Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97 Bilag 10
Offentligt
Aalborg d. 11. december 2018
Bemærkninger til lovforslag L97 om liberalisering af fjernvarme og afskaffelse af tilslutningspligten
Kære EFK
I øjeblikket behandles lovforslaget om liberalisering af fjernvarme og afskaffelse af
tilslutningspligten. Lovforslaget indeholder et forslag om at ophæve kommunernes adgang til at
pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt. Ophævelsen af
forbrugerbindinger for nybyggeri, der ligger i områder hvor der er pålagt tilslutningspligt,
gennemføres dog ikke pr. 1. januar 2019, da det umiddelbart vil påvirke de investeringer, som
fjernvarmeselskabernes allerede har foretaget.
Bemærkninger til lovforslaget:
I praksis er fjernvarmeselskaberne i stigende grad begyndt at flytte hovedmåleren ud i de enkelte
lejligheder i nybyggerier. Dette har vi hos Viva Bolig og Plus Bolig oplevet i Aalborg Kommune,
ligesom man i Horsens tilsyneladende er i gang med en lignende øvelse. Som boligselskab frygter vi,
at denne udvikling vil føre til stavnsbinding af beboerne i nybyggerier, og reelt modarbejde
lovforslagets intention om valgfrihed af varmeleverandør samt ønsker om at kombinere
varmeleverandøren med fx lokal jordvarme. I denne forbindelse, ønsker vi at gøre udvalget
opmærksom på følgende betænkninger i forbindelse med behandlingen af lovforslaget:
1. Som alment boligselskab er vi sat i verden for at passe på husleje, at holde huslejen ned.
Med tendensen fra bl.a. Aalborg kommune med hovedmåler i hver lejlighed bliver der en
merpris. Denne merpris er der kun en´ til at betale; den enkelte beboer, altså stigende
husleje.
2. Vi gør opmærksom på, om installerede hovedmålere i enkeltlejligheder i sidste ende kan det
føre til stavnsbinding af beboerne i nybyggerier og mindske muligheden for at tilvælge
og/eller kombinere med billigere varmeløsninger.
3. Fra varmebranchens side er der bekymring for, at den infrastrukturmæssige udvikling med
at flytte hovedmålere ud i enkelte lejligheder i sidste kan være med til forhindre intentionen
bag lovforslaget.
4. Vi ønsker vi at der gøres en indsats for at sikre, at kommunernes mulighed for at installere
hovedmålere i de enkelte lejligheder, ikke går på kompromis med lovforslagets intention om
at sikre billig og grøn varme til alle borgere, samt at sikre valgfrihed omkring varmeløsninger
for den enkelte borger.
5. Slutteligt ønsker vi at gøre udvalget opmærksomme på at opstille tiltag for, at tendensen fra
bl.a. Aalborg Kommune, hvor man flytter hovedmåleren ud i de enkelte lejligheder i
nybyggerier, ikke spreder sig.
Med venlig hilsen
Jane Christensen
Formand Plus Bolig
Pia Hornbæk
Formand Viva Bolig