Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97 Bilag 2
Offentligt
1969230_0001.png
DENFOs påstand om at forbrugerbindinger er i strid med EU direktiver
Kontor
Energikontor II
Dato
5. november 2018
J nr.
2018 - 2447
/ TRFSK
DENFO afslutter deres henvendelse af 25. oktober 2018 med at skrive, at de vur-
derer, at tilslutnings- og
forblivelsespligt er i strid med EU’s direktiver om forbruger-
beskyttelse og urimelige kontraktvilkår. DENFO skriver endvidere, at idet EU’s di-
rektiver rangerer over dansk lov, kan de dermed ikke garantere, at der ikke kommer
en EU-dom inden 31. december 2021, som erklærer den allerede pålagte tilslut-
nings- og forblivelsespligt ulovlig.
Vurdering af DENFOs påstand
Ved implementeringen af forbrugerbeskyttelsesdirektivet i forbrugeraftaleloven i
2014 blev det indskrevet i bemærkningerne, at JM vurderede, at forsyningsydelser,
herunder varme, som er omfattet af forsyningspligt, ikke er omfattet af direktivet,
hvorfor der ikke er et problem med tilslutningspligten.
Det fremgår således af bemærkningerne:
”Justitsministeriet finder umiddelbart, at hensynet til samspillet
med den forsy-
ningspligt, der gælder for aftaler om forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjern-
varme, og den forbrugerbeskyttelse, der søges varetaget gennem denne særregu-
lering, og som sikrer den fortsatte leverance af den pågældende ydelse til forbru-
gerne på baggrund af en tæt lovreguleret mekanisme, tilsiger, at leveringer foreta-
get i henhold til en lovreguleret forsyningsforpligtelse ikke er omfattet af direktivet
og dermed heller ikke af forbrugeraftaleloven. Derimod vil aftaler om levering af
forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, som forbrugeren indgår med en
anden leverandør end den forsyningspligtige leverandør - eller i den situation hvor
forbrugeren efter at have modtaget de pågældende ydelser fra en anden leveran-
dør vælger at indgå en ny aftale med den forsyningspligtige leverandør - være om-
fattet. I disse situationer vil forsyningen som anført i artikel 3, stk. 1, ske på aftale-
mæssigt grundlag.”
EFKM har ikke kendskab til, at DENFO arbejder på at anlægge en sag om forbru-
gerbeskyttelse ved domstolen.
Side 1/1