Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97 Bilag 12
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 97
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 14. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper m.v.)
[af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets og So-
cialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, ALT og SF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Såfremt ændringsforslagene ikke vedtages ved 2. behand-
ling, vil mindretallet ved 3. behandling stemme hverken for
eller imod lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk
Folkeparti
Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets og So-
cialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser Danmarks
kollektive forsyningssektor som en afgørende del af svaret
på, hvordan vi også fremadrettet skal sikre borgerne lave
priser og tage de næste ambitiøse skridt mod den grønne
omstilling. Vi skal derfor både videreudvikle og værne om
vores fælles kollektive forsyningsløsninger. S, EL, ALT og
SF er bekymrede for, at der med dette lovforslag er en risiko
for, at en del af grundlaget for den kollektive danske fjern-
varmesektor eroderer. Det er partiernes klare opfattelse, at
lovforslaget som fremsat af regeringen på uhensigtsmæssig
vis ændrer på de forudsætninger, som udbygningen af fjern-
varme i nogle områder er truffet på baggrund af. For S, EL,
ALT og SF er det afgørende, at der ikke skabes tvivl om
grundlaget for allerede foretagne investeringer, og derfor
kan S, EL, ALT og SF ikke stemme for lovforslaget i den
nuværende form. S, EL, ALT og SF har stillet tre ændrings-
forslag, som skal forbedre forslaget og bl.a. sikre, at der er
ro om og respekt for allerede foretagne investeringer.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(S, EL, ALT og SF):
Til § 1
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etable-
ring af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførel-
sen af større ændringer i eksisterende anlæg, idet investerin-
ger i kollektive varmeforsyningsanlæg skal ses som et led i
opfyldelsen af kommunalbestyrelsens opgave med at udføre
varmeforsyningsplanlægning.««
[Investeringer i kollektive varmeforsyningsanlæg er et led i
kommunalbestyrelsens opgave med varmeforsyningsplan-
lægning]
Til § 3
2)
Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01.
Loven berører ikke fjernvarmeområder, der in-
den den 1. januar 2019 er udlagt til kollektiv forsyning.«
[Eksisterende fjernvarmeområder omfattes ikke af loven]
AX022371