Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97 Bilag 1
Offentligt
1968470_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg
Att.: Jan Rasmussen
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Til Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg
BERØRTE OMRÅDER VED OPHÆVELSE AF FORBRUGERBINDINGER
29. oktober 2018
Side 1/2
Energi-, Forsynings-, og Klimaminister Lars Chr. Lilleholdt har et lovforslag i høring om at
ophæve kommunernes mulighed for at pålægge nye fjernvarmeområder forbrugerbindin-
ger i form af tilslutningspligt og forblivelsespligt.
Vi er, som det fremgår af vores høringssvar, på linje med KL, Kommunekredit og en
række borgmestre meget bekymret for, at det lovforslag der er i høring, grundlæggende
vil have store negative konsekvenser for fjernvarmeforbrugerne.
Ikke mindst fordi lovforslaget netop ikke lever op til ministerens ord om, at lovforslaget
kun omfatter nye fjernvarmeområder og nye bygninger.
Vi har vedhæftet
vores høringssvar sammen med KL’s
og Kommunekredits høringssvar,
og håber I vil bruge Folketingets indflydelse til at udsætte lovarbejdet, indtil det kan ske
på et oplyst og analyseret grundlag. Det vil som minimum sige, indtil det igangværende
analysearbejde er afsluttet og konklusionerne evalueret.
I den forbindelse vil Dansk Fjernvarme gerne gøre opmærksom på, hvilke områder der
bliver omfattet af det kommende lovforslag.
Fjernvarmeområder kan opdeles i følgende grupper:
1. Eksisterende forsyningsområder med forbrugerbindinger.
2. Eksisterende forsyningsområder uden forbrugerbindinger.
3. Nye områder der ikke bliver pålagt forbrugerbindinger.
4. Nye områder der bliver pålagt forbrugerbindinger.
Teksten til det lovforslag (lovændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning),
som netop har været i høring, lyder som følgende:
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968470_0002.png
”Lovforslaget indeholder således forslag om fra den 1. januar 2019,
at ophæve kommu-
nernes adgang til at pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelses-
pligt for såvel eksisterende byggeri som nybyggeri i varmeforsyningsområder, hvor der i
dag ikke
allerede er pålagt forbrugerbindinger.”
Dansk Fjernvarme kan ikke tolke det anderledes, end at dette betyder, at muligheden for
at pålægge forbrugerbindinger kommer til at berøre ovenstående gruppe 2, 3 og 4.
Lovforslaget vil altså netop ikke kun berøre nye områder i forbindelse med udvidelse af
fjernvarmenettet.
Vi mener, det er en uskik på den måde at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft og
skabe usikkerhed omkring allerede foretagne investeringer og skal derfor endnu engang
opfordre til at lovbehandlingen stoppes og der i stedet, på baggrund af analysearbejdet,
laves en sammenhængende strategi for den fremtidige regulering af fjernvarmesektoren.
På den baggrund vil vi gerne anmode udvalget om et snarligt foretræde for udval-
get, hvor vi får mulighed for at fremlægge vores synspunkter.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Kim Mortensen
Direktør
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Mobil +45 40 21 22 20