs af
kommunegrænser. Der er kun ét sted at hente de ekstra penge; nemlig ved højere
varmeregninger til de danske husstande.
Der vil også være fjernvarmeværker, som slet ikke kan refinansiere det lån, som
KommuneKredit har ydet
–
så lander regningen hos skatteyderne.
Jeg vil gerne understrege, at ændringer ikke er påtvunget af statsstøttereglerne. Det er
alene en politisk beslutning.
Går I den vej, så gambler I med den grønne omstilling, og I giver varmeforbrugerne
højere priser.
Hvad kan vi gøre nu?
Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at kommuner og regioners finansieringsmodel ikke
utilsigtet tabes på gulvet som følge af lovændringer, der hviler på ideologiske principper
og spinkle analyser af konsekvenserne.
Desværre tyder Energi-, Forsynings- og Klimaministerens indlæg i Altinget i tirsdags på,
at ideologiske principper om frit valg til forbrugerne fylder mere end hensynet til lave
fjernvarmepriser og den grønne omstilling.
Så hvad beder vi fra KommuneKredit jer om i dag?
1. Konkret vil det være et godt rygstød, hvis det indføjes i lovforslaget, at kollektiv
varmeforsyning fortsat er en kommunal opgave.
2. Vi bør i Danmark selv gennemføre en statsstøtteretlig afklaring på et solidt grundlag
og med inddragelse af alle relevante parter, før der tages nye skridt.
3. Endelig bør der være en analyse af konkrete finansieringsmuligheder for
fjernvarmeselskaberne, herunder regionale forskelle på muligheder og vilkår.
Side 3 af 3